Brev fra Dennis

Hej Alle sammen!

Ja, det er godt nok ikke så længe tid siden I sidst har hørt fra os heromme på den anden side af jordkloden. Men nu hvor vi har så forholdsvis let adgang til nettet syntes jeg nu alligevel at I skal have endnu en hilsen.

Vi har de sidste par dage haft perfekt vejr - total skyfri himmel og en sol som konstant bagte ned på vores små kroppe!! I går var Susan, Rene og jeg ovre på Pangai-motu, det er en lille ø som ligger inde i lagunen på Tongatapu. Det var egentlig meningen at finde et godt dykkersted - så vi var på rundtur med maske og snorkel for at finde et egnet sted at medbringe dykkerudstyret.

Vandet inde i lagunen er lidt grumset og der er ikke de helt store dykker muligheder så vi besluttede at tage ind til en af øerne og nappe en stranddag i stedet for. Det var faktisk en fed ø - efter vi følte at vi havde ligget længe nok og bagt på stranden (..og snorklet lidt på et gammel skibsvrag) begav vi os rundt om øen til fods.

Det er virkelig en lille paradis ø - den har en 4-5 meter brev hvid sandstrand hele vejen rundt og resten af øen er tæt bevokset med palmer, mangrove, banantræer og alverdens andre eksotiske planter.

Da vi kom hjem fra vores ø-tur skulle vi lige have startet hovedmotoren (..altså den eneste vi har!) på båden og så ville lortet ikke gå i gear! Nå, så måtte vi jo til at skille gas/gear reguleringssystemet ad - for vi kunne sagtens skifte bare ved at gå ned i motorrummet og skifte manuelt. Operationen gik ud på at oversprøjte det hele med WD40 og så skille det hele ad og sætte det sammen igen - så gik det igen som "smurt" !!!

Rene og jeg havde dagen før ligget og trukket nye kabler til batterierne - det lyder, og er egentlig også simpelt, men man skal bare næsten have det halve af båden skilt ad inden man kommer ind til kablerne. Så efter 3 timer med at få det hele skilt ad, tog det os 2 timer at trække de nye kabler og slutte det hele til. Derefter var der kun det kedelige arbejde tilbage -  at samle hele båden igen. Men det er faktisk rart når man kan gå og hygge sig med at lave diverse forbedringer og reparationer på båden. Vi har jo masser af tid og når man oven i købet er 2 som syntes at det er sjovt at have en skruetrækker i hånden, kan man vel ikke forlange mere! Hvis man ikke kan lide den side af at være sejler skal man holde sig langt væk fra langturssejlads - for ting går bare i stykker.

I vil ikke i jeres vilde fantasi kunne forestille jer hvor hårdt det er på alt grej herude - især solen og det varme saltvand er de værste fjender. En galvaniseret bolt eller lignende tager det kun 2 dage inden man ikke kan løsne igen - så er den bare blevet til en klump rust! Kun det bedste rustfri stål kan stå distancen herude - alt andet danner overflade rust (..som senere går dybt ind i stålet) i løbet af få dage.

Glem ikke et par cowboy bukser ude på tørresnoren i et par dage, for så kan lynlåsen ikke længere bruges - før den har fået noget WD40 (vores universal middel mod ALT) og noget efterfølgende olie.

Det forholder sig sådant at vi ligger her i Tongatapu og venter på at gå mod New Zealand - men der er ikke rigtig noget der haster for det er virkelig koldt dernede på denne tid af året - omkring 15-18 grader, uuuhhhhuuuuuuu - og jo længere vi venter med at gå (..indtil sidst i november) jo mildere bliver vejret på turen derned.

Når vi sejler mod New Zealand sejler vi ud af det dejligt stabile tropiske passatvinds bælte og ind i et bælte som styres udelukkende af høj- og lavtryk - og herefter går vi ind i et vindbælte som kaldes vestenvinds bæltet. Det siger nærmest sig selv, her kommer vinden hyppigst fra vest. Det er det tilsvarende bælte, på den nordlige halvkugle, som Danmark befinder sig i - dog er vindende kraftigere, i vestenvinds bæltet, på den sydlige halvkugle. Dette kan bevirke at den sidste del af turen kan blive hård.

Herude har denne strækning, fra det midterste Stillehav til New Zealand, et ry som kan sammenlignes med det ry Biscayen gennem årene har oparbejdet. Så vi har ikke så travlt - vi ligger bare og venter til det rigtige tidspunkt, og så er vi dem der har været her. Men Tonga er vel heller ikke det værste sted at ligge og vente???

Vi har mødt Britta, en dansker som har boet hernede i mange år, og vi har virkelig haft mange hyggelige timer sammen med hende - hun har også været vært for vores 2 barbecues - og hendes fjernsyn/video har hun også stillet til rådighed for os. Det er virkelig lækkert, med lidt passivt underholdning - bare det at sætte sig ned og blive underholdt, er jo en vidunderlig ting. Det var vist alt for nu - vi nyder fortsat livet herude og håber at I går det samme.

Med mange sømands hilsner

Dennis

Further info on det and along with har
Fastest SFTP (SSH) on the planet FREE Go FTP Software