Dream Times

06-08-2001 Darwin, Australien

Så er det vist ved at være på høje tid at vi igen får flækket et par linier sammen herude fra den store verden til en ny Dream Times. Vi har faktisk haft forrygende travlt! Ja det lyder lidt mærkeligt, men ikke desto mindre så er det sandt. Vi har jo ikke haft forfærdelig lang tid til at opleve Australien og der har også været et par ting som skulle ordnes på båden før vi kunne fortsætte mod nye eventyr.

Vi ankom til Cairns og fik uden problemer checket ind. Flinke folk, altså tolderne og karantænefolkene. Vi fik kun konfiskeret et par løg, en halv tube remoulade og lidt andre småting. Ikke noget at græde over.

Vi blev mødt af Gunnars kone og datter - luften blev fyldt med knus og kram - og snakken gik livligt. Vi havde alle et par dage sammen, inden Fam. Møller tog på tur rundt i Australien.

Mette valgte også at stå af her i Cairns - hun ville fortsætte til Bali med rygsækken hvor hun skulle mødes med nogle veninder. Mens vi lå i Cairns, fik vi klaret mange hyggelige ting på båden - Der var jo kun Rene og Dennis, så vi gik virkelig til makronerne og fik udrettet slet ikke så lidt. Vi kan da nævne i flæng: skiftet lidt ræling ud, lappet lidt spiler, udbedret det slør som var ved roret og malet lidt hist og pist. Den skal jo holdes i topform den gamle dame! Så hun kan klare den lange tur over det Indiske Ocean og resten af turen hjem til Danmark.

Det bliver nu ikke noget problem for hun har aldrig været i bedre stand end hun er nu! Der er jo selvfølgelig altid noget man kan lave - det er jo trods alt et 28 år gammelt skib - så hun er jo i sin bedste alder!

Lise, Rene's kæreste, ankom til Cairns for at tage turen med os rundt til Darwin og sikkert også for at være lidt sammen med Rene! Så mens de gik og hyggede sig et par dage i Cairns og fandt hinanden lidt igen, tog Dennis på en dykkertur ud til ydresiden af Great Barrier Reef, sammen med Susans kusine Teresa og hendes kæreste Martin og to af deres venner, Tajo og Henrik. De ankom tilfældigvis til Cairns et par dage efter at vi ankom - og for at Dennis ikke skulle være helt alene på det store skib, da Rene og Lise var flyttet på motel, flyttede de ind på båden og sparede så lidt på logi budgettet.

Vi spildte ikke tiden på dykkerturen, og fik 6 dyk på 2 dage! Det var nogle helt fantastiske dyk, med nogle dyr som vi ikke før havde set. Det lignede meget de koralrev som vi har dykket på under hele vores ophold i Stillehavet - men  sigtbarheden var ikke så god som vi nok er blevet vant til! Men her var masser af fisk og nogle helt fantastiske muslinger, på størrelse med en lille vaskemaskine! De kaldes Giant Clamps, og når man rører ved dem lukker de sig sammen. Men man kan faktisk stikke sin arm ned i dem og med lidt held få den ud igen!! For de kan ikke lukke så hårdt at man ikke kan få armen ud igen. Der sidder ligesom nogle store læber og skal slutte tæt, men de er så bløde at man sagtens kan hive armen ud igen - men ret spændende at prøve, især første gang!

Nå efter at have plasket lidt rundt med flaske på ryggen, satte vi kursen indenskærs op langs Great Barrier Reef! Vi kan godt hilse jer og sige at det er noget af det absolut fedeste sejlads som vi har været med til - vandet var krystalklart, ingen bølger eller gammel sø og herlig med vind. Det var herligt at navigere rundt mellem de mange ører, rev og cays (sandbanker) som befinder sig hele vejen op langs østkysten af Australien. Der var hele tiden noget spændende at kigge på - og man skulle til tider også holde tungen lige i munden for at komme uden om alle de flotte naturlige forhindringer.

Det er helt imponerende hvilken natur det nordlige Australien byder på. Tæt på kysten var de mest imponerende bjerg- og klippeformationer i alverdens farver og ude ved revene var landskabet fyldt med små ubeboede atoller, alle overbegroet med læssevis af mangrovetræer. Der kom vi så med spileren oppe og Lise ved roret - bedre kan man vel ikke få det! Selv Lise var vild med sejladsen for vi lå plam rolig i vandet og skød alligevel en fart på 6-7 knob over grund. Det kan vist ikke beskrives, det skal opleves! Undskyld, men sådan er det vist.

