Hej
alle sammen!
Ja,
så er det vist ved at være tid for en lille hilsen heromme fra den anden
side af jorden. Der er igen sket en del siden jeg skrev sidst! Min mor og
far ankom, sammen med et vennepar - Jørgen og Ella, hertil den 29.
December for at tilbringe en god måneds tid sammen med os. Det var
virkeligt rart at se dem igen, og de havde enormt mange gode ting med til
os fra Danmark! Der er nu ikke noget som en dansk avis og massevis af
avisudklip fra alverdens begivenheder i Danmark. Min mor havde desuden
bagt hele 5 dåser med hjemmebag af enhver tænkelig art. Der var da også
et par forsinkede julegaver med i bagagen - bl.a. en æske med alle
ingredienserne til en Othello lagkage, som jeg så selv skulle bixe sammen
- Den var fra min kusine som nok syntes at jeg fik alt for lidt lagkage
herude (..og hun ved at jeg elsker lagkage!!!). Det er herligt at vide at
man ikke er helt glemt derhjemme, selvom man er langt væk.
Vi
var nu både mine og Susans forældre, så der var temmelig fyldt på den
lille båd. Susans forældre måtte derfor bo de sidste par dage på et
motel inde i Central Auckland og alle vi andre boede på båden som vi
havde lagt inde i Westhaven marina, midt i Auckland City.
Susans
forældre skulle hjem til Danmark den 2. Januar, så nytårs aften skulle
være en kæmpe fest - vi havde handlet rigeligt ind, af alverdens gode
sager. Menuen lød på Laksemad med kaviar til forret, Romsteaks med
kartofler og rødvinssause og til dessert og resterne af min Othello
lagkage (..jeg havde jo fået besked på at jeg skulle spise alt hvad jeg
kunne før jeg gav resten væk!)
Det
var en rigtig festlig aften, med rigeligt af de våde vare. Klokken blev så
småt 24 og der var ikke nogen særlig optræk til fyrværkeri - men Rene
og jeg mente nu alligevel at lidt fest fyrværkeri skulle vi vel have. Men
vi var lidt usikre overfor om det nu var klogt at sende en nødraket op, når
der ikke var andre som gjorde det! Klokken blev 24 og vi skålede i
Champagne på fordækket, badet i lyset fra Sky-tower tårnet, som var
oplyst i neon blå, grøn og rød.
Lige
med ét så vi en enkelt raket inde over land, og frem kom nødraketterne.
Rene og jeg fyrede hver sin af og nød synet af de 2 svævende ildkugler -
og efterfølgende kom der flere til. Ikke at forveksle med danske
tilstande omkring midnats tid, men der var enkelte som også brændte lidt
krudt af.
Så
var det tid til at tage en tur ind til selve storbyen. Her var virkelig
fest og glade dage - alle folk hang rundt omkring på gaderne, og hyggede
sig. Værtshusene og diskotekerne lukkede omkring kl. 01, men der var
stadig stuvende fuldt af mennesker. Her var det tradition at alle mødes
ude i Aucklands gader og havde en kæmpe fest - alle var utrolig imødekomne
og venlige - vi fik virkelig snakket med mange mennesker denne aften.
Specielt Rene, som selv også var i særdeles godt humør, kunne ikke gå
forbi en gruppe mennesker uden at have snakket med mindst det halve af dem
...og så kan det altså godt tage lang tid at komme omkring på sådan en
aften. Jo, vi havde sgu en fed aften og en smule ondt i styrhuset den
efterfølgende morgen!
Vi
fik sendt Susans mor og far godt afsted og satte så sejl for at komme
lidt væk fra storbyen. Det var planen at vi ville sejle rundt mellem
nogle af de hundredvis af øer og hygge os, de første 14 dage af min forældres
ferie hernede. Derefter har de lejet en autocamper som vi så skal nulre
rundt i de sidste 14 dage af deres ferie.
Vi
sejlede til Coromandel og udforskede den uspolerede natur som findes der -
fandt nogle virkelige hyggelige ankerpladser og nød bøfferne på grillen.
Vejret var virkelig med os og vi havde høj solskin alle dagene, desværre
var der også temmelig vindstille - det følger jo tit med et højtryk. Vi
havde dog alle sejlene oppe at hænge et par gange, men ellers blev det
mest til motorsejlads.
Vi
nåede vores destination, Tauranga, den 10. Januar og her blev vi mødt af
vore venner, Tim og Adrienne fra Kiwel Melya, som havde arrangeret en
billig havneplads til os. På turen ned til Tauranga havde vi fanget 9 havørreder,
som vi så grillede sammen med Tim og Adrienne. Hvor er livet herligt! Vi
turede lidt rundt i Tauranga de næste par dage, guidet af Tim og
Adrienne! Jo de tog sig enormt godt af os! De er virkelig nogle herlige
mennesker og vogter nu over vores båd - og jeg er sikker på at den ikke
kan være i bedre hænder!
13-01-2001
fik vi den autocamper mine forældre og Jørgen/Ella havde lejet. Det er
en sej bil, sådan en camper. Man kan jo sidde omme bag i og nyde øl og
chips mens man nyder udsigten og bare ruller derudaf. Vi har set et hav af
vandfald og virkelig levet det fede liv! ingen storbyer, kun ren og skær
natur! Vi kørte bl.a. ned til den ældste national park, Tonganario
National Park og fik en herlig trekkingtur i det barske område. Jo, her
er ingen bekrymninger og det er herligt at ture lidt rundt med de gamle!
De er jo enormt aktive og kan ikke få gåture nok! Det er lige før at de
er i bedre form end vi andre!
Vi
tager til Sydøen i morgen og skal være dér indtil den 27. januar hvor
de så flyver hjem fra Christchurch. Susan og jeg tager så tilbage til båden
og slapper lidt af... med lidt malerpensler i hånden! Rene er idag taget
tilbage mod båden for han skal snart med en flyver hjem til fædrelandet
og kæresten (..jeg ved ikke i hvilken rækkefølge!). Jeg skriver nok
snart mere! hvem ved!
GODT
NYTÅR
Med
mange hilsner
Chaufføren
og sø-ulken på orlov, Dennis