Efter
at vi har lavet vores rute lidt om - til nu at gå syd om Afrika i stedet
for at gå igennem Rødehavet, har der været en hel del rejser som skulle
laves om. Det var jo meningen at de 2 kaptajners piger og Michaels
forlovede skulle komme og besøge dem. Så det var svært at skulle træffe
beslutningen ikke at gå til Maldiverne, for det var jo her at de savnede
piger havde reserveret billetter til!
Desuden
havde også Dennis' fætter Lars og hans kammesjuk, Mike, vores 2 nye
gaster, også billetter til Maldiverne. Men efter lidt tovtrækkeri med
rejseselskabet lykkedes det for dem at få lavet billetterne om til
Mauritius.
Efter
en tur med godt gang i den over det Indiske Ocean, anløb vi Port Louis 2
dage før vores gæster skulle ankomme. Hvordan turen gik er nærmere
beskrevet i Dennis' fællesbrev. Det var et større job at hente gæsterne
i lufthavnen end man skulle tro det ville være. Myndighederne ville
nemlig ikke lukke dem ind, da de ikke kunne opgive andet end et skibsnavn
som overnatningssted. Hernede er det ikke almindeligt at bo ombord på et
skib, det er for de fleste nærmest et ukendt begreb!
Men
efter at have checket at vi var ankommet og efter at Susan og Lise fik lov
til at komme igennem kontrollen for at komme ud og hente skibspapirerne,
kom der lidt gang i bureaukraterne. De fik de nødvendige stempler i
passene og blev lukket ind i landet.
Det
var et herligt gensyn og hold op hvor de alle slæbte med gaver og aviser
til os herude! Fedt at få alle de hilsner hjemmefra.
Det
var ikke småting de havde med - Susan slæbte sågar på et svejseanlæg
til Dennis, manden som elsker værktøj!
Landlovpigerne
var som bekendt ankommet, hvilket bevirkede at Rene, Dennis og Michael fik
landlov og i et par uger forlod de det gode skib, til fordel for en
bungalow (red.: bunkelove) nær det nordlige turistområde Grand Bay. Det
betød at tilbage på Dream befandt sig nu, Christoph, Christian, Mike,
Lars og Claus.
De
to nye gasters ankomst samt "den nye magtfordeling" kunne selvfølgelig
ikke gå ufejret hen. Den efterfølgende aften gik det så løs. Rommen,
snapsen og ikke at forglemme homebrew'en blev hentet frem fra sine gemmer.
Aftenen forløb dog stille og roligt, dog ikke uden en enorm mængde røverhistorier
fra den gamle besætning.
Den
efterfølgende uge, hvor mandskabet havde besluttet at blive i Port Louis,
foregik stille og roligt. Mike og Lars fik lejlighed til at udforske den
beskidte hovedstad som Port Louis nu engang er.
Endelig
kom den dag, hvor det var besluttet at man skulle sejle til Grand Bay for
at mødes med de andre. Humøret var højt, indtil det hele skulle løbe
af stablen. Det viste sig, at der i virkeligheden var en anseelig mængde
ting og sager ombord, som det gode kaptajn team (Dennis og Rene) ikke
rigtig havde tænkt over at forklare den besætning som nu var ansvarlig
for at sejle Dream de 10 sømil til Grand Bay.
Det
var egentlig ikke noget voldeligt stort, men mange små detaljer, som fx
at hun ikke rigtig kunne krydse, altså skære mod vinden, kun for genua,
som vi nu plejede at sejle for. Så selv om vejret var gunstigt for en
rigtig hygge sejlads viste det sig at det blev en halv våd tur, med
urimelig meget afdrift pga. det store forsejl.
Nå,
men det lykkedes at få hende hele vejen til indsejlingen uden andre
problemer end den våde T-shirt som styrmanden bar. Indsejlingen forgik
for motor, man havde nemlig erfaret gennem andre sejlere, at der ikke var
ret meget vand over det rev som man skulle passere, for at komme ind i
bugten.
Herfra
foregik sejladsen i snegle fart, stille og roligt fik vi kringlet os over
revet og satte kurs mod yachtklubben, som vi havde planlagt. Endelig havde
man fundet stedet hvor man ville smide anker og det blev smidt - næsten!
Igen var der lige en enkelt ting eller to som det gode skibsejere i farten
havde glemt at minde de gæve sejlere om. Kæden kan knibe sig fast i kædebrønden,
hvilket resulterede i et anker som ikke havde fat i bunden, men som hang på
3-4m vand. Nå, men efter 3 forsøg lykkedes det at få ro i sindet - hun
var igen landfast.
