Vi
ligger for anker på Rangiroa - en virkelig flot atol i Tuamotu-øgruppen.
Det er den anden største atol i verden og i selve lagunen kan hele Tahiti
ligge - rent størrelses mæssigt. De første par dage vi var her, var
vejret perfekt - høj solskin og totalt blankt vand.
Vi
har udforsket verden under vandet og haft Thomas og Sabine fra Evening
Star med på et par dyk. Der er nogle ufattelige gode muligheder for
avanceret dykning her - og man kan virkelig få stillet lysten til
drift-dive (strømdykning). Ind og ud af indsejlingen til atollen går strømmen
helt op til 7 knob! Så man bliver bare spulet hen over havbunden, sammen
med hajer, manta'er, Napolionsfisk og alverdens andre fisk.
Det
var lige ved at gå galt for os den anden dag - vi havde besluttet at lave
et mindre strømdyk langs et rev som lå inde i lagunen. Det farlige var
at den lå ret tæt på udsejlingen til atollen og der var strømmen udadgående.
Vi
sejlede så langt væk fra indsejlingen som muligt og droppede i vandet.
Rene, Thomas og jeg var afsted og vi havde Sabine med! Rene skulle have
dinghien på slæb. Jeg skulle have harpunen og Thomas skulle tage sig af
Sabine. Det gik fint dernede, men strømmen tog til - men vi havde travlt
med at kigge efter de mange hajer.
Jeg
signalerede til Rene at jeg gik til overfladen for at se hvor langt vi var
drevet - det så fint ud. Jeg vurderede at vi godt kunne tage 5 min. mere
- for det er virkeligt kanon at blive spulet
hen
over havbunden. Jeg har aldrig set så meget strøm, og vi følte at vi nærmest
fløj afsted dernede. Vi passerede en kæmpe mantaray som tydeligt også nød
strømmen og ikke tog notits af at vi var mindre end en meter fra den.
Det
er svært at vurdere strømmen dernede og jeg mente at det var tid til at
gå op og signalerede derfor til Rene at jeg mente at det var tid - jeg
steg op og så at vi faktisk var midt i indsejlingen og var på vej ud mod
det åbne hav med 7 knobs fart!! - Rene, Thomas og Sabine tog det roligt,
for de havde endnu ikke nået overfladen - jeg kiggede ned og signalerede
til Rene at nu skulle de fandeme få fingeren ud af røven (..ja det er
interessant på tegnsprog!!).
Vi
fik på rekordtid smidt alt grej op i dinghien og fik startet den lille 2
Hestekræfters påhængsmotor og så til vor frygt at den overhovedet ikke
kunne sejle mod den kraftige strøm - og det blev ikke bedre af at den
satte ud så vores fortøjning gik i skruen!!! - Jeg flåede rebet ud af
skruen og rev hårdt i snoren. Men den er lidt svær at starte når den
lige har kørt og så går ud. Det føltes som længe, men jeg tror kun
det tog 30 sek igen at få den startet. Vi var nu nødt til at søge ind
til land i stedet for at sejle imod strømmen - vi undgik med nød og næppe
de store bølger som ligger i udkanten af passet (som udsejlingen til en
atol hedder!) og kom på land i den ene side af passet.
Herfra
gik vi dinghien rundt om hjørnet og kunne efter en 1 times spadseretur sætte
kursen tilbage mod skibet. Det var sgu lige tæt nok på at gå galt - men
det var nu et enormt godt dyk, men det bliver nu nok næppe gentaget.
Det
var lige lidt nyt herfra - ellers alt vel
Med
mange hilsner
Dennis