|
Hej Allesammen!
Det stolte skib ligger nu i Opua, igen! - og vi fuld ud klar til at stikke
mod varmere himmelstrøg - det eneste der lige skal ske er påfyldning af lidt
forsyninger, så som grøntsager, diesel og Snickers!
Hvor bliver det dejligt igen at komme ud på de store oceaner og nord på til
noget varmere vejr - det er jo næsten lige så koldt hernede som det er i
Danmark! - ja måske ikke helt men derhen ad. Vi har jo helt ned til 13
grader om natten og det er alt det man kan nøjes med shorts om dagen ;-))
Som I kan læse i det nye Dream Times har vi virkelig haft en god sejlads
herop og har lige fået oplevelsen af en mindre cyklon som pludselig mente at
den ville gå ind over New Zealand. Vi fandt en lille sikker ankerbugt på øen
Great Barrier Island og havde ingen problemer med cyklonen - ud over at det
regnede lige lidt rigeligt. Great Barrier Island er virkelig en kanon herlig
ø. Den består af et utal af store klippe formationer og man får helt
fornemmelsen af at sejle i noget der minder om den Svenske skærgård - bare
med en lidt mere kolossalt og frembrusende natur. Overalt på
klippeformationerne er der tæt skovbevoksning og jeg tror at 90% af øen er
dækket af skov. Her er et utal af tracking ture og så godt som næsten ingen
mennesker. Vi begav os op ad en af de små afmærkede stier og efter en halv
times gåtur kom vi til et mindre vandfald - vandfaldet var i og for sig ikke
noget særlig men den endte i en fed lille fersk vands pool, som var omgivet
af træer, store sten og bregner af alverdens slags. Selvom vandet var koldt
måtte vi i og have en dukkert - det så temmelig indbydende ud og vi havde jo
ikke fået et bad siden vi forlod Tauranga, og jeg kan hilse jer og sige at
det var koldt!
Aftenen efter cyklonen blev vi enige om at vi ville ind på øen og prøve øens
eneste restaurant. Det viste sig at være noget der minder om et samlings
sted for mange af de lokale. Det virkede som en helt almindelig dagligstue -
her var fine tæpper på gulvet og man tog sine sko af inden man gik ind. Vi
havde bare tæer i sandalerne så vi gik ind i restauranten i bare tæer (det
kunne muligvis godt være at det havde været renere hvis vi havde beholdt
sandalerne på!!). Der var et par borde placeret hist og her, en sofa gruppe
med fjernsyn, et lille hjørne med bøger og kulørte blade og en hyggelig
lille bare nede i den ene ende. Resten af bordene var placeret udenfor på en
flot terrasse lavet i naturtræ, men da det regnede var de borde ikke helt så
attraktive. Vi fik at vide at de desværre ikke havde plads til os da de
allerede have booket de borde væk som var indendøre - men vi besluttede, nu
da vi var her, at tage en lille en i baren alligevel. Efter en lille time
kom kokken hen til os og sagde at hvis vi ville kunne vi jo sidde ved
sofabordet og spise - men der var kun fish'n'chips på menuen. Det var
perfekt for os. Vi fik serveret 2 kæmpestore skåle med mad, en med
pomfritter og en med alverdens friturestegte fisk. Vi åd til vi var ved at
revne og måtte lade resten stå - det plejer jo egentlig ikke at ligne os,
men vi kunne ikke få mere ned. Det blev til en rigtig kanon aften, hvor vi 4
sejlere nød hinandens selskab.
Alle ser ud til at befinde sig godt på båden og både Mette og Gunnar er
faldet virkelig godt til. Selv om vi har været ude i noget urolig sø er der
ingen som er blevet rigtig søsyge - men særlig Gunnar er i hvert fald
forberedt. Han har jo søsyge medicin med i kvantitet som ikke før er set her
på den sydlige halvkugle!! men når man ved at man kan have tendens til
søsyge er der vel ingen grund til at ødelægge turen når man kan få
effektive
sager mod modbydeligheden! Det er specielt fedt at Gunnar har taget turen
herud og det har været godt at gense ham. Han er jo altid ved helt
fantastisk godt mod og er aldrig bange for at give en hjælpende hånd - så
han skal nok falde godt til. Han har også allerede opfundet et nye system
til vores solpaneler - så de nemt kan klappes op og ned. Mette er så småt
ved at finde rytmen herude og er virkelig en humørbombe fyldt med masser af
energi. Hun går ikke af vejen for noget, om det så er at slagte en ged - for
som hun siger: "man skal jo prøve noget nyt ellers oplever man
ingenting!!!". Jo der er gods i den pige og jeg er helt sikker på at vi
har
et fantastisk team til at indtage det vestlige Stillehav.
Det har virkelig været en fed tid her i New Zealand, vi har virkelig fået en
stor en på opleveren vi har fået hernede - ikke mindst i kraft at de
mennesker vi har mødt hernede og den frihed vi havde med de 2 motorcykler.
Det har været helt mærkelig igen kun at have båden som transport middel, men
alligevel dejligt at være kommet af med begge cykler uden de store problemer
og uden de store økonomiske tab.
Nu er vi igen på oceanernes hovedgade og på vej mod nye destinationer. Jeg
kender ikke de lokale forhold med hensyn til adgang til internettet mv - så
det er ikke sikkert at det ligefrem vælter ind med nye mails fra min side,
men det skal da endelig ikke afholde jer fra at smide en mail i ny og næ.
Men I kan da i hvert fald altid se hvor i verden vi befinder os - under
nyheder på hjemmesiden. Vi har fået nye adresser til alm. post de ligger
også på hjemmesiden under "poste restante" - så nu skulle der være
rig
mulighed for at sende en lille hilsen ;-) Det var vist alt for nu, ha det
rigtig godt og mange tak for alle jeres mails mens vi lå her på New Zealand.
Mange hilsner fra
En kulderamt sømand som søger varmere himmelstrøg!
Dennis
|
|