Dream Times

Besætning: Dennis, Rene, Mette og Gunnar

Vi forlod Opua med næsten vindstille - men Dennis og Rene mente at der ville være vind når vi kom væk fra New Zealands kyst, og om ikke at de fik ret. Det lod godt nok vente lidt på sig men den kom efter godt 24 timer for motor. Men så kom den også for at blive, og vi havde en meget fin sejlads. Vi havde dog et uheld da Genua'en sprang  mens vi var ude i rum sø, ja dvs. at det var bolten i toppen der rykkede sig igennem beslaget og så røg stag, rullesystem og sejl jo i vandet. Det gav et højt smæld da det skete, og vi var hurtigt oppe på fordækket og fik bjærget det hele ombord. Rullesystemet var ret bøjet og den øverste del af prædikestolen var også godt medtaget. Vi blev enige om at det ville være for bøvlet at lave på søen, så den blev spændt godt fast til sø-gelænderet, og fokken blev sat på babystaget. Efter lidt tid blev vi træt af  at nuller af sted med 4 knob, så vi hejste den gamle genua som en flying jib, altså kun fastgjort i top og bund - ikke til noget stag,  Men det er et træt gammelt sejl, og det holdt kun 4 timer før det revnede i toppen. øv!  Så tilbage til fokken. Vinden tiltog og vi gjorde en helt god fart. Storen var også taget i andet reb. Ikke pga. vinden men for ikke at få et for stort træk i toppen af masten - forstaget var jo gået!

Da vi endelig var anløbet New Cal. og havde fået den første nat overstået, begyndte vi på opretningen af rullesystemet. Det er jo lavet i aluminium, så det var til at overkomme at få det bøjet tilbage til udgangsstillingen. Det tog en  små 4 timer og så var det hele på plads igen. Kun et sted kan man se at der har været et knæk. Så vi er helt stolte af os selv. Vi lærer noget hver dag, og den nye bolt i toppen er blevet noget større!!

Efter at ha' indklareret ind i Noumera og gået os en tur i byen begav vi os ud til en lille herlig strand - nu skulle vi sgu ud og nyde det herlige tyrkis farvede vand. Vi sejlede ud til Isle Canard som er en lille ø, ca 10 soemil fra Noumera og smed ankeret. Vi fik en herlig snorkeltur rundt på et af revene og efterfølgende en slapper på stranden. På stranden var der et skilt  som reklamerede for SNUBA. Det er en mellemting mellem snorkling og så dykning. Man har en helt lille "gummibåd" der ligger i overfladen, og i den ligger der en dykkerflaske. Dertil er der så koblet to slanger som hver er 6 meter lange. I enden af slangen er der et mundstykke som ved alm. dykning. Dvs. at man så kan dykke ned til maksimalt 6 meters dybde og bare nyde undervandslivet.

Man er ikke hæmmet af dykkerflasken mv. ( man har selvfølgelig maske og finner på, samt evt. dragt og bly ).  Nå, men vi snakkede lidt med damen der stod for det, bare en sludder for en sladder, og så gik vi igen.  Lidt senere da vi lå og slappede af på stranden, kom hun hen til Mette og Rene og spurgte om de ville prøve det - altså gratis!( Gunnar og Dennis lå allerede og fedtede rundt ude i vandet ). Hun havde nemlig en instruktør som godt kunne bruge lidt træning på folk som var vant til at dykke ( det havde vi fortalt hende at vi var ). Og det ville vi jo godt. Så vi fik en instruktion og gearet på og så ud og bade og suge lidt i slangerne. Det var en helt god tur på ca. 15 minutter. Vi så en ret stor blæksprutte, en havslange som er meget giftig - måske dødelig - men den gør ikke noget med mindre man selv stopper fingrene ind i dens lille gab, og desuden var der en del forskellige og flotte fisk. Så det blev ganske oplevelsesrigt. Prisen ville ellers have været ca. 350 kr. ( for 1/2 time). Lige rigeligt efter vores mening.  Vi fik i øvrigt alle 4 lov at prøve, så det var jo bare helt perfekt.

Vi har sejlet lidt rundt her i New Caledonien. Det er et ret flot land, meget varieret. I Bay Des Canibales så vi bjerge der var roede p.g.a. at det er en slags lerjord. Her var vi inde og gå en lille tur op til et vandfald og vi fik snorklet og dykket. Vi begav os til en anden bugt, hvor vi også
besøgte et vandfald. Det var godt nok et flot syn vi der fik. Det er jo ikke til at beskrive sådan noget uden at være digter eller poet. Men måske I kan danne jer et billede ud fra billederne. Vi badede og hyggede os. Efter badet gik vi en lille tur. Vi kom til Goro, en helt lille by, eller vel rettere et lille samfund. Der blev vi modtaget af byens chef eller høvding om man vil. Han inviterede os til at købe en kop kaffe nede under halvtaget, hvor nogle af byens beboer spillede banko. Det var en stor oplevelse, bare at sidde der og sludre lidt med høvdingen og så kigge lidt på de lokale. Han kunne stort set kun fransk, og vi engelsk. Men det gik nu helt fint alligevel.