Vi lavede et par små hyggelige stop på vejen, vi havde jo god tid til at komme til Darwin. Det første stop vi lavede var ved Lizard Island, som er en lille ø med grundplan som et Bilka supermarked. Vi fik sneget os langt ind i lagunen og kastede ankeret i det klare vand. Der gik ikke mange nano-sekunder før vi var i badetøjet og begav os ud til revet for at udforske det lidt, på nærmere hold - vi var hungrende efter igen at komme i vandet, efter at ha' ligget stille i Cairns i næsten 2 uger.

Her var noget virkelig herlig snorkling, men dykning blev det ikke meget til da der ikke var dybere end 7-10 meter. Det gør nu heller ikke så meget for man får faktisk mere ud af at snorkle - man slipper for at bøvle med alt det tunge dykkergrej! Og så er der også lidt mere sport over det at snorkle end at dykke. Man bliver hurtig vant til at holde vejret og spare på energien. Rene og Dennis kan vel efterhånden holde vejret et par minutter - hvis de altså ikke laver alt for meget fysisk aktivitet under neddykningen!

Om aftenen hyggede vi os med en herlig omgang aftensmad og god rødvin som Lise havde med fra flyveren. Det blev ikke vanvittig sent den aften - for vi havde besluttet at bestige det eneste udsigtspunkt på øen tidligt næste morgen. Det er mest behagelig at gøre det om morgenen for midt på dagen er her så varmt at det kan være svært at lave andet end at ligge i vandet eller sidde i skyggen med en halvlunken øl (..da vores køleskab nu endelig har fået dødsstødet).

Vi begav os op mod Cooks lookout, det var her Cook vandrede op for at finde en vej ud af Barrier revet. Han var jo ved at blive lukket inde. Jo ham Cook har godt nok været mange steder og det er lidt fantastisk at tænke på hvor svært det må ha været i de dage hvor søkort var noget man selv tegnede.

På vejen op gik Dennis og Rene og drillede Lise lidt med alle de farlige slanger og edderkopper som findes her i Australien. Hun gik lidt foran og af og til kunne man høre små skrig fra hende efterhånden som små firben puslede rundt i skovbunden. Men omkring halvvejs oppe kom et stort skrig, og Lise var som en stenstøtte. Hun havde set et kæmpe firben, kaldet en Goanna Lizard - Den er vel en meter lang fra hoved til hale. Den ser også temmelig frygtindgydende ud, for den har en tunge som en slange og den siger de sammen små vislelyde som en slange. Den er ikke direkte farlig, men kan virke temmelig aggressiv når den forsvarer sit territorium.

Det var et fantastisk syn som mødte os da vi nåede toppen - man kunne se alt fra fastlandet til yderrevet. Et godt valg hvis man skulle finde en vej ud af revet - og det var da også herfra at Cook faktisk fandt sin passage ud - den passage er nu opkaldt efter ham (surprise!) og hedder selvfølgelig Cooks Passage.

Efter den sveddryppende tur op ad bjerget og en tur i vandet, hev vi ankeret op og forsatte nordpå. Vejret var stadig det samme og solen bagte fra en skyfri himmel - og det er faktisk ret sjældent at man både har solskin, passende luft og fladt vand.

Efter en natsejlads lagde vi til i den lille rejefisker-by Portland Road. Det er ikke ligefrem verdens centrum, men vi tog dingien ind til kysten og begav os ud på en lille gåtur - bare for at gå, frem for at sidde i cockpittet. Vi kom hurtigt forbi de 4 huse som byen bestod af og ud på en meget lille grusvej. Mens vi gik der kom en stor 4-hjulstrækker politibil kørende forbi. Vi kigger lidt på hinanden; hva' laver politiet herude - vi var jo flere hundrede kilometer fra alt almindelig civilisation. Der går ikke lang tid så kommer den tilbage og stopper ved os og spørger hvad vi laver her! Vi svarer at vi bare er ude at gå en tur og at vi kommer fra den røde båd som ligger nede i bugten. De forklarer at der ikke er andet end grusvej før vi kommer en 10-12 kilometer ud af vejen, men der ligger også den herligste strand - men tilbyder os så at vi da sagtens kan køre med dem, for de skal alligevel den vej. 

 

Rene spørger så (..klog som han er) hvad sandsynligheden er for at få et lift tilbage! De svarer, at der nok ikke kører mange biler på den vej, men det ikke er noget problem for de kan da bare køre os tilbage. Flinke folk her i Australien. Så de kørte os så ud til stranden og medens de lige kiggede ud til en aboriginal stamme, kunne vi jo gå en tur på stranden - her bader man nemlig ikke ved stranden pga. krokodiller!

