Det skriver pressen

Esbjerg Ugeavis: Blåt hav og våde drømme
Vejen Folkeblad: Fra fjerne himmelstrøg
Hamburger Abendblatt: Die dänen
Hugo og havets dyr: Dream som inspirator til det nye Hugospil
Hjerting Posten: Jordomsejlere fra Hjerting finder Fanøvrag
GoZo: På Drømmerejse med Dream

Fra Esbjerg Ugeavis 30-08-2000.

Blåt hav og våde drømme

”Sådan nogle hajer er nogle dovne slyngler. De ligger dernede på bunden. Og når man så kommer tæt på, skal de lige se én an, og så svømmer de bare væk”.

Det fortæller Rene Krath Pedersen, der lige er hjemme for en kort bemærkning for at besøge kæreste og familie.


Via internettet kan Rene Krath Pedersen følge med i kammeraternes færden i det franske Polynesien. (Foto Tommy Nødebo Mortensgaard)

Han var ombord på »Dream«, da det sidste år stævnede ud fra Esbjerg med kurs mod eventyret og fjerne kyster. Det samme var Michael Thamdrup og Dennis Østergaard, der sammen købte skibet før tre år siden og i to år konstant arbejdede på at optimere skibet. Blandt andet med en større kahyt.

Men selv med en lidt større kahyt er der alligevel kun omkring 20 kvadratmeter; som man kan bevæge sig rundt på, når man er seks mand om bord, plus det løse..

»Der er perioder, hvor det, man allerhelst vil er at sætte sig ned med en videofilm og bare være alene«, siger Rene Krath Pedersen, »men det kan man jo ikke bare«. 

 
Så er der afgang til endnu en dykkertur

Så det drejer sig om at nappe problemerne i opløbet.

»Bliver man irriteret over, at en eller anden sviner håndvasken, når han børster tænder, så må man sige til. Og det har fungeret godt. Vi har ikke haft nogle store konflikter«, siger Rene.

Efter turen ud forbi Fanø gik turen ned gennem den engelske kanal og helt ned til de Canariske øer og Cap Verde, og så stod den ellers på 21 dages sejlads over Atlanterhavet og nytår på De Vestindiske Øer...

Helt på bunden.

De tre gutter har haft besøg af deres kærester og venner på skift, og gæstegasterne bidrager lidt til økonomien ombord ved at betale 2.200 kroner for en måneds sejlads. Og her til kommer så penge til rejsen og den fælles husholdningspung.

»For mit vedkommende kommer de tre år med rejse til at koste omkring 120.000-140.000 kroner« siger Rene Krath Pedersen.

Men det dér med maden behøver ikke at være så dyrt. De fanger nemlig selv de mange fisk, der sættes til livs ombord.

»Specielt er tun og guldmakrellen en delikatesse, i modsætning til den to meter lange muræne, vi fik jaget ud af dens hul og harpuneret.

Det var en vældig fisk, men den smagte nærmest som gennemtygget tyggegummi, så den røg overbord igen«, siger den efterhånden ganske sejlerfarne brammingenser, der ligesom de andre ejere af båden elsker at dykke.

»Vi fik installeret en kompressor ombord, så vi altid kan få fyldt vore tanke op, når vi skal ned, og det er stort set hver dag, vi dykker. Og her har vi bare set de smukkeste fisk i det klareste land.

Og hajer, massevis af hajer. Engang jeg var nede og dykke kom der en stor flok hammerhajer forbi mig på ti meters afstand, og det er nogle af de farligste af slagsen. Men de svømmede bare forbi«.

Udover dykningen går der også tid med at småreparere båden. 90 procent af tingene kan de fingernemme sejlere selv klare, resten må der professionelle til.

E-mail fra hele verden

På internettet kan man på adressen www.dream.qwerty.dk følge dagliglivet ombord. På hjemmesiden, der faktisk er nummer ni på hitlisten over mest besøgte danske hjemmesider med over 640.000 hits eller besøg, om man vil, kan man se billeder fra turen, læse de nyeste oplevelser og måske selv begynde drømme om at tage afsted på sådan en tur.

»Vi har fået mails fra folk, der spørger hvordan vi har fået stablet det her projekt på benene, og andre har spurgt, om de må komme med ombord«, fortæller Rene Krath Pedersen, der kom hjem fra Tahiti sammen med kæresten, der studerer her i Esbjerg.

(En journalists opgave er engang imelem at være temmelig nærgående, så undertegnede bliver nødt til at spørge, hvad man gør, hvis man, om jeg så må sige vil være nærgående med kæresten ombord på sådan et skib)... »

Så må man jo tage en tur i land og...ja.. finde sig et stille sted. Nogle har jo ikke en kæreste med ombord, så det går jo ikke at genere dem, men jo, man lærer hinanden ret godt at kende ombord på sådan et skib«..