Hurtigt
viste det sig at man fra kysten holdt godt øje med det elskede skib, og få
minutter efter indtagelse af ankerøllet lagde en lille glassbottom boat
til på siden af det stolte skib og Dennis stak hoved op over kanten
"gik det godt?" og så var der igen stoppet med mennesker
ombord.
De
efterfølgende 2 uger opholdte de tre par sig stadig på land og de fem
unge sejlere befandt sig godt ombord. Livet blev levet og der blev dykket
hos et lokalt dykkercenter til den helt store guldmedalje. I løbet af de
2 uger blev vi endnu 3 certificerede dykkere ombord og der blev ikke
sparet på historierne om de forskellige dyk.
Selvfølgelig
var der også nye butikker, barer, diskoteker og andet skrammel der skulle
udforskes hvilket også resulterede i nogle gevaldige udbrud af den
frygtede ”en-dags-malaria”, med hovedpine, sløvhed og mave smerter;o)
Pludselig
en morgen flyttede de to kaptajner tilbage i deres køjer og der var gået
to uger uden man egentlig havde opdaget det. De tre par, Susan og Dennis,
Mette og Michael samt Lise og Rene, brugte deres "landlov" til
at lege navnelege, for det var efterhånden så lang tid siden de sidst
havde set hinanden at de var blevet lidt rusten i navnene....De havde jo
lejet en lejlighed nord for Grand Bay, hvor der var fredeligt og tid til
at slappe af. Tiden blev brugt på strandture og ikke at forglemme
shoppingture. Da pigerne og Michael jo skulle hjem igen herfra var det en
udmærket måde at få transporteret Dennis' og Renes nye garderober hjem.
Tøj er billigt her så hvorfor ikke benytte sig af det.
Efter
adskillige besøg i diverse tøjbutikker blev det dog for meget og der
skulle findes på nye tiltag til at fordrive tiden med. Derfor flyttede de
efter 5 nætter ind til selve Grand Bay by, for der lå Dream jo, pudsigt
nok!!
Det
nye sted var meget billigere, men man får hvad man betaler for. Selve
stedet var ganske ok, problemet var omgivelserne. Kl. 05 om morgenen
startede moskeen, som lå 100 meter væk, med deres morgenbøn
transmitteret ud gennem store larmende højttaler. Lyden vækkede hønsene
og specielt hanerne som så sørgede for fortsat musik resten af dagen.
Selvfølgelig akkompagneret af byens mange omstrejfende hunde. Skønt.......
Men
det slog os nu ikke ud. For kan moskeen og hanerne larme om dagen så kan
vi vel gøre det om natten. Derfor inviterede vi resterne af Dreams besætning
til fest. Musik havde vi godt nok ikke, men det blev alligevel til et par
rigtig gode aftener, hvor vi den ene gang også måtte have 60% af besætningen
som overnattende gæster.
At
bo i en lejlighed var noget af en omvæltning for de tre fyre. Man havde
en stor seng og en dør der kunne lukkes, hvilket gav det nogen kalder
privatliv. Men også ting som rindende vand, toilet med skyld og ubegrænsede
mængder strøm (når der altså ikke var strømsvigt, hvilket skete af og
til) var ren luksus. Ja der skal kun små ting til at gøre os glade.
Da
Lise og Susan var taget tilbage til kolde Danmark, flyttede Dennis igen ud
på båden, mens Rene, Michael og Mette lejede en ny lejlighed og
spenderede endnu et par dage sammen inden M & M skulle hjem.
Tur
1: Ile aux cerf - østkysten + midtlandet.
Mens
skibet lå i Grand Bay arrangerede kaptajnerne et par dagsture. Den ene
gik til øen, der hedder Ile aux cerf. Dagen startede ved landkrabbernes
lejlighed, hvor vi alle skulle samles op af den chauffør, der var blevet
hyret til at køre os rundt en hel dag. Efter en times forsinkelse kom han
endelig (tid er ikke noget de går så højt op i hernede), og vi var klar
til at komme af sted. Vi kørte først ned ((sydpå)) hvor en ordentlig
speedbåd ventede på os. Der kom dog klem på båden (11 store danskere
fylder jo lidt), og båden kom først op at plane efter at chaufføren
beordrede Claus op foran.
Efter
at have set et kedeligt vandfald, blev vi blev så sat af på øen, der
havde fine sandstrande og lækkert vand. Men der gik ikke lang tid før
drengene og Mette var ude og snorkle, pigerne var lidt mere til
sol-dasning på stranden. I vandet var der både søpindsvin, muræner,
lionfish, søslanger (så det var med at være lidt forsigtig) samt selvfølgelig
nogle fisk.
Det
forhindrede imidlertid ikke Claus og Dennis at flyve rundt og smide søpølser
efter hinanden (et mærkeligt dyr, der ligner en medisterpølse). Efter et
par timer blev vi hentet af en ny båd, som sejlede os til en anden
strand, hvor vi skulle spise den aftensmad, der var inkluderet i turpakken.
