Dream Times

Trinidad 20-01-2000

Tiden på Tobago og Trinidad, i den periode hvor Senne, Flemming og Dennis var "alene hjemme" pga. Rene og Michals piger kom herud og de så boede på hotel inde på Tobago, sejlede vi til Bucco reef - et koral rev på sydspidsen af Tobago og kom overhovedet ikke i land i 3 dage - Vi dykkede bare.

Dagene gik med at dykke, fylde flasker, dykke......det er livet. Det er imponerende, så flot der er under vandoverfladen. Alle mulige koralformationer store som små i alverdens farver! Og rundt om er der fyldt med farvestrålende fisk - hvor nogle endda er temmelig store. Vi så flere skildpadder, rokker og blæksprutter! Det er vildt fascinerende at hænge vægtløs dernede og være en del af deres miljø.

Vi kastede ankeret så tæt på revet vi turde og tog hver dag dinghyen ud på selve revet og dykkede herfra. En dag på vej hjem fra selve revet, rejste en temmelig stor bølge sig lige bag os, og dinghyen blev kastet frem af bølgen. Vi surfede 10-15 meter for fuld skrald. Motoren kunne slet ikke følge med og da bølgen endelig brækkede ned over os, blev vi begravet i vandmasserne.

Da motoren var helt under vand gik den ud og vi kunne godt glemme alt om at styre, så det var bare med at holde fast. Til alt held væltede vi ikke og alt dykkergrejet blev i båden. Dog var dinghyen totalt fyldt med vand og havde svært ved at flyde.

Vores utroligt pålidelige 2 HK Honda påhængsmotor startede efterfølgende igen som en mis - et enkelt hiv i snoren og den sprang på ny i gang, fantastisk efter sådan en tur. Vi skal nok lige vende os til disse koralrev! - for de kan skabe en del problemer for vores små gummibåde. En anden dansk båd som vi mødte på Tobago havde en lignende oplevelse - de var 3 mand som havde trukket i festtøjet (og et sådant sæt tøj har man som regel kun et af herude) og pludselig mens de var på vej ind til stranden (..over et mindre koralrev) blev alle 3 mand smidt ud af dinghyen, da en bølge brækkede! - det var så den bytur.

Efter vores dykkermission på Bucco Reef, tog vi 3 afsted på en jungletur. Vi havde lavet en hængekøje til os hver af noget billig indkøbt stof. Med dem i rygsækken begav vi os ind i junglen - vi ville gerne opleve noget uspoleret natur, og mente at det kunne være interessant at tilbringe en nat mellem bambus og lianer. Det var en vild god tur vi havde inde i regnskoven. Her var alt hvad vi havde forestillet os skulle være i en rigtig regnskov - lianer, slanger, edderkopper, enormt høje bambustræer, kødædende planter, kolibrier og alverdens andre mystiske fugle og planter. Om natten, efter en dagsmarch, fandt vi et par velegnede træer og hængte vores hængekøjer op. Det var svært at falde i søvn, for der var 1000 nye lyde vi lige først skulle vænne os til. Til tider var det ikke kun baggrundsstøj men direkte larm - det orgie af fugleskrig og store bambusrør som slog mod hinanden. Midt om natten faldt der en edderkop ned i Dennis' hængekøje - han mærkede den da den kravlede op ad det ene ben. Han prøvede desperat at få den ud af hængekøjen - men det var sværere end som så for vores hængekøjer lukker næsten tæt og hver gang han fik den sparket op mod åbningen gled den bare ned igen!! - Han måtte helt ud at vende vrangen ud på hængekøjen. Det er altid en trøst at der ikke er dødbringende dyr på Tobago (..i hvert fald så vidt vi ved!!!). Ellers var det en pragtfuld nat.

Om morgenen vågnede vi ved at en Kolibri hang over vores hængekøjer, som om den lige skulle se, hvem der lå der. Vi ønskede også hinanden en god jul - for det var nemlig blevet den 24. December. Lidt mærkeligt at ligge der og ønske hinanden en god jul - for vi var overhovedet ikke i julestemning! Vi gik det sidste stykke hjem til båden for at holde juleaften med Rene, Michal og pigerne.

Juleaften var en hyggelig, men noget anderledes juleaften. De fleste af os havde aldrig været uden for Danmark på denne dag, og nu sad vi så i 27 graders varme og skulle finde den rette stemning. Menuen bestod af:

Forret

Friskfanget hummer, som Rene og Michal havde købt levende hos en lokal fisker om morgenen. Tilberedningen af denne er en historie for sig selv, og kort fortalt så krævede det en kæmpe gryde, snor, en skævbider og en stor del tålmodighed, før at den kunne blive kogt. Den var sgu ikke helt samarbejdsvillig - men det kan man vel godt forstå..... Den smagte virkelig godt. En delikatesse.