Efter høvdingemødet hev vi ankeret og sejlede til en lille ø, der hedder Ile des Pines. Det er en bounty-ø, med kridhvide sandstrande og meget klart vand. Aldrig har vi gået på en strand hvor sandet var så blødt, fint og rent. Det var næsten ligesom at roere ved mel. Vi piskede rundt på stranden og badede, spillede bold, strandtennis og flød rundt på en stor oppustelig ø. Et rigtigt luksusliv.

Vores første stop på Ile des Pines var i Quamoeo Bay - et sandt paradis, uden nogen indbyggere eller nogen mennesker i miles omkreds. En tidlig morgen havde vi sat os i hovedet at vi ville ud og snorkle lidt på et af de mange rev. Mens vi lå og kiggede på de flotte koraler og fisk i 1000 vis, fik Dennis øje paa et par gevaldige følehorn inde i en lille hule. Det eneste man kunne se var følehornene og et par gule og sorte ben! - han fik hurtig prajet de andre og alle fik et kig på det underlige uhyre.

Rene og Dennis blev hurtigt enige om at prøve at fange hvad end det var – det lignede mest af alt en hummer af ufattelig størrelse; men kan en hummer ha gule og sorte ben? For at få den lidt ud af  hulen tog Dennis pilen fra harpunen og prøvede at lokke/tvinge den ud fra hulen, Rene lå bagved og var klar med kniv og harpun. Da Dennis stak pilen ind i hulen trak den sig først lidt længere ind, men blev så enig med sig selv om at den nok ikke sad ret sikkert. Pludselig strøg den største hummer i mands minde ud af hulen som en kanonkugle og med retning lige ud i hovedet på Dennis. Han blev temmelig bange, for vi var jo ikke helt klar over hvad det var for et uhyre, og veg hurtigt til siden - Rene som lå bagved fik nu en ny mulighed for at rede aftensmaden for hummeren havde fundet sig et nyt skjulested lige under ham. Denne gang var den dog meget vagtsom og Rene fik kun et forsøg, som desværre mislykkes og væk var den. Vi har snakket lidt om, hvor stor den var og med hensyn til at ting ser større ud under vandet er vores bud at følehornene har været lidt under en meter og at selve kroppen i sig selv har været noget der minder om en lille halv meter og ca. 15 cm bred midt på ryggen - det var sgu noget af et uhyre. Vi kan vist alle skrive under på at en sådan fætter er hurtig - meget hurtigere end de ser ud. Efter en snak med et fransk sejlerpar viste det sig at det var en hummer og at de fandtes i meget store størrelser omkring New Caledonien.

Foruden de flotte strande og det tyrkise vand er det ikke meget på øen. Nå jo, vi var også lige ude at se en grotte hvor der var ferskvandssøer indeni, og vi kiggede også lidt på et fængsel der blev brugt til de franske fanger som blev flyttet hertil i slutningen at 1800-tallet.  Det er næsten umuligt at købe noget, der er kun ganske få butikker. Men så er det jo godt at vi har et godt lager ombord. I dag lige inden vi hev ankeret op, var vi ude at snorkle. Det var ikke et specielt godt sted, men det der var vildt fantastisk var at en af vores drømme gik i opfyldelse. Ude fra stranden, vel 100 meter ude, så vi en delfin svømme rundt. Aldrig før har vi været så hurtig i vandet. Finner, maske og snorkel på og så ellers ud i  vandet. Der gik lidt tid hvor vi ikke så den, men da den på ny dukkede op var den ikke ret langt fra os. Pludselig dukkede den op i vores synsfelt - Rene og Dennis dykkede straks ned til den. De var ikke mere end 3 meter fra den. Stille og roligt kiggede den i retning af dem men tog ikke synderlig notits - Mette lå i overfladen og så hele balletten, med de 2 langskæggede kaptajner og en delfin i perfekt harmoni og balance med sit element. Så drejede den roligt omkring og svømmede den modsatte vej igen. Det var virkeligt fedt. Og vi var nogle gæve gutter da den var væk igen. Det blev ikke til mere end et minut med den men det var også nok.


Sporten:
Backgammon: Rene fører stort over Mette, men har også urent trav!

Tomands Trivial Persuit: Gunnar fører på point og Rene er til tælling!

Snak i den store telefon: Gunnar snakker længst - Dennis snakker hurtigst!

Ufrivillig vandgang!: Mette er indtil videre den eneste deltager!