Brev fra Rene

16-01-2002, Cape Town

Hej igen.

Ja man har vel et standpunkt til man tager et nyt. Så her er lige endnu en mail. Vi har oplevet ganske meget de sidste par dage, hvilket også er grunden til denne mail.

Forleden tog vi til Robben Island, Nelson Mandelas "hjem" i 28 år. Et spændende sted, hvor vi blev vist rundt af en eks-fange - en mand med stor personlighed - en der hurtigt skabte respekt om sig selv, efter bare et par ord. Og det var ikke historier for børn han fortalte. Vi fik mange fakta om stedet - så det var ikke hans meninger som kom til udtryk, hvilket man alligevel havde en ide om at det var. Det var nok det som skabte respekten.

Vi besøgte også Mandelas celle. 2 m X 2,20. Ikke noget stort hjem. Det var først i 1979 at de fik senge. Indtil da havde de ligget på et tæppe oven på betongulvet. Nok ikke ligefrem en Jensen-madras. Sidste måltid blev serveret ca. kl 14, første kl. 5.

Fra øen har man en flot udsigt mod Cape Town og Tablemounten. Men det har de indsatte nok ikke beundret så meget som vi gjorde.

I går var vi så på den berømte hajtur. Kl. 5.30 blev vi hentet ved båden, hvorefter en 2 timers køretur stod på programmet. Vi blev læsset ombord på en hurtiggående båd og 15 - 20 min. senere kastede vi anker. Madding og et rundt, ca. 2,5 meter højt hajbur, blev læsset i vandet.

Herefter ventede vi en halv til en hel time, hvor vi fik "foredrag" om hajen.

Men så kom den første haj. Uhhhh hvilket syn. Både fordi der er en speciel aura omkring " dødens gab ", og fordi det ikke er 100% sikkert at man overhovedet ser en. Så vi var helt vilde.

Dennis og Lars var hurtigt i våddragterne og ned i buret. Hajen blev der i lang tid så jeg fik også en tur i buret. Og den kom TÆT på. Helt tæt på endda, så jeg kunne ikke dy mig fra at stikke en lille hånd ud og røre den. Hajen forsvandt, en ny kom og sådan kørte det fra kl 9 til 13.

Vi så 5 - 7 forskellige hajer (alle Great Whites), og den sidste var af enorm størrelse. Tæt på 5 meter. Det er sku noget af en karl. Hele showet var godt, og vi fik af vide at vi havde haft en rigtig god dag med mange hajer og god sigt. Så det var en glad minibusfuld som kørte tilbage til Hout Bay.

I dag stod Chris og jeg igen tidligt op, 4.45. Vi tog vandreskoene på og begav os på vej mod toppen af et mindre bjerg. En skøn måde at starte dagen på. På toppen så vi solen stå op, skød nogle billeder og begav os ellers ned igen.

De sidste dage jeg har her i varmen, skal bruges på en tur til Cape Point (Cape of Good Hope), en tur til Tablemounten og sikkert noget andet krudt.

 

Vi ses jo snart.

Rene - hajdykkeren.

 

Check here for var and concerning det
Fastest SFTP, FTP and FTPS Client on the Planet, FREE GoFTP Client