Denne
mail vil bære lidt præg af genbrug, idet mange vil kunne nikke
genkendende til noget af indholdet fra www.dream.qwerty.dk
men da det ikke er sikkert at alle læser disse sider …….
Vi
er vel ankommet til New Caledonien. Vi har brugt lidt tid på bare at gå
rundt i Noumea by og kigge og vi har også repareret rullegenuasystemet !
Forstaget
med rullegenuaen sprang jo medens vi var ude i rum sø, ja d.v.s. at det
var bolten i toppen der rykkede sig igennem beslaget og så ryger stag,
rullesystem og sejl jo i vandet. Det gav et højt smæld da det skete, og
vi var hurtigt oppe på fordækket og fik bjærget det hele ombord.
Rullesystemet
var ret bøjet og den øverste del af prædikestolen var også godt bøjet.
Vi blev enige om at det ville være for besværligt at reparere på søen,
så den blev spændt godt fast til søgelænderet, og fokken blev sat på
babystaget.
Efter
lidt tid blev vi trætte af at nulre afsted med 4 knob, så vi satte en
gamle genua som en flying jib, altså kun fastgjort i top og bund – ikke
til noget stag, Men det er et
træt gammelt sejl, og det holdt kun 4 timer før det revnede i toppen. Op
igen med fokken. Vinden tiltog og vi gjorde en helt godt fart. Storsejlet
var også taget i andet reb. Ikke p.g.a. vinden, men for ikke at få et
for stort træk i toppen af masten – forstaget var jo gået! Helt uden
forstag var vi nu ikke idet vi anvendte genuafaldet som forstag og det gik
ganske flot.
Da
vi endelig anløb Ny Caledonien og havde overstået den første nat,
begyndte vi på opretningen af rullesystemet. Det er lavet i aluminium, så
det var til at overkomme at få det bøjet tilbage til udgangsstillingen.
Det tog os en 4 timer og så var det hele på plads igen. Kun et sted kan
man se at der har været et knæk. Så vi er helt stolte af os selv. Vi lærer
noget hver dag, og den nye bolt i toppen er blevet noget større!!
Byturen
gik også godt. Det er sådan at selve byen er meget vestlig – dvs. at
her kan vi få alt, hvad man har brug for. Kommer man uden for byen siges
det at der er 20 års forskel.
Første
stop var i en ret stor og ubeboet bugt, hvor dykningen skulle være meget
god. Vi gik efter de steder hvor det var muligt at dykke.
Men
for et par dage siden lå vi ved en helt lille koralø lige uden for
Noumea, hovedstaden i New Caledonien. Det var den 1. Maj, og det er jo
officiel fridag herude, så der var ret mange ude og nyde det gode vejr.
Vi
startede med at tage jollen (dinghyen) til vestsiden af øen, hvor vi
kastede anker og tog en snorkeltur i det 26 grader varme vand. Det var en
ganske udmærket, dog lidt grumset. Medens vi lå der, sejlede en anden
dinghy op på siden af vores. I den var der to mænd. Vi svømmede tilbage
dertil for lige at se hvad de lurede på – måske vores motor!!
Men det viste sig at være gendarmeriet som var ude og kontrollere
om folk opførte sig ordentlig. Og det gjorde vi jo.
Derefter
sejlede vi ind til stranden hvor alle de andre ”nydere”, lå og solede
sig eller hvad de nu foretog sig. Der var vildt meget aktivitet i vandet
og på stranden. Folk var virkelig ude at bruge deres fridag.
På
stranden var der et skilt som reklamerede for SNUBA. Det er en mellemting
mellem snorkling og dykning. Man har en lille ”gummibåd” der ligger i
overfladen, og i den ligger der en dykkerflaske. Dertil er der så koblet
to slanger som hver er 6 meter lange. I enden af slangen er der et
mundstykke som ved alm. dykning. Dvs. at man så kan dykke ned til
maksimalt 6 meters dybde og bare nyde undervandslivet. Man er ikke hæmmet
af dykkerflasken mv. (man har selvfølgelig maske og finner på, samt evt.
dragt og bly).
Nå,
men vi snakkede lidt med damen der stod for det, bare en sludder for en
sladder, og så gik vi igen. Lidt
senere da vi lå og slappede af på stranden, kom hun hen til os og
spurgte om vi ville prøve det – altså gratis! Hun havde nemlig en
instruktør som godt kunne bruge lidt træning på folk som var vant til
at dykke (det havde vi fortalt hende at vi var). Og det ville vi jo godt.
Så
vi fik en instruktion og gearet på og så ud at bade og suge lidt i
slangerne. Nu er jeg den eneste på holdet der ikke har dykkercertifikat så
jeg lyttede ekstra godt efter instruktionerne. Specielt den del der hedder
at man skal have bly på sig for at kunne synke. Instruktøren sagde at ønskede
man mere bly kunne man bare signalere til ham. Da jeg havde lidt svært
ved at få vægt nok til at komme ned (ja det lyder mærkeligt ;o)
signalerede jeg ikke én gang men hele to gange og så skal jeg love for
at det gik stærkt mod bunden. Men jeg kom op igen uden mèn. Efter at
have fundet nivauet blev det til en helt fantastisk oplevelse.