Det viste sig faktisk at der hvor vi havde lagt dinghien var der for 2 uger siden set en krokodille på 4,5 meter! Så det kan nok være at vi kiggede godt efter da vi skulle tilbage til dinghien. Vi blev kørt hjem af betjentene og tilbød dem at komme ud på båden og få en kop kaffe - det takkede de ja tak til og vi fik en hyggelig snak om kriminalitet, aboriginals og alverdens andre ting - Ja så fik vi også lige et kig på deres pistoler. Den ene havde en gammel seksløber! Og det var altså ikke gummikugler som var i kammeret! Jo vi havde en herlig dag og var virkelig blevet mange oplevelser rigere. Lige et eksempel mere på deres venlighed: Vi var ved at løbe tør for tandpasta og den ene betjent tilbød at vi kunne køre med de 250 km tilbage til deres base og hente det og så ville han smide os tilbage til båden næste morgen - for der havde han fri! For vildt. Vi tog dog ikke imod tilbuddet for det var næsten for meget. Vi var jo ikke i desperat nød for det.

Resten af turen til Darwin gik ganske fint - vi vil kun lige nævne at det berygtede stræde "Torres Strædet" nord for Australien blev sejlet med sikker hånd uden de store problemer og efter et par herlige stop på Thursday Island, Black Rock og Crocker Island ankom vi til Darwin, hvor vi skulle samle en ordentlig stak folk op.

Vi var kun lige ankommet til Darwin før vi blev inviteret til 50 års fødselsdag hos Enne, som sejler på Nordstjernen - en anden dansk båd. Der er faktisk en hel danskerkoloni her. Der er 4 1/2 danske både her (Nordstjernen, Condor, St. Ludmilla og os + Liselotte der huser en svensk mand og dansk kvinde) og så er der også en svensk og en norsk båd her. Nordstjernen og Condor mødte vi første gang i Cairns, de to andre er tidligere bekendtskaber.

Det var en forrygende fest som endte sent med at Dennis blev "smidt" hjem i seng. Men da var klokken også 5 om morgenen. Den 27. Juli, Dennis' fødselsdag, ankom første del af den nye besætning. Christian (Dennis' lillebror), samt to af Dennis' søspejdere Claus og Christoph blev hentet i lufthavnen tidlig om morgenen.

Da de ankom til båden var festen fra dagen før lige ebbet ud, men den blev hurtigt genoptaget - dog på lavt blus. 24 timer senere ankom så Michael (Rene' storebroder), og den nye besætning var nu samlet. Lise er stadig ombord så vi er pt. 7 på den lille båd, men hvor der er vilje er der en vej, så det går ganske fortrinligt.

Vi har nu ligget i Darwin i næsten 10 dage og nyder fortsat byen og vi ligger det fedeste sted; langt inde i en flod med masser af mangrove træer omkring os. Når vi ikke lige er på udflugt går dagene med lidt krabbejagt, klargøring af båden til det Indiske ocean og nydelse af den lokale humle - Darwin er jo den by i verden som konsumere mest øl pr. indbygger!

Vi skal også lige nævne den herlige tur vi havde ind i Kakadu Nationalparken. Vi lejede en minibus i 4 dage og kørte selv. Vi tog Jesper, en ung dansk fyr fra en af de andre både, med os på turen. Første dag kørte vi langt, så et aboriginal center med gode informationer om området. Derefter kørte vi op til vores første overnatningssted, som var ret dyrt. Ca. 100 kr (pr. person) for et beskidt 10 mands rum, men det var hvad der var. Næste dag tog vi på bådtur for at se krokodiller. Det var en stor succes, med masser af crock's, og vi kan hilse og sige at de ikke ser venlige ud. Desuden fortalte guiden alt muligt om vegetationen, dyrene og de indfødtes måder at jage på.

Krokodillerne er også en af hovedårsagerne til at vi ikke får dykket så meget  - det er ligesom ikke så indbydende at der er sådan nogle karle i nærheden. Men vi fik virkelig set noget vildt imponerende natur på vores tur ind i Kakadu - og vi var også ved at køre en kænguru over. Vi så på gammel "graffiti" (hulemalerier), var ved 3 vandfald og fik hoppet fra klipperne, svømmet og nydt livet for fuld skrue.

Den sidste dag så vi Kathrine Gorge, et sted hvor en flod løber mellem stejle klipper. Meget flot og idyllisk (og turistet). Derefter havde vi en lang tur tilbage til Darwin, hvor vi lige var lidt uheldig at få en fartbøde......, ups! 1200 km. blev det til i alt, men det er jo kun en brøkdel af Australien. Det er et stort land.  

Vi tager nu hul på en del sejlads. Herfra og til Maldiverne er der ret langt og tiden er knap. Det giver mange dage på havet, men også dage til at spendere i spændende områder. Lise drager mod Danmark den 8. august og vi regner med at sejle omkring den 10.

 

Mange hilsner fra Dreams besætning