Hovedret

Frisk oksekød, hugget ud med en gammel økse, og bevogtet af flere hundrede fluer, dertil ris, salat og en god bearnaise sauce. ( Knorr Bearnaise sauce (skiller aldrig)

Dessert

Risengrød, hvori der var puttet hele 4 mandler. Der var grød nok til en hel armé, så kun 2 ud af de 4 mandler blev fundet - begge af René..... Der blev trukket tændstikker om de 2 sidste ( René måtte ikke deltage !).

Efter en rigtig god julemiddag blev der slået maver. Hvorefter vi skrålede om kap til de danske julesange. Det blev til mange sange, men til sidst måtte vi overgive os til gaverne. Der var mange, og de vakte stor glæde i de forventningsfulde øjne.

Turen til Trinidad var på kun 60 sømil. Det regnede fra vi forlod Tobago til vi kastede vores fortøjninger i land på Trinidad. Vi har fået en dejlig plads i marinaen "Power Boat". Så nu har vi både strøm og rindende vand, Skønt.

Vi ankom til Trinidad den 28. december, for der havde vi en aftale med en mekaniker som skulle se lidt på vores motor. Vi regnede med at være klar igen til den 4. januar hvor vores nye mand, Heine, skulle støde til. Men da vi ankom, til Power Boat havde de jule-lukket og mekanikerne ville først komme igen den 3. Januar! - ingen vidste hvordan vi kunne komme i kontakt med vores mekaniker. Nå vi ville nu ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente til den 3. januar. Så vi begav os ind til byen for at finde en mekaniker, som ville påtage sig arbejdet.

Vi regnede kun med at det var en mindre detalje! - men vi blev klogere. Vi fandt godt nok en mekaniker, men da han stod nede i motoren, virkede det som om han ikke havde set sådan en før. Vi var ikke særlig vilde med at han skruede ved alt for meget. Han mente, at det kunne være vores brændstofspumpe! For den lækkede noget brændstof - men hvorfor røg den så meget?? Det var han ikke helt klar over, men kom med en meget teknisk forklaring som vi ikke helt købte.

Næste dag kom han slæbende med sin "ven". Han skulle efter sigende være meget klogere på marine-motorer og han ville gerne have ham til at se lidt på den. Det var da helt ok! Men han gav den dødsdommen. Efter hans bedste overbevisning var den helt galt, der skulle nye stempler m.v. til - altså en mere omfattende operation. Vi var helt enige om at det skulle King, som mekanikeren hed, ikke ha' lov til at lave for det vidste han simpelthen ikke nok til! - og hans ven, Richard, var ikke vild med at overtage arbejdet, for så ville han jo tage kunden fra sin ven, King.

Dennis foreslog da, at de kunne arbejde sammen på motoren! Og det så ud til at falde på plads. Men næste dag kom Richard og slog fast, at han ikke ville arbejde med King, Nå!! Dennis mente at Richard var en meget bedre mekaniker, så vi valgte at hyre Richard til jobbet - og så sige til King at vi ikke var interesseret i hans hjælp. Det var han dog ikke helt tilfreds med, og det blev til lidt råben inde på land mellem King, Dennis og Senne - Det endte med at vi sendte King afsted med 100 kr på lommen. Så havde han jo fået lidt for besværet, selvom vi havde betalt ham for det arbejde han havde udført.

Nu gik det ikke bedre end at vores nye mekaniker, Richard, lovede at komme næste dag og give os en pris på arbejdet. Der gik hele 2 dage og vi så ikke noget til Richard. Så mødte Dennis ham blandt de både som stod på land - nej han havde ikke glemt os, han ville komme næste dag kl 12.00 og så havde han en pris med og så havde han også undersøgt priserne på reservedelene. Men han dukkede igen ikke op. Mens vi så sad mere eller mindre rådvilde på båden, kom den første mekaniker som vi havde en aftale med den 28. december. Han havde godt nok haft travlt og havde desværre ikke nået ned til os - men nu var han klar. Han virkede som han vidste hvad han snakkede om -og han kom også ret hurtigt til konklusionen at den skulle have en hovedrenovation.

Inden dagen var omme havde vi fået motoren ud af det stolte skib og mekanikeren var allerede i gang med den. Nu følte vi virkelig at der skete noget - men man kan nu godt savne de mere ordnede forhold i Danmark. Tænk bare hvis vi havde haft Dennis' svigerfar, Niels Underbjerg, herude. Han plejer via telefon og mail at fejlfinde på vores motor og det har holdt den kørende indtil nu.