Og man lærer verden godt at kende. Rene Krath Pedersens yndlingsted er foreløbigt Fransk Polynesien. Her er der knap så mange sejlere som der er i Caraibien, og de mange hundrede Øer er ikke så spolerede rent turistmæssigt som andre steder.

Så her midt i august-kulden begynder han allerede så småt at glæde sig til at komme ned til skibet, havet og ikke mindst varmen igen. 


For anker i en smuk bugt. Det er livet...

Turen går til New Zealand hvor der skal overvintres eller renere oversomres for folkene ombord.

Drømmen - Dream skal have en overhaling og så vil tiden ellers gå med at udforske landet med den smukke natur.

Efter planen stævner skibet ind i Esbjerg i foråret år 2002, men hvem siger drømmen ender der....

Til tops

 


Anmeldelse af denne website af ugebladet Vejen Folkeblad
Anmelder Hans Henrik Jensen

Fra fjerne himmelstrøg

På adressen www.dream.qwerty.dk kan man følge med i historien om det gode skib S/Y Dream, der i juli måned 1999 stævnede ud fra Esbjerg.

Foran sig har skibet og dets besætning 3 års sejlads, før den planmæssige hjemkomst i år 2003.

Med sig på turen har besætningen sørget for lidt elektronisk isenkram, så det er muligt at komme i kontakt med familie og venner, og derudover sende materiale hjem til sidens web-master.

Og Web-masteren er Gunnar B. Møller. Han sidder her i det høje nord og sørger for at vi andre kan følge med på den eventyrlige rejse. Men kikker man lidt på deres rejseplan, kan man se at der er en god begrundelse for hans anstrengelser. I år 2001 hopper han nemlig på skuden, og forude venter 3 måneders eventyr.

Men sandt og sige, så synes jeg også han fortjener den oplevelse. For han har fået skruet en rigtig fin hjemmeside sammen. Ingen tvivl om, at den her slags sider mest henvender sig til folk der på en eller anden måde har kendskab til de deltagende personer. Og der findes et hav af den slags sider, det er bare langt fra alle der løbende bliver vedligeholdt, og som i det hele taget er et besøg værd. Men den her er !

På siden er det muligt at få historien om selve skibet, en liste over hvad der kræves af udstyr, og derudover et kik på de regler der hersker på et skib af denne størrelse.

Det der virkelig taler til sidens fordel, er det utrolig enkle – men samtidigt gode – design, samt de korte og præcise oplysninger, der er tilgængelige for den besøgende.

Ikke en masse smart og unødvendig grafik, men en enkel og overskuelig brugerflade.

Udover fakta om selve skibet, er det muligt at følge turen via besætningens ugebreve. Her kan man få et lille indblik i den umiddelbart mindre stressede hverdag – noget der godt kunne få én på andre tanker end et 7 til 15 job. Der sker nok noget med folk der rejser på denne måde. I hvert fald må man sige at livsmodet og glæden ved at sejle skinner tydeligt igennem i deres breve. Og tager man et kik i fotoalbummet, er der heller ingen grund til at hænge med næbet.

Så trænger du til et pust fra de sydlige himmelstrøg, skulle du tage et smut forbi www.dream.qwerty.dk

Til tops

 


Billedet stammer fra Hamburger Abendblatt

Die Dänen

Alt imens turisterne her boltrer sig i den kraftige vind ved Christmas Island giver den megen blæst de Afghanske bådflygtninge problemer. De blev, i små både, bragt fra containerskibet "Tampa" (venstre bag) til det australske marinefartøj "Manoora". 

Til tops


Dream som inspirator til det nye Hugospil

Hugospil

Red.: Det forlyder fra vanlig velinformeret kilde (HAWK) at, lad mig citere:

"Til leksikonet i "Hugo og havets dyr" skulle jeg tegne nogle delfiner og en sejlbåd, så jeg var inde på Dreams hjemmeside, men jeg kunne ikke finde nogle illustrative billeder af skibet som jeg kunne bruge. Men modellen er altså Dream."


Til tops

 


Artikel fra Hjerting Posten, Februar 2002

Jordomsejlere fra Hjerting finder gammelt Fanøvrag

 
Tryk på artiklen for at læse forstørrelse

 

Til tops

 

 

 

 

 


Artikel fra Ungdomsmagasinet GoZo

På drømmerejse med Dream

 

Tryk på artiklen for at læse forstørrelse

 

Til tops

 

 

World Wide view of til and det
Fastest FTPS anywhere, Go FTP FREE Software