Der er et par stykker
som har efterspurgt et par ord herfra hvordan en hverdag går når vi er på
søen - hvordan vi får tiden til at gå på de store oceaner. Jeg er ikke
sikker på at det kommer til at fylde ret meget for aktivitetsniveauet er
meget lavt - overraskende lavt!
Vi
har fordelt vagterne imellem os og har vagt 2 og 2 - det er temmelig rart
at man har een at snakke med om natten, og det er også lettere at lave
sejlskift når man er 2 mand. Det eneste det betyder at have vagt er at
man er ansvarlig for selve sejladsen, navigationen, logbogen og at holde
udkig - alle de andre står så for madlavning, brødbagning og hvad der
ellers er.
Vi
har som regel vores vindror (selvstyrer) til at køre, men når vinden er
meget let eller hvis vi sejler med spiler kan den have lidt svært ved at
styre præcist nok og så må vi jo håndstyre - men det klarer
vagtholdet. Det er selvfølgelig altid afslappende når vindroret styrer,
og vi gør også hvad vi kan for at få den til at gøre det meste af
tiden.
Jeg
har som regel vagt om natten fra kl. 00 til 04, det er en herlig vagt for
man kan lige nå et par timer (+½ hilsen redacteuren) på øjet inden
vagt og man har også 4-5 timer efter vagten til at få hvilet. Og så er
stjernehimlen som regel helt fantastisk på det tidspunkt. Vi er jo
begyndt at bevæge os væk fra den sydlige halvkugle og kan nu tidligt om
morgenen se noget af Karlsvognen igen - det er efterhånden over et år
siden vi har set den sidst.
Sydkorset
er nu kun synlig først på aftenen og ligger meget tæt på horisonten.
Det varer nok ikke længe før både den og Skorpionen helt forsvinder fra
den stjernehimmel som er oven over os. Jeg har vagt med Claus de første 2
timer og med Christian de sidste 2 timer - vi kører lidt rullende vagter,
så sker der lidt mere om natten. Ellers kan 4 timer være lang tid at
sidde og snakke med den samme person, aften efter aften.
Vi
har altid vagt på samme tid af døgnet så det er muligt at falde ind i
en rytme - for ellers kan det være hårdt at holde sig vågen i 4 timer
om natten. Jeg plejer at sætte fiskelinerne om natten, så er der da en
sandsynlighed for at få lidt aktivitet! Dog er det ikke ret tid at de
bider om natten, det er som regel ved solopgang og -nedgang. Der er ikke
noget som at blive vækket til at fiskehjulet stikker af og den efterfølgende
kamp med fisken! Og blodet fra fisken sprøjtende om ørene!
Hen
ad formiddagen når jeg har fået min kop morgenkaffe (..og det er ikke
ret tit at den bliver serveret på sengen) bliver det som regel til et par
sider i en bog, hvis da ikke lige vagtholdet vil til at sætte spiler! Jeg
spiser sjældent morgenmad, men dem som gør det tager det sådan hen af
formiddagen når de er vågnet - vi spiser aldrig samlet morgenmad når vi
sejler, vi vågner jo på vidt forskellige tidspunkter alt afhængig af
hvornår vi har vagt - vi sover også noget mere når vi sejler end når
vi er i land. Man bliver så dejlig naturlig træt af alt den friske
havluft og tiden går jo også så fantastisk stærkt når man lige napper
et par ekstra timer i køjen.
Hen
under middag får vi os et par spil kort, skak eller hvad vi nu kan finde
på og dem som vil lave aftensmad går i gang med at forberede det - ting
herude tager jo lidt længere tid end derhjemme. For midt i madlavningen
kan det jo være at der er nogen som lige skal have tæsk i skak. Jeg
plejer nu også lige at lave et par ting på båden hver dag - der er alt
tid noget som skal smøres eller checkes - skiftes eller renses. Vi
plejer, hvis der er noget større der skal gøres, så hjælpes vi alle ad
- det er ikke kun Rene og mig som står for reparationerne, det er vi fælles
om.
Vi
laver som regel en lille liste, så kan man hvis man keder sig gå i gang
med et eller andet på båden - der er næsten altid noget at gøre på en
28 år gammel båd. Det er kanon at have noget og hygge sig med i løbet
af eftermiddagen, for efter aftensmaden begynder folk at finde deres køjer
og gøre klar til nattens vagter. Der er selvfølgelig næsten altid
guitar, sang og popkorn midt på eftermiddagen! Jo vi gør hvad vi kan for
at hygge os.
Det
er ikke de vilde sejlskift vi foretager, især ikke når vi befinder os
midt i et passatvinds bælte (..vinden er dog ikke overraskende stabil,
men er næsten altid til stede) Når vi hiver spileren op hænger den som
regel oppe hele dagen og bliver først pillet ned når mørket begynder at
træde til. Det er ret sjældent at vi har det store sejl oppe om natten
(..så skal det i hvert fald være stabilt vindstille, gennem flere dage)
- det er så træls hvis alle skal vækkes om natten pga. spileren har sat
sig fast eller sådan noget. Der er ret mange snore som bruges i en
spilersætning og de kan være svære at finde om natten, hvis man ikke
lige ved hvor de er fastgjort. Så derfor plejer vi at pille den ned om
natten og bare køre for Genua - vores store forsejl og muligvis også
storsejl, alt afhængig af vindretning og styrke.
På
den lige overståede etape fra Darwin til Bali har vejret været perfekt
og vi plejede at bade et par timer hver dag fra båden - enten med et tov
ud fra agterenden eller bare oppe ved kæden til bovsprydet. Det er
herligt med en dukkert midt på dagen for selv om vi ikke laver det store
fysiske udfoldelser så sveder vi som en spegepølse lagt i solen!
Der
sker tit nogle ting som hiver os ud af den daglige rytme - fisk fanges,
rorpind brækker eller sejl rives. Så er der jo beskæftigelse nok til
den dag. Men forandring fryder som man siger! Man sidder time efter time
og slapper af og så har tingene alligevel en tendens til at skulle ske
meget hurtigt - og med et er der fuld aktivitet på den lille båd. Som når
der fanges fisk, fra at hænge og fede den på dækket - til at 2 hev
fisken ind, 2 sørgede for at lægge båden død og een hentede kniven til
den forestående slagtning og een med fangstkrog! Jo så er der fuld fart
på og vi nyder det alle sammen (..tror jeg).
Der
er jo ikke kun sejlads det hele drejer sig om herude - det er lige så
meget at nyde at være fri fra al civilisation og ude i moder natur og
have mulighed for at gøre lige nøjagtig som det passer os og i
det tempo som passer os.
Der
findes heller ikke noget bedre end når vi ser noget af alt det liv som
befinder sig nede i det element vi sejler på. Det være sig flyvefisk,
delfiner, hvaler eller skildpadder - det får altid humøret til at stige
et par ekstra grader når man bliver beriget med et sådant besøg - men
det er ikke hver dag. Der er dage hvor vi ser meget forskelligt og dage
hvor vi ikke ser en eneste flyvefisk!
Som
I kan læse så er det ikke det helt vilde aktivitets niveau vi ligger for
dagen og een ting er helt sikker, man dør ikke af stress herude. Det var
vist en kort beskrivelse af hvad vi får en almindelig dag til at gå med,
hav det rigtig godt derhjemme og husk nu at leve livet mens I kan, det kan
hurtigt blive for sent!
Mange
hilsener
En
kampsvedende skribent
Dennis