Cap Verde, d. 21 November 1999

Vi forlod Puerto Rico torsdag den 4 nov. Med ombord var nu Dennis' onkel og tante, Tonny og Lena. Vi skulle til at sætte kursen mod Tenerife for at hente vores nye forstærkning (..eller hvad man nu kan kalde sådan en grønskolling!). Vi hentyder selvfølgelig til Senne, som skal med over Atlanten og sikkert også Stillehavet! Vi satte Tonny og Lena af i Puerto de Morgan på Gran Canaria inden turen gik over til Tenerife.

Vi fandt et lille hyggeligt sted at lade ankret falde på Tenerife. Nemlig i den lille fiskerby Los Abrigos på østkysten af Tenerife. Den ligger så behagelig tæt på lufthavnen, når vi skulle hente Senne et par dage senere. Den første aften i Los Abrigos tog vi på en af de mange lokale fiskerestauranter der findes i byen. Her fik vi en omgang "alt godt fra havet" - et kæmpe fad med mange hele fisk, rejer, blæksprutter, østers, snegle, muslinger, hummere og ting som vi ikke helt var klar over eksisterede. En af de dejlige ting ved at ligge i Los Abrigos var at vi var den eneste sejlbåd i bugten, de andre både var lokale fiskerbåde. Altså vi var nu væk fra det turisthelvede vi oplevede i Puerto Rico og Gran Canaria generelt! Ikke ment på den måde at der ikke er turister på Tenerife, for det er der i høj grad.

Tirsdag den 9. nov. hentede Dennis og Rene, Senne i lufthavnen mens Flemming og Michal forberedte en velkomstmiddag til Senne. Den gode nordbo mødte op i uldsokker og fiberpels og en hel del soja protein stoppet ned i guitaren som er det eneste sted der er garanteret tørt. Alt hans bagage taget i betragtning havde vi regnet med at han havde medbragt en hel del mere soja protein. Dog havde han i bagagen gemt en lille flok gode danske, ny udgivet juleøl fra det velrenommerede bryggeri Tuborg - hmmm.

Allerede om eftermiddagen lettede vi anker og sejlede mod Gomera. Vinden døde desværre efter et par timer og vi besluttede at overnatte i Los Christianos på sydvest kysten af Tenerife. Her grillede vi nogle store bøffer og drak et par flasker vin dertil. Næste morgen satte vi kursen mod Gomera, og vi ankom til denne ø's hovedstad San Sebastian i løbet af aftenen. På vej mod San Sebastian havde vi vores hidtil største naturoplevelse på turen idet vi svømmede med en stor flok grindehvaler. Dette er nærmere beskrevet i brevet fra Dennis.

Gomera adskiller sig meget fra de andre Kanariske Øer idet den synes nærmest uopdaget af turister. Det var fra denne ø Columbus satte ud på sin første rejse over Atlanten til Amerika. Vores hensigt med opholdet var primært at handle noget frugt og grønt samt frisk vand til turen. Alle disse ting er fortræffelige på Gomera.

Vi startede vores 1. etape over Atlanten med første ben gående fra Gomera til Kap Verde. Vi lagde ud med 3 herlige dage med spileren oppe nonstop, solskin og kolde øl på fordækket. Bare os og Atlanten, blåt hav og blå himmel kun adskilt med en tynd streg, hvor horisonten var. Desværre havde vi et frisk lavtryk om styrbord, så vinden tog fart, og bølgerne steg til en betydelig størrelse. Sådan gik der yderligere tre dage med go' fart i skøjten, og vi var hurtigt fremme på Kap Verde.

Efter 6 døgn og 20 timer havde vi tilbagelagt de 800 sømil til øerne og vi var pludselig i Afrika, hvor al vestlig mentalitet og effektivitet er gemt væk. Herude tager alting lang tid. Senne's første chok, var at alle er sorte, det havde han ikke lige overvejet, men selvfølgelig er de det. Klart - var hans udtalelse. På turen til Kap Verde måtte vores vindror som hedder Harry (opkaldt efter manden som torpederede vores båd i Falmouth, England) give op i de halvstore bølger, så vi måtte håndstyre.

