Cook-gruppen,
som vi kommer fra, er de fedeste øer I kan forestille jer. De er endnu
federe end hvad vi hidtil har set, menneskene, er omendt, endnu mere imødekomne
end vi før har oplevet - Mens
vi var på Rarotonga, hoved øen i Cook-gruppen, var vi også med til
katolsk gudstjeneste, for vi havde hørt at befolkningen kom i deres
fineste tøj og store hjemmelavede stråhatte. Der var også nogle der
havde gjort meget ud af sig selv, det var hovedsagelig de midaldrende
kvinder. Men det der overraskede os mest, var at langt over halvdelen kom
dryssende i lang tid efter at gudstjenesten var begyndt. Der var nogle,
der kun var i kirke i sammenlagt 10 min. Befolkningen gik ud og ind af
kirken som de lystede, det er ikke lige det vi er vant til derhjemme. Det
var helt tydelig at det at gå i kirke var en stor del af deres liv -
sikkert som det engang har været hjemme i Danmark. Ikke ment på den måde
at de var hellige eller des lige. Det var bare også i kirken at man
formidlede nyheder og informationer om hvad der skete i nær-området!
Genialt og så har kirken også en samfundsfunktion mere end blot det at
formidle et kristent budskab! Desuden havde de fulgt noget mere med tiden
end de danske folkekirker - musikken og teksterne var mere moderne og mere
livlige end vores traditionelle kirkesalmer. De blev akkompagneret af et
orkester med guitar, fløjter, bas og hele mollevitten!! Det kunne den
danske folkekirke lære noget af - hvis dens intention altså var at få
flere folk i kirke??
En
anden ting vi oplevede her på Cook, var de traditionelle lokale dansere.
Vi havde hørt at der ville være dans på en af de lokale barer fredag
aften, så vi fandt det reneste og pæneste tøj frem og gik ud for "danse".
Det viste sig, at denne bar egentlig var et diskotek, hvilket betød at
vores bytur blev af lidt længere varighed end beregnet.
Omkring
kl. 22 kom danserne på gulvet, og de var ledsaget af et band (som bl.a.
bestod af stedets personale). Det var virkelig et flot syn at se dem danse,
de skiftedes til at danse, først drengene, så pigerne osv. Det var
imponerende at se, hvordan de piger kunne svinge deres hofter, og deres
dansedragter vakte især begejstring hos os mandlige besætningsmedlemmer.
De var kun iført et bastskørt og nogle koko-kinier (bikinioverdel lavet
af kokosnødder).
Drengene
havde heller ikke fundet skidragten frem, de lignede nærmere Adam efter
han havde bidt af æblet. Da de var færdige med deres danse, begyndte de
at udvælge nogle fra publikum, som så skulle konkurrere indebyrdes i
disse traditionelle danse. Susan blev valgt, og det viste sig at hun har
nogle skjulte talenter, for det endte med at hun vandt.
Vi
sejlede, efter de fleste mening, alt for tidlig fra Cook - men vi måtte
jo videre for Marco havde jo kun en 3 uger herude og hvis han ikke skulle
tilbringe dem alle på Cook, måtte vi jo nok hellere til at stikke næsen
mod Tonga.
Vi
havde tidligere hørt om et rev, som lå på vejen mod Tonga. Revet steg
op fra Stillehavets bund som et bjerg. Det farlige ved dette rev var at
det sluttede 1 meter under havets overflade og derfor nærmest var
usynligt. Det eneste som advarer om revet var de brækkende bølger som
omgiver revet. Det havde krævet et par skibsofre og skulle nærmes med
forsigtighed - Vi havde nemlig hørt at man i godt vejr kunne sejle om bag
revet og finde en indsejling og sejle ind i revet, som om det var en
almindelig atol. Her kunne man så ligge for anker midt i Stillehavet og
nyde et sandt akvarium lige under bådens køl.
Vi
fandt revet og det lykkedes uden de store vanskeligheder at komme ind ad
indsejlingen - Det blev ikke ringere af at vi også fangede 2 fisk midt i
indsejlingen, med 2 minutters mellemrum. Det giver altid lidt adrenalin
til kroppen at gå gennem en sådan passage - og især når vi ikke havde
noget kort, kun en beskrivelse at gå ud fra.
Det
var virkelig en sej fornemmelse at ligge for anker her - alt var totalt urørt
af mennesker og selv fiskene var ikke bange for os - De var nærmere
temmelig nysgerrige. Det var et orgie af fisk, koraller, søslanger, hajer
og rokker lige omkring båden. Så vi bestilte ikke andet i næsten 2 døgn
end at snorkle og fiske - og det lykkedes endelig at fange en haj, en grå
revhaj på en god meters penge!!
Det
var også lidt sørgmodigt at skulle forlade dette sted, men vi måtte jo
videre og nu gik turen forbi Niue, som er et selvstændigt land som ligger
på vejen til Tonga. Niue er en kæmpe stor koral blok som skyder op af
havet, det er verdens største koral blok. Øen er fyldt med huler og har
noget af verdens mest fantastiske vand til dykning, pga alt regn optages i
koralblokken og derfor er udvaskningen i havet næsten lig nul - det giver
en ufattelig god sigt under vandet.
En
aften hvor vi sad i cokpittet hørte vi et stort pust meget tæt på båden
- det viste sig at være en pukkelhval! Her svømmede pukkelhvalerne åbenbart
rundt mellem bådene om natten!
Lokalbefolkningen
var ufattelig hjælpsomme - Normalt holder dykkerforretningerne tæt til
kroppen hvor de dykker, det er jo det de lever af. Men her fortalte ejeren
af den lokale dykkerforretning glædeligt hvor alle de fede steder var -
vi måtte oven i købet også bruge hans fortøjningsbøjer, rundt omkring.
Så smed vi jo ikke vores anker ned og ødelagde nogle koraler!!
Sådan
var det hele vejen igennem og vi troede næsten ikke vores egne øjne -
dette var for godt til at kunne være sandt.
Hav
det godt og send endelig flere e-mails - Adgangen til computere her fra
Tongatapu er god og vi vil være her en lille uges tid endnu. Så der
burde være tid til at flække et lille brev sammen.
Med
mange hilsner
Dennis