Det er længe siden Dream Times sidst var på gaden, men der har været
mangel på hændelser. I sidste nummer fik vi præsenteret vores nye gast,
Heine, der er vild med at dykke. Efter at have ligget i den samme marina i
2 uger, var han godt træt af det, og i forbindelse med at Dennis skulle
til DK, tog de to en tur til Tobago. Planen var at dykke og surfe, men det
kostede en mindre formue, så det blev kun til et enkelt dyk.
Dennis
tog flyet hjem den 23/1, for at holde lidt ferie. Ham ser vi igen sidst i
februar. Senne havde også valgt at forlade skibet for en periode. Der var
holde-i-hånd-tid på Margarita for hans vedkommende. Rene var dog så
heldig at Heine returnerede fra Tobago inden Senne smuttede, for at være
ene mand ombord på et så stort skib kan godt være lidt krævende...
Den
29/1 kom den store dag. Vores reservedele til motoren, der var bestilt i
Danmark var kommet. Nu skulle vi bare hente den ca 100 kg tunge kasse i
lufthavnen. Men det var jo lørdag så hvem gad køre helt derud. Efter at
have løbet marinaen igennem flere gange fandt vi en Inder, som godt ville
hjælpe os. Han havde godt nok et par småting han skulle ordne først,
men vi kunne jo bare køre med. Det blev til en rundtur i store dele af
forstadsområdet, og sidste stop var hjemme hos manden selv. Vi blev budt
indenfor, han skulle lige have en hurtig kop kaffe, og i mellemtiden kunne
hans kone lige vise os det håndarbejde hun lavede. Det var hjemmelavede
smykker med gammelt indisk design. Det var specielt og flot, men ikke lige
noget for Heine og Rene, så der blev takket nej. Det var en oplevelse at
se hvordan de boede, men det var et dårligt valgt tidspunkt, for der blev
kigget mere på klokken end omgivelserne; vi ville hellere ud at hente
vores pakke. Vi nåede til lufthavnen, hvor vi efter at have snakket med
et par folk, fik fat i den rigtige fyr. Der skulle udfyldes papirer, og
betales told, og det selvom det var en transitvarer.
Da
det var gjort skulle vi til en højere rangerende, ældre, lidt sur mand,
som skulle se pas og bådpapirer.Her kom der så et problem. Vi havde ikke
været ved tolden i den by hvor båden ligger, for at fortælle at vi
havde en pakke i lufthavnen. Det er nemlig tolden der, som skal undersøge
pakken. Efter lidt forklaren frem og tilbage skulle vi så over til en
anden mand. Han var noget yngre men endnu længere oppe i pyramiden. En
frisk fyr, der ikke tog tingene så tungt. Han forklarede igen, at vi næste
gang skulle huske at gå til tolden der hvor vi var indklareret. Han skrev
lidt på vores papirer, og gav os derved tre timer til at komme til den
"rigtige" tolder, for at få kassen eksamineret.
Det
var med en følelse af lethed vi satte næsen mod Port of Spain med kassen
på ladet. Ved tolderen i marinaen blev kassen tjekket og fundet i orden.
Vi fik her en hjælpende hånd af Ali, der i en vældig fart fortalte om
de enkelte dele og deres brug. Da den kvindelige tolder ikke var
motorkyndig, nikkede hun blot og sagde ok.
Efter
at kassen var læsset ombord på båden, tog vi med Balu, det andet danske
skib, på weekendtur til en hyggelig bugt, en lille times sejllads fra
marinaen. Vi havde alle brug for at komme lidt væk. Der skulle ske lidt
nyt, og da det var Renes fødselsdag om søndagen var det jo en fin
anledning.
Stranden
i Scotland bay blev indtaget, der blev indsamlet brænde til et godt bål,
og der blev tændt op i grillen. Det blev en hyggelig aften, der for
nogens vedkommene fortsatte på båden. Rene følte sig tynget af alderen,
og tog en lur. Han blev dog vækket adskillige gange af fødselsdagssange.
Efter
hjemkomsten søndag aften, gik Heine og Rene på restaurant LightHouse for
at indtage en god fødselsdagsmenu.
Det
blev mandag og der skulle laves motor. De nye dele blev afleveret til
Lawrence, der er vores mekaniker. Rene og Heine kunne ikke gøre meget for
at hjælpe til på motorområdet, så der blev arrangeret snorkeltur.
Det
er ikke fordi det er særlig godt at dykke/snorkle her, men det er bedre
end at sidde i marinaen.
På
hjemturen skete der noget ret uhyggeligt. Vi blev sejlet ned af en power
boat (en jolle med stor motor). Vi hverken så eller hørte noget før den
var lige bag os og havde kurs lige mod os. På trods af bådens høje fart
kom vi ikke noget til; kun et par små skrammer. Der var dog en forskrækkelse
som lige skulle overvindes.
Det
blev den 7/2. Dette var en glædelig dag, for motoren skulle monteres i båden.
Vi havde haft den startet oppe ved mekanikeren, den gik godt, så vi var
allerede klar til at sejle. Men......, sådan skulle det ikke være. Det
problem vi kom med var der stadig. Det eneste vi var kommet af med var røgen.
Lawrence
og hans 1½ hjælper, den ene er meget doven, skruer løs, men der sker
ingen ting. Til sidst vælger de at tage topstykket af igen, hvorefter de
finder ud af at den kun kører på 3 cylindre. Topstykket sendes til
eftersyn. Pumpen tjekkes igen.
Den
13/2 er alt monteret igen. Motoren kører, men ikke på den første
cylinder. Pumpen der har været til eftersyn 2 gange, giver alt for meget
diesel til den første cylinder. Lawrence, der efterhånden er ved at være
desperat, bringer selv pumpen til servicestedet mandag morgen.
Torsdag
den 17, har pumpen været til service hos selveste Bosch-værkstedet,
pumpen er en Bosch, så nu må det da virke. Men nej. Ja pumpen virker,
men motoren yder stadig ikke optimalt. Måske vi skulle satse på
karnevallet i begyndelsen af marts.....
Heine
har også forladt båden. Han blev inviteret med et andet dansk skib,
Marie-Louise, på en 3 dages tur til en af de nærliggende øer. Der
skulle han så få mulighed for et par dyk, og så får han da også set
lidt andet end Power Boats.