Vi
så en ret stor blæksprutte, en havslange som er meget giftig – måske
dødelig – men den gør ikke noget med mindre man selv stopper fingrene
ind i dens lille gab, og desuden var der en del forskellige og utroligt
flotte fisk.
På
vej ind mod stranden lå jeg, lettet for alt bly, i overfladen og havde
blikket rettet mod bunden for ikke at få skrammer af eventuelle koraller.
Med det er jo ikke altid tilstrækkeligt at kigge ned, man gør sig godt
ved også at kigge frem. Jeg var således ved at få en særdeles blød
landing imellem – ja jeg vil tro størrelsen var D-skåle, men uden de
beskyttende lag – Jeg anduvede den eneste strand hvor det var tilladt at
bade topløst! Så det blev en ganske oplevelsesrig udflugt. Hvordan siger
man egentlig Hopla på fransk?
Prisen
for SNUBA ville ellers have været ca. 350 kr. (for 1/2 time). Lige
rigeligt efter min mening. De andre synes nok at det var lidt tamt i
forhold til at dykke med flaske, men……
Vi
har sejlet lidt rundt her i Ny Caledonien. Det er et meget flot land,
meget varieret. Et sted så vi bjerge der var røde pga en slags lerjord
med et stort indhold af Nikkel og Chrome. Her var vi inde for at gå en
lille tur op til et vandfald hvor vi fik et ferskvandsbad og vi fik
snorklet og dykket.
I
en anden bugt med det eksotiske navn Baie des Cannibales, hvor vi også
besøgte et rigtig flot vandfald fik vi et flot syn. Det er jo ikke til at
beskrive sådan noget uden at være digter eller poet. Men måske I kan
danne jer et billede ud fra billederne på websiderne. Vi badede der og
det var rigtigt dejligt.
Efter
badet gik vi en lille tur. Vi kom til Goro, en lille landsby, eller vel
rettere et lille samfund. Der blev vi modtaget af byens høvding. Han
inviterede os til en kop kaffe nede under halvtaget, hvor nogle af byens
beboere spillede banko. Det var en stor oplevelse, bare at sidde der og
sludre lidt med høvdingen og så kigge lidt på de lokale. Han kunne
stort set kun fransk, og vi engelsk. Men det gik nu helt fint alligevel.
Vi
sejlede til en lille ø, der hedder Ile des Pines, Oversat betyder det
Fyrtræsøen. Da den legendariske James Cook opdagede øen gjorde han et
notat om øen. Han mente nemlig at dette var det eneste sted i hele
Melanesien og Polynesien hvor det ville være muligt for store sejlskibe
at finde træ til master.
Det
er en rigtig Bounty-ø, med kridhvide sandstrande og meget flot vand.
Aldrig har jeg gået på en strand hvor sandet var så blødt, fint og
rent. Det var ligesom at gå i kartoffelmel så finkornet var det. På
denne strand badede vi , spillede bold og strandtennis og flød rundt på
en stor oppustelig ø og opførte os vist lidt…. Men det var herligt at
være 14 år igen ;o)
Foruden
de flotte strande er det ikke meget andet på øen. Det er næsten umuligt
at købe noget, der er kun ganske få butikker. Men så er det jo godt at
vi har et stort lager ombord.
En
nat vi lå for anker fik jeg den åndsvage ide at jeg ville på
natsnorkling. Iført finner og dykkerbriller, snorkel og en kraftig
dykkerlampe sprang jeg ud i det månebeskinnede vand. Lidt spookey
fordi man næsten intet kunne se. Ideen gik ud på at lyset skulle slukkes
under vand hvorefter man kan se tydeligt morild. Jeg skal hilse at sige at
det var en flot oplevelse. Når man bevæger hånden lyser det så meget
op så man kan se at læse (Næsten da).
Næste
morgen så jeg til min overraskelse at der holdt ca. 10 ”pilotfisk”
til under båden. De ligner lidt hajer, men har ikke andet med hajer at gøre
end at de suger sig på hajerne, vist nok for at rense disse for
parasitter.
Dagen
før, lige inden vi hev ankeret op, var vi ude at snorkle. Det var ikke et
specielt godt sted, men det der gjorde turen speciel var at omkring 100
meter ude, så vi en delfin svømme rundt. Finner, maske og snorkel på og
så ellers ud i vandet. Der
gik lidt tid hvor vi ikke så den, men så var den kommet lidt nærmere.
De andre tre var placeret mere heldigt end jeg, så de var ikke mere end 3
meter fra den.
Vi
er i skrivende stund tilbage i Noumea hvorfra vi udklarerer. Vi har fået
ekstraordinær tilladelse til at besøge Loyalitets-øerne, dog kun i 24
timer. Herefter går turen til Vanuatu.
Derfra
håber vi på at kunne sende endnu en gang røverhistorier. Vi regner med
ca. 1 uges sejlads, men det kan trække lidt ud idet der ligger et højtryk,
uden vind, placeret hen over det farvand vi skal passere.
Til
sidst skal der lyde en tak til de trofaste e-mail skrivere og de nye der
er kommet til – Det luner i varmen!
Med
venlige hilsner
Gunnar
i Sydhavet