Der
var underholdning til maden - en reggaelignende Bob Marley Klon
underholdte os under maden sammen med, ikke at forglemme, en hulla-hulla
pige. Maden var rigtig god, tre retter - både lokal fisk, BBQ og frugt
til dessert. Til maden var rigelig drikkelse af både sodavand, rum og øl
(Michael ølmand fik dog hurtigt tørlagt deres begrænsede beholdning af
øl).
Herefter
stod den på et besøg i en botanisk have og derefter hjemad, en god tur
rundt på øen.
Tur
2: Sydkysten
Vi
besluttede at gentage succesen med at tage rundt med minibus på øen
igen. Denne gang blev vi næsten hentet til tiden - og chaufføren var
denne gang meget bedre til engelsk og var mere ligesom en rigtig guide for
os.
Vi
tog først rundt og kiggede på butikker, og den en butik blev hurtigt til
to. Vi så en del tøjbutikker - en del mærkevaretøj (fx Ralph Laurent
og Hugo Boss) produceres på øen, og det er derfor meget billigt her i
sammenlignet med Danmark. Vi så også en diamantbutik som havde et lille
museum og eget værksted, hvor de bearbejdede stenene.
Man
må nok erkende, at pigerne er klare vindere i shoppingmarathonræset. Det
tog hårdt på drengenes kræfter. Nu da pigerne havde fået deres vilje
med at se en masse tøjbutikker var det på tide at se noget mere
kulturelt, så vi blev kørt til en nationalpark oppe i bjergene. Faktisk
var vi oppe i en sådan højde at det regnede det meste af tiden. Det
havde de da også taget højde for et af stederne, for der havde de nogle
paraplyer stående klar til låns. Det var et sted hvor de havde noget
jord liggende, men det var ikke hvilket som helst jord, det var noget
specielt noget som havde 7 forskellige farver, og det var kun på det sted
at de havde det. Der var ikke rigtig nogen der viste hvad der gav
farverne.
Vi
var også ved 2 vandfald hvor det største og flotteste var ikke mindre
end 75m dyb og der blev der selvfølgelig taget en del billeder. Ved det
andet vandfald var der også noget der imponerede, men det var nu mest de
aber der lige pludselig dukkede op, ikke mere end 5m fra os. De var blevet
nysgerrige og så kunne det jo være at vi havde noget mad med.
Til
sidst kørte vi til et hindusted hvor der var en lille sø.
Her gik man ned for at ofre noget mad til deres guder. Der var også
en masse flotte statuer hvor der var lagt røgelse ved.
Efter
der var blevet taget nogle billeder der gik turen hjemad.
Tur
3: Sydkysten + Østkysten
Når
vi nu havde alle disse ferie gæster herude, måtte vi jo hellere komme ud
og fotografere lidt. De skulle jo nødig komme hjem med tomme filmruller!
Vi fik igen hyret en minibus og fortsatte hvor vi slap sidst - Det var nu
meningen at vi skulle udforske sydkysten og den del af østkysten som vi
ikke tidligere havde set. Vi startede ved et godt skjult vandfald uden for
landsbyen Surinam - nemlig Rochester Falls! Det var faktisk et kanon flot
vandfald, det lå gemt inde midt i en stor sukkerrørs plantage. Så de
sidste kilometre foregik ind over marker hvor de var i gang med at høste
sukkerrørene.
Her
har de fundet ud af at det er temmelig besværligt at få alle bladene af
selve rørene, så de har udviklet en metode som hedder - "vi sætter
sgu ild til lortet", og når så bladene er brændt af, slukkes ilden
automatisk - for selve sukkerrørene er så fugtige at de ikke kan brænde.
Vandfaldet
var stort og de sten som vandet faldt ud over var ret specielle, helt
firkantede og sorte - det var et ret imponerende syn. Efter en lille køretur
kom vi til hvad vi troede var en krokodille farm, men det var meget mere
end det - her havde de lavet en hyggelig park, med en jungle afdeling som
her så ud før Franskmændene og Englænderne kom hertil, masser af store
skildpadder som vi kunne ride på - næsten som at køre radiobil, bare
lidt sværere at styre.
Hvis
sandheden skal frem så gad de næsten ikke engang at rejse sig - når det
gik vildt for sig, rejste de sig op mens vi sad på dem for derefter at lægge
sig igen! Men sjovt alligevel.
De
havde selvfølgelig også mange krokodiller, mest små eksemplarer - som når
de var en 3-4 år blev slagtet og brugt til tasker! Og dyr restaurantmad!
