Thomas Sennels("Senne")

sennels_smeared.jpg (9120 bytes)

27 årig Astronomi studerende fra Århus.

Senne er den nok mest kapsejlads orienterede af os alle, med deltagelse i både VM og EM i forskellige bådtyper. Hvis han kan komme til det, nyder han også at knække brøker om kap med alle - dog har han svært ved at lægge flere end 4 tal sammen i hovedet, altså hvis det resultat han kommer med skal være rigtigt. Senne og Dennis kender hinanden fra ungdomsårene i Esbjerg, både gennem diverse spejderaktiviteter og gennem kapsejlads i Wayfarer jollen, hvor de dannede makkerpar. Dennis og Senne har sejlet langtur sammen i 1995 med S/Y Sol, og sejler stadig kapsejlads sammen, når tiden tillader det.

Senne lever for at sejle – hvis det er godt vejr, har han meget svært ved at tænke på andet end at sejle (…og det kan være et problem, når man læser på universitetet). Han er hurtigt tænkende, og handler tit derefter – der er ikke så langt fra tanke til handling. Dette er tit til stor hjælp, men det er nu ikke kun positivt! –  fx. når overbygningen lige er malet, og Senne kommer i tanke om at forlugen skal skrues/bores ud. Hvilket resulterer i at den nye maling på overbygningen pludselig er fyldt med aluminiums spåner.

 

World Wide view of senne and han
Secure FTPS and FTPS on the planet FREE Go FTP Software