Så
er vi ankommet til Bonaire. Vi har haft nogle rigtig gode dage fra vi
forlod Trinidad og til nu. Margarita var vi kun på i knap 48 timer. Vi
skulle faktisk bare samle to gaster op. Men det var da rart nok lige at
se lidt af øen. Så kan vi jo sige at vi har været der.
Fra
Margarita tog vi til en lille øgruppe, Los Roques, hvor vi blev i et
par dage. Det er stort set kun koraller. Der er mange undersøiske rev,
så vi navigerede fra mastetoppen. Da vandet er ret klart er det ikke så
vanskeligt. Det bliver lidt sværere når solen bliver dækket af en
sky, eller som vi var ude for, at det begyndte at regne. Man sejler slet
ikke der om natten, for dels er der ingen bøjer og fyr, og dels er der
jo fyldt med de førnævnte rev, som er en ret dum ting at sejle op på.
Det giver lidt mere end nogle grimme ridser i "lakken".
Los
Roques var simpelthen nogle flotte øer. Der var turkisfarvet vand og
helt hvide sandstrande - nøjagtig som man ser det i reklamerne. Der var
rimeligt godt dykkervand, det var dog lidt grumset ( pga sand ). Men vi
så levende konkylier, store fisk, flotte koraler, og på en af øerne
var der et opdrætscenter for skildpadder - vi så dog kun en enkelt ude
i vandet. Til gengæld var der mange babyturtles i opdrætscentret; vi
fik lov at holde og klappe dem. De var ret søde.
Vi
havde en mindre hyggelig episode her på disse øer. Den ene nat drev vi
mens vi lå for anker. Vi lå på ca 3 meter vand og med 20 meter kæde
ude. Det burde være rigeligt da det var sandbund, men pludselig vågnede
Rene og kunne mærke at båden vippede. Rene for op, men kunne ikke se
noget. Der var intet lys nogen steder. Loggen blev tændt. 18 meter
viste den. Vi var drevet ca 1 sømil. Der blev straks smidt 50 meter
ekstra kæde ud, og vi fik fat i bunden. 1/2 time senere blev det lyst
og vi kunne sejle tilbage til ankerpladsen, hvor vi kastede et ekstra
anker ud. Så drev vi ikke mere. Det var ikke en rar oplevelse, når man
ved at der er koralrev over det hele.
Her
på Bonaire er det eneste interessante dykning, næsten. Men det er til gengæld
vildt fedt. Vandet er krystalklart. Vi kan se overfladen, selv når vi
er på 40 meters dybde. Det er en del mere end i Lillebælt.
Her
er alt muligt at se på. Der er de flotteste koraller, både de hårde
flotte hjernekoraller, og mange forskellige blødkoraller. Vi har set
havslanger, fisk på 1,5 meter, blå fisk, gule fisk. Der er søpølser
og søheste, store muræner, krabber i størrelse stor, og man kan
sikkert blive ved.
Kompressoren
kører næsten i døgndrift, for at fylde vores iltflasker op igen.
Thomas Sennels er blevet grebet så meget af det (det har han vist været
hele tiden), at han har kastet penge i nakken på en instruktør, og er
derved blevet en certificeret dykker. Tillykke med det, Sennels.
Vi
er igen stødt ind i Vendia, og har fået afleveret deres gasflaske. Den
har vi haft med helt fra Trinidad. Vi var også ude at spise med dem en
af aftenerne. De ville gerne give en lille middag, som vi modtog med et
stort ja-tak. Aftenen endte med et besøg på en bar til en enkelt øl,
og derefter var vi vært for lidt flere øl. Det forlyder at det ikke
var alle der kom tidligt i seng.
Når
der ikke dykkes skrubbes der dæk, eller vaskes tøj. Der skal være
rent når næste hold påmønstrer den 8. marts på Curacao, en naboø
til Bonaire.