Christian Østergaard

Så er tiden kommet! - Christian har jo længe ventet på at komme ombord på Dream. Som Dennis` lillebror har han fulgt projektet helt fra begyndelsen. Han har været med til at sejle det gode skib hjem til Esbjerg, hjulpet med forberedelserne til jordomsejlingen, stået og ønsket mandskabet en god tur fra Esbjerg havn og endeligt - 2 år efter skibets afrejse - er det blevet hans tur.
Christian er vokset op i Hjerting hvor han har holdt sig aktiv med bl.a.
spejder, svømning og Jiu-jitsu. Han har siden arbejdet med unge i Skotland, læst til fysioterapeut i Århus og læser fortsat i Næstved. Således venter Christians fortsatte fysioterapeutstudie og kæresten, Malene, hjemme i København på at han kommer tilbage fra drømmerejsen. Med i tasken har Christian taget en udsøgt viden om Skotlands fineste (Single Malt Whisky), et velovervejet forhold til penge og en fortid som konkurrence svømmer.
Hvilke af disse egenskaber der kommer til mest nytte på skibet er ikke
givet, men med Christians gode humor og gå-på-mod vil han uden tvivl passe ind i mandskabet. Så skal det vise sig om kaptajnens lillebror får speciel behandling - på den ene eller anden måde.
More on: til and med
Site Powered by FREE GoFTP Client