På
turen op ad østkysten gjorde vi holdt ved Blue Bay, en fed bugt hvor
snorklingen var helt suveræn - vi fandt en mindre båd som ville sejle os
ud til et stort koralrev hvor vi kunne plaske lidt rundt med maske og
finner på! Her var en helt ufattelig masse koraler, i alle former og
afskygninger. Men vandet var jo kun omkring 24 grader så nogen af os
begyndte hurtigt at fryse og måtte op i båden og bages lidt igennem af
solen.
Resten
af turen gik gennem alle små landsbyer op langs østkysten, ret fedt at
komme lidt væk fra alt turismen - den er ved at blive ret dominerende på
langt hovedparten af øen.
Afrejse fra Mauritius.
Afrejsen
skulle gå fra Port Lois for det var det nærmeste da vi skulle have
provianteret inden afgang. Der var også en masse andre ting der skulle
ordnes og det gør det lidt nemmere når man ligger i havn og har adgang
til både vand og strøm. Der blev også sagt farvel til en af de gamle
besætnings medlemmer (Christian). Med maner, vi gik nemlig på restaurant
og fik en gang dobbelt spareribs hvilket svarer til ca. 2 kg kød per
person. Efter den omgang var vi da også mætte. Vi havde da også de to
sidste dage vores eget Dreambio i form af en film der blev sat i den bærbare
computer.
Den
næste sejltur er meget speciel for især Lars og Mike, da det er første
gang at de skal sejle en længere tur. Men rygterne siger at de glæder
sig meget. Turen går så mod Durban i Sydafrika. Derfra vil vi så tage på
et par ekspeditioner ind i landet og se lidt på løver og elefanter - og
selvfølgelig skal der dykkes med hajer. De har jo det helt fantastiske
haj-dykning i Sydafrika. Det foregår, så vidt vi ved, ved at man smider
en masse kød og blod ud i vandet og derefter, når hajerne er kommet,
putter man et par dykkere i et bur og sænker dem ned til hajerne! Det er
sikkert noget som kan få adrenalin til at suse lidt rundt i blodet, selv
på nogle hærdede søfolk som os.
Derfra
er det meningen at turen skal gå rundt om Kap Det Gode Håb! Og rundt til
Cape Town. Her vil vi ligge og nyde livet et par uger eller en lille måneds
tid. Når vi forlader Cape Town er det med kurs ud midt i Atlanterhavet
mod den lille ø hvor Napoleon levede i eksil og blev begravet, nemlig St.
Helena.
Herfra
er det lidt mindre sikkert hvad vi så gør - enten går turen mod
Caribien og op langs de små Caribiske ør og ud mod Azorerne, over
Skotland og hjem til DK, eller også går vi ind til Gambia og via Canarieøerne
og den engelske kanal hjem til dannevang - men det må tiden vise!
Ny
besætning.
Der
er jo kommet ny besætning til Dream, som I nok allerede har fundet ud af.
Lars er svømmer og har lige afsluttet 3 mdr. som slangetæmmer hos
beredskabskorpset. Mike er også svømmer og har arbejdet hos en tømmerhandel
hvor han har fået orlov. Det er to friske fyre der er med på den værste.
Det vidner da også de utallige byture de har haft sammen med Christoph,
Claus og Christian. De to nye er ikke lige frem de mindste personer. Det
er også derfor vi har været nød til at sætte madrationerne op.
Det
skal nu nok blive bedre når vi kommer ud på havet og vi igen ikke forbrænder
så meget energi. Christian forlod båden den 5/11. Det var en underlig
fornemmelse for os at sige farvel efter vi havde været så tæt sammen de
sidste 3 mdr. Tak, Christian, for at du har gjort vores tur rigere.
Sporten:
Der
har været spillet tennis på verdensplan mens vi lå i Grand Bay. Som
redaktør på bladet er det meget svært at finde vinderen da spillerne
gang på gang nedlægger veto mod de fremførte resultater. Men følgende
er fakta:
Singel
over to dage: Christian vs Chris :
4-6, 6-4, 1-3 (spilles færdig i Albertslund)
Double:
Dennis/Christian vs Lars/Chris:
12-10, 4-6 (3. Sæt
mangler)
Claus
har sat ny Dreamrekord i luftforbrug i dykning, han brugte det dobbelte af
de andre.... Og lavede vakuum i flasken. Til gengæld blev han mester i
bordtennis ved at lammetæve de andre. (kaptajnerne deltog ikke).
Rene,
Michael og Mette fik en golflektion. Rene vandt efter 3.hul.
Bio-kill/
crew vs
Bugs: En hård og uheldigvis uafsluttet kamp, men Dream har pt.
Bugs'ne i knæ.
Det
var så Dream Times for denne gang. Vi ønsker alle derhjemme og i
udlandet en herlig vinter og en god jul.