Efter
en lang, men god tur til Hong Kong var der 12 timers ventetid. Den skulle
fordrives og blev det på bedste turistisk vis ved at smide sig ud i en
sightseeingbus. Det var det eneste kræfterne rakte til, men det var da en
ganske udmærket oplevelse.
Fra
Hong Kong gik turen videre i 12 timer mod Auckland. Til min store fryd
lykkedes det mig at score ikke mindre end 5 sæder så jeg kunne ligge
ganske mageligt ned hele turen.
Iøvrigt
skal nævnes den ganske overdådige service vi fik på turen. Fri bar fra
start til slut og alt det man kunne drikke af øl, vand, juice og
sodavand. Også maden var gevaldig. Sovebriller, tæpper, tandbørste,
sovesokker og hovedtelefoner lå også ved hvert sæde. Derudover var der,
i hvert sæde, indfældet en video/computer så man helt selv kunne
bestemme hvilken film man ville se, hvilket spil man ville spille, eller på
et kort præcist kunne følge flyets position..... Jo der manglede skam
ikke noget.
Det
var herligt at blive hentet i lufthavnen af Mette og Rene. Dennis var
blevet arbejdsramt, så han ankom først meget senere samme aften.
Gensynet blev fejret behørigt og samtidigt blev jeg præsenteret for alle
vennerne som Dreamfolkene har samlet om sig og en del af dem kender I måske
allerede efter omtale på websiderne. Flinke er de og hjælpsomme.
Allerede
første aften blev vi inviteret på gedejagt. Den vil jeg ikke komme så
meget ind på her. Blot vil jeg nævne at det var en meget storslået
oplevelse. I kan om en lille ugestid læse mere herom på Dream Times.
Jeg
har efterhånden set en del lande i verden, men jeg har aldrig været opmærksom
på den perle der ligger hernede. Det er et utroligt spændende land med
masser varieret og uberørt natur. Vulkaner,
vandfald, gletchere, bjerge - You name it we have got it!
Og
så er der selvfølgelig sejlsporten - Auckland kaldes for "The city
of sails" og jeg kan sige jer der bliver sejlet. Kæmpe store både
(og biler) fåes for rimelige penge så rigtig mange folk har råd til en
sådan.
Vennekredsen
her er af ret stor betydning i mange sammenhænge. En er eksempelvis
"adgangstegn" til den bil vi låner for at hente folk 350 km væk
i lufthavnen og når vi skal proviantere stort til turen. En anden har
adgang til teaktræ til reparationer. En tredie har lovet at ville sælge
motorcyklerne hvis det ikke lykkes for os inden vi tager afsted. En fjerde
skaffer kaffe og kakao i store mængder til turen o.s.v.
Her
gik jeg og troede at når bare man tog langt nok sydpå ville vejret da
blive helt fint, men nej. Det blæser og er efter New Zealandske forhold køligt
18-23 om dagen og ca. 13 om natten. Ikke nok med det så fik vi 150 mm
regn på 6 timer. Det er mere end hele gennemsnittets for Marts måned!
Man taler om at det kan være La Nina effekten (lillesøster til El Nino).
Vi
havde fastsat en afrejsedag som hed Fredag 6 April, men alle vennerne
insisterer på at ville holde afskedsfester, ja så må vi jo vente til
Mandag om vejret og vennerne tillader det.
Turen
går, i første omgang, op langs kysten af New Zealand fra ø til ø. Når
vi kommer til Opua (nordlige New Zealand) vil vi vente på godt vejr og
stikke i søen for et stræk på ca. 10-14 dage. Det første egentlige mål
er således Ny Caledonien.
Jeg
glæder mig meget til at komme ud at sejle. Skibet har fået en større
overhaling da hun nu er ca. halvvejs rundt om jorden. Der er stor slidtage
på grejet ombord, men egentlig ikke de helt store ting.
En
ting som altid er samtaleemne blandt sejlere er begroninger på bunden (jo
mere begroning jo lavere fart). På New Zealand kan/må man ikke bruge
giftig bundmaling. Til gengæld må man sprøjte al den Round Up ud over
alt som det skal være. En fisker kom med det råd at man da bare skulle
blande maling og Round Up sammen !!!
Livet
ombord kører fint, når lige man har vænnet sig til de lidt trange kår.
De rare mennesker opvejer så langt de små forhold. Som tidligere nævnt
skal vi til en del fester, så derfor bliver jeg nu opfordret til "at
gøre mig færdig". Jeg vil dog her til sidst takke alle jer der
allerede har sendt e-mails til mig. Det luner - selv om jeg kun har været
hjemmefra i een uge. Der vil nok gå længere tid imellem at jeg får
mulighed for at svare for eftertiden.
Med
venlig hilsen, Gunnar
Tauranga,
New Zealand