(Red.: Her gik man og troede at det kun var
i Amerika at alt var større end i Danmark !!!)
De er begge éncylinderet - Jeg
siger jer at de lyder rå. Når man rigtig giver den noget håndtag ude på
landevejen kan man nærmest mærke det store stempel banke op i.... sadlen!!
Vejret
er blevet bedre og vejene er virkelig gode - med mange småsving, som er
herlige at tage på kværn. Man nyder virkelig naturen på en helt anden måde
når man kører motorcykel i stedet for en bil. Man kan føle alle dufte
og mærke vinden piske ind i hovedet - jo det tror jeg nok man kan blive
afhængig af. Det kan jo være at man skal have en sådan når man engang
kommer hjem. Det er et godt transport middel - dog kan det godt være at
det er for få måneder man kan bruge den derhjemme.
I
Auckland fik vi også købt noget campinggrej, så vi kan komme ud og se
hele landet sammen med vores forældre når de kommer herned. Susans forældre
kommer i starten af december og mine kommer 2. Juledag - Det bliver fedt
at se dem igen. Det kan jo være at vi lige skal vise Niels (Susans
mekaniker far) motorrummet og se hvad han siger til den bunke jern vi har
liggende dernede.
De
sidste par dage har været dejlige, stille og rolige - vi har gået og
nusset med et par ting på båden - og især motoren har optaget en del af
vores tid. For på turen, fra Tonga, begyndte den at producere olie - det
plejer at være omvendt. Altså at motoren bruger olie, men vores er
begyndt at lave mere olie - så jeg tror at vi har opfundet
evighedsmaskinen!
Så
hvis pengene snart vælter ind på kontoen, ved I hvorfor. Der kommer
diesel ned til selve olien. Det bevirker så at olien bliver meget tynd og
ikke længere smører så godt som den skal! Endnu et lille beskæftigelses
projekt! - man bliver vist aldrig arbejdsløs på et 27 år gammel stålskib!
Men vi hygger os jo alligevel, det er jo en del af livet herude!
Vi har
mødt mange af de venner hernede som vi fik i Tonga - Det er altid dejligt
at gense vennerne. Vi har bl.a. mødt et hyggeligt par fra New Zealand i
Tonga - Tim og Adrieanne. De har boet i Staterne i 20 år og vender nu
hjem til New Zealand. Dem har vi virkelig haft mange hyggelige timer
sammen med. Vi havde en fest med dem - de er vel ca 50 år begge to, men
opfører sig som nogen på 25 - det var vildt! De hoppede rundt og dansede
til det fedeste musik, og jo mere vi fik at drikke jo sværere blev det at
stå op på dansegulvet (i køkkenet i deres båd) og Adrieanne faldt
flere gange - men så var det bare op igen og videre. Dejligt at se at et
ældre par opføre sig sådant og at se de endnu, efter at ha' været gift
i 25 år stadig elsker og beundrer hinanden!! Et virkeligt imponerende par
- som har skaffet os gode (læs billige) muligheder for at få båden op på
land i deres hjemby, Tauranga. Så derfor sejler vi derned tidligt i det
nye år. Vi har jo motorcyklerne og kan køre hvorhen vi ønsker - en
dejlig frihed igen at have, altså at kunne bevæge sig frit på
landjorden!
Vi har
også genåbnet vores lille forretning med at rense bunden på forskellige
både - den eneste forskel er at vandet er vanvittigt koldt hernede. Vel
omkring en 17 grader, uuuhhhhaa - men med en 2-3 våddragter på så går
det jo nok. Det er jo gode penge at tjene. Ja, det vil sige at vi trak lod
om hvem skulle skrue i motorrummet og hvem der skulle rense bunden på en
katamaran - og jeg vandt vist ikke!!! - og måtte krybe i dragterne. Det værste
ved det var at da jeg kom op havde Rene ikke engang fået motoren til at køre!!!
Det er svært at lave aftaler nu til dags (ha, ha)
I går
var vi en tur ovre på vestkysten (til dem som ikke kan deres geografi, så
befinder vi os på nord-øst-kysten!!!) Der findes en lang strand som
kaldes 90-mile-beach - den er vist ikke helt 90 mil, men vi målte nu ikke
efter. Det minder egentlig lidt om Vesterhavet, men en dejlig bred strand
og klitter. Men til forskel fra fx Blåvand, så står der et skilt når
man kører ned på standen, at nu er fartbegrænsningen 100 km/t.
Mens vi
lå lidt og slappede af i sandet, kom der nogle unge New Zealændere som
skulle teste deres stockcar! Det så temmelig sjovt ud - og de opdagede
sikkert at vi kiggede interesseret, for de kom og spurgte om vi havde lyst
til at prøve! Og det siger vi aldrig nej tak til - så ind i denne her
ramponerede bil, som havde en Cola dunk som benzintank ude i forrummet. Så
fik den ellers noget fyr hen ad stranden, med de vildeste håndbremse
vendinger og fuld gas rundt i svingene så sandet stod som en støv
skyrundt om os. Man bliver vist aldrig ældre, end at sådan noget stadig
er sjovt - og det er heldigt, for ellers ville livet jo blive kedeligere
og kedeligere.
Vi prøver
at tage en lille tur på motorcyklerne hver dag - de har jo bedst af at
blive luftet lidt. Så vi kender snart området heromkring temmelig godt.
Her oppe på nordenden af Nordøen er klimaet meget lig det danske - som
et godt dansk forår - men vi er jo også i det tidlige forår hernede.
Deres højsommer
er i januar og februar. Når solen er fremme er her ufatteligt varmt - og
det føles faktisk som om at solen er stærkere hernede end den var ved ækvator.
Det lyder ret mystisk, det ved jeg - men vores solpaneler giver også mere
energi her, når altså solen er fremme! Nogen siger at det kan have noget
med Ozonlaget at gøre. Det skulle ikke være ret tykt på disse
breddegrader. Utroligt hvis det er sandt! Men det er stadig temmelig koldt
om natten, helt ned til 11-12 grader! Så vores varme tøj er igen fundet
frem af gemmerne. Vi har fejret Susans fødselsdag i dag, og skal nu snart
ud at spise fint!!! Jo fejres skal hun. Det er meningen af vi tager
cyklerne og kører til Paihia - en lille turistby 5 km herfra. Der skulle
det være muligt at opstøve en lille hyggelig restaurant. Ellers er der
vist ikke sket så meget siden sidst - nyd julen!
Med
mange sømandshilsner
Dennis