Kap Verde er en gammel portugisisk koloni, som blev selvstændig i 1975. Byen er præget af mange gamle smukke europæiske bygninger, som taget ud af en gammel Tintin tegneserie. I udkanten a byen findes dog også faldefærdige blikskure som klart viser fattigdommen i landet. Men folk hernede er de rareste mennesker - flinke hjælpsomme, utroligt imødekommende, og parate til at stjæle alle dine ejendele, hvis de får chancen. Men det er der vel ikke noget underligt i. De er rimeligt fattige, og folk tjener kun til dagen og vejen, så fristelsen fra europæernes grej  er stor, når lejligheden byder sig.

Kap Verde øerne er af vulkansk oprindelse med en del bjerge og klassiske kratere. Regn hører til sjældenhederne, men alligevel er der en smule landbrug på nogle af øerne. Her dyrkes majs, frugt (bananer, appelsiner), sukker rør og nogle grøntsager. Øernes klart største indtægter kommer fra udenlandsk støtte især i form af subsidierede fødevarer så som mel (brød er meget billigt!), hjælp med uddannelse (mange fra Kap Verde går på universitet i Portugal, Brasilien og Egypten) og hjælp med teknologiske projekter. For få år tilbage fik en af øerne assistance fra danske ingeniører til opstart af et nyt bryggeri.

En 12,60 meter lang og 3,5 meter bred stålbåd udgør for tiden soveværelse, køkken, opholdsstue, bad/toilet og transport middel for 5 unge mennesker. På skibets trange plads bliver der til tider udvekslet meninger, diskuteret holdninger og lavet en masse fis og ballade. Her er en beskrivelse af hvordan besætningen prøver at få det hele til at fungere. Først skal det siges at der findes to forskellige tilstande ombord. Den som måske kommer nærmest en almindelig hverdag er når skibet ligger i havn. Den mere specielle er når skib og besætning stikker til søs på større togter. Vi starter ude på havet:

Man skal hele tiden have en mand til rors eller i det mindste en til at holde udkig, der findes nemlig ombord en selvstyrer - en velsignet ting som kan overtage styringen for kortere eller længere tid. Der er en løbende vagtplan, så der er altid en der har vagt.

Om dagen er dette dog en mere løs sag, da næsten alle er oppe. Alle afløser hinanden og skal der skiftes sejl hjælper alle til. Om natten dvs. fra omkring kl. 21.00 kører vi en mere fast vagtordning. Nu hvor vi er fem (før var vi seks) kører vi noget som vi kalder "rullende vagt". Det betyder at vi har fire timers vagt og 6 timers "fri". Vagttiderne skifter fra dag til dag, hvilket både har sine fordele og sine ulemper. Blandt fordelene kan nævnes at alle på denne måde kommer til at prøve at være på vagt på forskellige tider af natten, hvilket kan virke afvekslende. Blandt ulemperne kan nævnes at det med den pågældende ordning kan være svært at indstille kroppen til den vekslende døgnrytme. Derved kan vagterne til tider komme til at virke lange og trættende. Dette leder til at vi måske vil prøve nogle andre vagtordninger i fremtiden. Der er altid to mand på vagt, hvilket gør det mere hyggeligt at være på vagt og desuden også virker som en ekstra sikkerhed i tilfælde af at der skulle ske den ene noget.

 Vagttiderne er forskudt således at der møder en ny mand på vagt hver 2. Time. På denne måde er man i løbet af sine 4 timers vagt sammen med to forskellige personer; 2 timer med hver. Det kan godt være lidt svært med morgenmaden med hensyn til at spise sammen, idet folk står op på lidt forskellige tidspunkter alt afhængig af hvornår man har vagt. Derfor spiser man bare når man står op. Frokost indtages som regel samlet, da alle er oppe ved denne tid. På søen fordrives dagene med mange forskellige ting. Mange små ting skal hele tiden efterses eller smøres (sejl, tovværk, vindror) og der kan også være der er et par linier som skal skrives eller en bog som venter på at blive læst. Hvis man keder sig, er det altid en stor oplevelse bare at iagttage havet - her sker der altid noget, og du kan muligvis få lov at kigge med.

