Hej
alle nordboere!
Ja,
som I sikkert allerede ved så er vi kommet til det afrikanske kontinent -
igen! Dog er det en anelse sydligere end sidst. Vi er landet i Richards
Bay, som ligger ca. 90 sømil nord for Durban.
Turen
fra Mauritius og hertil er gået rigtig godt - jeg var egentlig ret spændt
på hvordan det ville forløbe. For farvandet er kendt for at være
temmelig umedgørlig pga. de hurtige vejrændringer og den kraftige strøm
der huserer i området. Turen må siges at være meget svær at sejle,
rent teknisk. Hvis man tager en lige linie fra Mauritius til Durban
snitter man lige sydspidsen af Madagaskar. Der står altid noget uhyggelig
sø tæt ved Madagaskars kyst, så det gælder om at holde god afstand -
for havbunden falder meget langsomt.
Vi
havde snakket om mindst at holde 100 sømils afstand til Madagaskar for at
undgå de store bølger. Men da vi nærmede os passede vinden bedst til at
vi holdte mere sydpå. Bølgerne var allerede begyndt at bygge sig godt og
grundigt op - så vi besluttede at holde næsten 200 sømils afstand. Det
viste sig at være en temmelig klog beslutning - både med hensyn til vind
og strøm. Problemet med stærk strøm er hvis det ikke kommer fra samme
retning som vinden så giver det noget sø som jeg ikke ville udsætte min
værste fjende for - det er direkte frygtindgydende. Og vi snakker her om
havstrømme på helt op til 5 knob! Det er i hvert fald ikke noget for børn
under 8 ;-))
Lars
og Mike klarede turen fantastisk - selv om min kære fætter havde lidt
problemer det første døgns tid. Men efter at ha' snakket lidt i det
store telefonrør, og været lige så bleg som Møns Klint, kom han på højkant
igen og klarede resten af turen uden problemer. Ingen af dem havde ellers
prøvet at sejle før, så jeg tror at de var temmelig godt tilfredse over
at havgalskaben ikke blev værre.
Vi
fangede overhovedet ingen fisk de første 9 døgn. Ikke nok med at vi ikke
fangede fisk, vi så heller ikke så meget som skyggen af liv - ingen
delfiner, ingen hvaler, kun et par flyvefisk i ny og næ, og en enkelt blæksprutte
på dækket - så vi havde efterhånden omdøbt det indiske ocean til
"det døde ocean". Men efter 9 dage fik vi bid på vores nye
super agn - kendt under navnet "Super high-tech ultra plus
lure". Efter en kamp på ca. 10 minutter fik vi hevet fisken ind. Det
viste sig at være en tun af temmelig god størrelse - lige under en
meters penge. Men da vi havde den helt inde ved båden og skulle til at
hive den ombord, røg krogen ud af gabet på dyret og vi mistede vores
aftensmad! Det var surt - efter 9 dage uden fisk. Især Mike og Lars var hårdt
ramte, for de ville jo gerne prøve at fange en så stor fisk.
Jeg
selv kunne nok ikke helt sige mig fri for skyld - for det var mig som prøvede
at hive dyret ombord uden fangst krog! Men allerede næste dag, fik vi en
stor guldmakrel på krogen og hevet den ind i båden. Der skulle allerede
nu ligge billeder på hjemmesiden af Lars og Christoph som renser det
flotte dyr. Rene og Claus fik lavet et sindssyg herligt måltid af fisken
- ovnbagt guldmakrelfilet i folie, med røde løg, hvidløg, citron og
olie; uhmmmmm.
Vi
har generelt levet godt - det er herligt igen at kunne købe alle de
friske grøntsager og frugt som man overhovedet kan stoppe på båden. Vi
har på hele denne tur ikke så meget som åbnet en dåse af hærens
delikatesser (dåsemad). Men derimod smasket i ananas, appelsiner, lime
frugter og fersk kød. Nå for at dette her ikke skal blive en hel
knaldroman tror jeg at det er bedst at jeg holder nu! - mange tak for de
mails jeg har fået mens jeg har været på søen i denne omgang. Bliv
endelig ved med det.
Jeg
håber ikke at den danske vinter er for hård ved jer, jeg skal her på
falderebet lige minde jer om at her i Sydafrika er der hedebølge for
tiden! ...så er det jo godt at en øl ikke koster mere end 2 kr. på værtshus
(..i hvert fald i happy hour, ellers er det omkring 4-6 dkk!) Ha det godt
og pas på de glatte veje!
Mange
sørøverhilsner
Dennis