Vi ligger lige ved siden af en nordmand her i marinaen, det er en kæmpe båd på ca. 72 fod. Det er et ældre ægtepar som er ombord, Ulf og Susan. Det er nogle virkelige hyggelige mennesker og vi har haft flere hyggelige timer sammen. De er nogle rigtige søulke - manden har sejlet Kap Horn 3 gange og kender verdenshavene som sin egen bukselomme. De er meget underholdende at snakke med og de kan blive ved med at fortælle spændende historier - og de har virkelig noget at byde på. Det bragte stor lykke da vi diskede op med Dennis' jubilæums snaps - det gjorde heller ikke historierne mindre spændende. De gav os nogle tips om hvordan vi skulle sejle båden i høj sø - det vil sige hvor bølgerne rejser sig til omkring 30 meter og så brækker!

Teknikken består i at bakke med motoren inden båden "falder" ud over bølgen - bare vi aldrig får brug for den viden! Så det var en herlig aften, hvor akvavitten langsomt, men sikkert steg os til hovedet. Guitar spilleriet blev ringere og ringere, men så sang vi bare højere, samtidig med at sømandshistorierne blev vildere og vildere. Det hele endte med at Ulf ( nordmanden i Pocahontas) skulle hjem; men for at komme fra borde, skal man først gå et mindre stykke ad en træplanke før end man når fast grund, så med blodet godt fortyndet af akvavitten, var udfordringen for stor, og han spankulerede direkte ud i havet.

Her ligger ligeledes en anden dansk sejler, BALU. Det er en båd med 4 fyre og 2 piger på mellem 25 og 33 år. Det var for resten dem som tog en koldbøtte med dingyen da de skulle i byen! Vi har tilbragt meget tid sammen - for det er jo en fornøjelse at snakke med andre danskere og høre om deres rejse og planer. De er ligeledes dykkertossede på BALU og vi har haft et par ture sammen hvor vi læssede dingyerne med dykkergrej og tog på dykkersafari. Deres videre rejse går nord på herfra Trinidad og over Azorerne hjem til Danmark. De ligger her og venter på lidt mere gunstige vindforhold for at gå til Grenada-øerne. Det er en fornøjelse at besætningen på BALU også kan nyde de lokale Caribs og rom - for det har givet os mange gode timer sammen. For her er hver dag jo en fest!!!! - sådan lever vi i hvert fald.

Her den 5. Januar stod Heine på, og det er jo altid munter at få nye mennesker ombord med nye historier og nye ideer. Desværre er vi lidt låst her i Trinidad, pga. vores motor, så Heines ambitioner om 5 dyk om dagen, kan desværre først indfries, når "stålgenuaen" igen er klar. Men det, som bør bemærkes i dette tilfælde, er netop de nye historier. Manden er kronisk lystløgner, og da vi nu har trasket rundt i vores naive verden, hvor vi tror på hvad hinanden siger, er vores evne til at skelne sandheden fra løgnen blevet alvorligt sat på prøve. F.eks. er nabobåden blevet overbevist om at han er fuldtids sovsemager på Varde Kaserne, og vi andre er også blevet kørt alvorligt rundt i valsen.

Nu har vi heldigvis fået indført, at såfremt sætningen starter med "uden Pis uden Pis", så kan vi rimeligvis regne med det. Dog skal man bemærke, at f.eks. varianten "Pis uden Pis" ikke sikrer dette. Dog har vores 2 soldater skuffet lidt ombord. Den ene kan ikke ligge på et par gode madrasser i cokpittet uden at ligge vågen det halve af natten på grund af det hårde underlag mens den anden kan rive skulderen af led ved at få den i klemme mellem 2 skumgummi madrasser!! - og det er dem som skal forsvare os mod russerne!!!

Forhåbentligt er motoren klar igen om en uges tid, 7-9-13 såfremt eventuelle reservedele kan fremskaffes. Dennis har besluttet sig for at tage på vinterferie; hvor han tager en månedstid til Danmark for at holde i hånd, mens vi andre sætter kursen ind over Venezuela, hvor der helst skal dykkes på hver eneste ø i sigte.

Sports resultater:

Yatzy: Senne er blevet kaldt "en for lidt" - da han engang var helt sikker på at vinde og allerede havde hånet os andre. Men da Rene havde talt pointene sammen så manglede Senne et point for at vinde over Heine. Det lykkes alle os andre at vinde et spil, men Senne har endnu ikke sat sig på tronen - og mon ikke at han næste gang også får en for lidt!

Dart: (kugle dart - som kan købes i BR til børn under 10): Dennis er stadig ubesejret! - dog smugtræner Rene kraftig for tiden.

Trivial Persuit: Rene og Senne har været temmelig uovervindelig, men da BALU var på besøg satte Rikke og Dennis de 2 pralende deltager til vægs.

Ugens sætning:

Uden pis, uden pis (se ovenstående!)