Et måltid som helt sikkert indtages samlet på søen er aftensmaden. Mellem 19-20 bliver der råbt spise og så har man højst 30 sek. til at indfinde sig omkring bordet (..som regel i cockpittet). Madlavningen går som regel på omgang så maden bliver sjælden kedelig. Der er altid livlig diskussion og debat omkring aftenmåltidet vedrørende dagens begivenheder og kommende muligheder. Herefter tager opvaskeholdet fat - der bliver vasket op i saltvand når vi er i åben sø. Det er lidt forskelligt hvordan vi finder de heldige til at tage opvasken. Det sker nogle gange ved kortspil - ellers er der som oftest 2 frivillige der træder til - som regel det sidste i åben sø, da det kan være svært at holde styr på kortene! Efter aftensmaden sludrer folk lidt sammen inden de første finder deres køje og lige får nogle timers søvn inden deres vagt starter. Sådan foregår tingene som regel når det gode skib er på farten. Situationen er en hel anden når vi enten ligger for anker eller helt inde i en havn:

Her er der meget sjældent vagter som skal overholdes eller andre tidsplaner, nu er der nye byer eller lande som skal opdages og udforskes. Vi taler selvfølgelig om hvad folk godt kunne tænke sig at se og opleve. Mange gange deles vi op i mindre grupper 2-3 personer som tager ud på forskellige ekspeditioner, mens de sidste bliver tilbage på skibet. Der er på et skib som Dream altid ting som skal laves eller udbedres - dem skriver vi ned på en seddel og opgaverne fordeles herefter mellem os. Det er så op til hver enkelt hvornår han vil udføre sin opgave. På den måde har man meget frie hænder, og kan frit gøre de ting som man føler er spændende uden at føle man ikke udfører sin part. Vi laver også mange fælles ture, for en af de største ting ved nye lande og byer er selvfølgelig at opleve det sammen.

Til tider er det dog nødvendig at have mindst en enkelt mand tilbage på båden for at undgå tyveri. Dette er i korte træk hvordan vi lever til daglig, der er mange små undtagelser som bare krydrer hverdagen noget mere. Vi prøver at lave så få regler som muligt, da vi fra starten aftalte at der ikke skulle være nogle regler bare for reglens egen skyld - det laver kun grænser, ikke nye muligheder. Det er ikke nogen endelig løsning, vi lærer hele tiden og ændrer på forskellige ting - også afhængig af hvem der sejler med.

Ti fede ting på Atlanten kan kort opsummeres til:

Dagene flyder sammen - er det mandag eller onsdag eller noget helt andet. Var det i dag vi fangede fisk eller var det i går? Det forekommer egentligt også ligegyldigt.

• Kursen er stik syd - det er Kap Horn også!
• Se delfiner suse omkring boven om natten når vandet er selvlysende af morild
• Fange guldmakreller eller altædende ål
• Se at noget stort har flået vores 2 mm stålwire forfang med sig (næste gang er vi klar med endnu større grej) (næste gang skal vi have en haj eller en stor tun ombord)
• En kold øl i skyggen ved middagstid på den lokale taverna koster ca. 2.5 kr
• En kold øl til nu de alligevel er så billige
• Farten er god, vi ligger konstant på 6-7 knob.
• En by fuld at imødekommende og venlige afrikanere
• At være klar på at besejre det næste verdenshav
  

De trælse ting på Atlanten

• Der er langt til den nærmeste pølsevogn
• Vores begejstring for Hærens dåsekonserves er ved at slippe op, men hvad kan man få til den pris (Hærens Kalvefrikasse på dåse kan ikke anbefales)

Sporten:

• Er desværre udgået i denne udgave - Senne har nemlig sat os til vægs i både skak og backgammon! - Vi skal lige ha' fundet et spil han ikke kender!
  

Ugens ord:

• Der er godt nok meget vand i det Atlanterhav!

 

Vi siger farvel til Kap Verde i løbet af tirsdagen, og har formentlig kursen mod Trinidad og Tobago (TT), hvor pigerne har bikini på hele året. Der vil det næste nummer af Dream Times også udkomme. Turen til TT er på ca. 2000 sømil og den gennemsnitlige overfarts tid er ca. 20 dage. Men afhængig af vind og vejr kan denne variere meget. En af de charmerende ting ved at være næsten 100% afhængig af vinden.

What the world says about til and det
HTML moved by Go FTP FREE Program