Brev fra Dennis

Nuku Hiva 12-06-2000

Som I sikkert har hørt gik vores tur over Stillehavet over al forventning. Vi havde simpelthen perfekt vind og vejr hele vejen - så den dejlige skude holdt en gennemsnitsfart på 6 knob over hele turen - det er det bedste vi nogensinde har præsteret. Det er helt utroligt, men vi havde faktisk ingenting, som gik i stykker – kun et par skøder, som blev slidt over. Det kan godt ske, at det ikke lyder så vildt, men jeg kan godt hilse og sige, at der er en stor belastning på alt ombord, når der sejles så intenst gennem så lang tid. Jo der gik også toppen af en gl. genua, men den fik vi hurtig repareret med Farmors symaskine og den er igen så god som ny. 

Starten var dog rimelig hård. Der var masser af vind og søen var temmelig høj og meget krab, med ringe afstand mellem bølgerne. Desuden skrantede flere folk- Stefan havde racer-røv, Heidi havde fået et glasskår op i foden, og der var betændelse i såret og jeg havde to dage tidligere fået en fibersprængning i den nederste del af ryggen, da jeg løftede gummibåden op på båden. 

Det blev ikke bedre, da vi havde sejlet 1 dag. For da kontaktede Evening Star os og fortalte, at Thomas havde feber og desuden var han meget svag- Vi havde aftalt at følges ad, så langt som muligt. Det kan være svært at følges ad, så vi aftalte at så længe det gik godt, ville vi prøve at være så tæt på hinanden som muligt. Vi blev enige om, at det eneste vi kunne gøre for at hjælpe, var at sende en af os over på deres båd. For Sabina kunne ikke klare at styre selv, og deres selvstyrer var gået i stykker. Hun kunne nok selv klare en 6-8 timer, men så ville det begynde at gå ned ad bakke- og jeg kan godt sige, at efter 6 timer ved roret er man træt. 

Vi blev enige om at sende René eller mig for at det ville være en hjælp for dem. Det er ikke uden risiko at skulle sætte en mand af på en anden båd i høj sø- for når bådene vipper så meget kan riggen (mast+wire) meget let blive beskadiget. Eller bådene kan knalde sammen og så ville vi ikke være kommet så meget længere. Så jeg mente, at René skulle gøre sig klar til at svømme derover- han pakkede sit tøj i plasticposer og puttede det i rygsækken. Derefter sejlede vi så tæt på Evening Star vi turde og smed René af - Sabina smed så et reb ud til René. 

Det forløb uden problemer. Men det næste døgn blev temmelig hårdt, både for René og for os- men det hjalp heldigvis Evening Star til at komme på dupperne igen. Dog var det ingen succes for min ryg, for jeg havde nogle lange vagter og sov dårligt. Vi fik meget vind om natten og måtte håndstyre det meste af tiden. Om morgenen havde vi ikke længere radiokontakt med Evening Star - PIS. 

Vi var i løbet af natten kommet for langt fra hinanden til at vore radioer kunne nå hinanden. Jeg var ikke ligefrem indstillet på at lade René blive på Evening Star resten af turen - så jeg gik i gang med at regne på kursen. Jeg vidste at de lå syd for os, samt at vi var den hurtigste båd - jeg regnede ud, at vi med rimelig sikkerhed ville komme tættere på dem, hvis vi lagde vores kursen om til 200° ( i stedet for 260°-270°). 

Vi tog 4 timer på hårdt kryds (så tæt på vinden som muligt) stadig ingen kontakt! Skulle jeg nu gå tilbage til 260° eller hvad? De kunne da for hulen ikke være gået så langt sydpå, når vi havde aftalt en kurs på 260° - Vi havde godt nok aftalt et nød-mødepunkt i tilfælde af, at vi kom fra hinanden. Men det lå temmelig langt væk og jeg ville gerne have René tilbage. OK vi tager 4 timer mere - for hvis vi kom for langt sydpå, ville vi komme ud af den stærke vestgående strøm, som på behagelig vis bar os vestpå!! 

Efter endnu en time fik vi kontakt- men de kunne ikke høre os, det eneste de kunne høre var, at det var min stemme- de fik intet ud af, hvad jeg sagde, men René oplyste mig deres position, som jeg ikke fik det sidste af. Men René er jo godt trænet, i hans militærkarriere. Så han gentog det et par gange - nok til at jeg med sikkerhed vidste, hvor de var. Vi fortsatte endnu en time sydpå og nu fik vi fin radiokontakt - De sejlede noget langsommere, end jeg havde regnet med, og var blevet tvunget længere sydpå pga. nogle lokale vindforhold. De var i stand til at ramme os med deres nuværende kurs, så jeg lagde os underdrejet i en time, og så dukkede de op ude i horisonten – samme procedure som tidligere blev udført, og vi havde nu René tilbage på båden. René havde haft en hård nat, og jeg tog hans nattevagt, så han kunne få hvilet ud. Det er vidunderligt, når en sådan operation lykkes - det er en god fornemmelse, at man virkelig har hjulpet nogle af sine venner!

Vi fangede rigeligt med fisk på hele turen - Der var endda dage, hvor vi ikke satte krogen ud, for vi trængte til lidt dåsemad i stedet for fisk!! Der var en dag, hvor vi fangede en stor wahoo og en kæmpe dorado - så var der fisk til 3-4 dage. Så vi lavede fiskefrikadeller og alverdens fiskeretter - som Stefan diskede op med. Han laver saftsusme noget godt mad. Desværre holdt de friske grøntsager fra Galapagos ikke i så lang tid - Det må være varmen og luftfugtigheden, som spiller ind. 

Det var helt vildt som luftfugtigheden ødelagde alt. Det var så vildt, at vores tøj skulle luftes for at muggen ikke fik for hårdt fat - René fandt på et tidspunkt et par underbukser, som lå længst inde i skabet. De var totalt grønne af mug og lugtede temmelig dårlig. Stef´s rygsæk havde mugpletter, da han fandt den frem i går. Jo klimaet er blevet væsentligt forandret siden vi krydsede ækvator.

Jeg må sige, at det er en stor fornøjelse stadig at være herude - tænk at man kan elske sit liv så meget! René og jeg har snakket om, at det bare bliver bedre og bedre at være herude. 
Vi møder mange spændende folk, ser nogle fantastiske kulturer, lever i en natur som er så anderledes i forhold til det, vi er vant til og vi har rig mulighed for at dykke - hvad mere kan man ønske sig?. Det, der bliver sværest, bliver at komme hjem igen! men den tid sover. Nogle gange sidder René og jeg og fantaserer om vores fremtid - skønt!

Med de varmeste hilsner fra manden på den sydligste halvkugle

Dennis

What the world says about det and var
Fastest SFTP on the planet Go FTP FREE