Det følgende er
beretningen om vores tur fra Panama til Galapagos, set med mine (Renes) øjne.
Det er skrevet ad flere gange, lidt ligesom en dagbog.
Vi forlod Flamingo Bay,
ved Panama City, den 16. april med en stor flok delfiner i kølvandet, for
at gå til Pearls Island. Det med delfinerne var næsten helt malerisk.
Deres ønske til os om en god tur.
Isla Las Perlas er en øgruppe
35 mil væk. Navnets oprindelse kan man jo selv prøve at gætte på. Måske
noget med perler. Det var nogle flotte og hyggelige øer. Vi besøgte to
af dem, Cuntadora hvor vi fik tanket vand og diesel, og så Del Rey hvor
vi havde en spændende oplevelse. På Del Rey ankrede vi op ude foran en
lille fiskerlandsby. Vi tog dinghien ind til stranden, hvor vi blev
modtaget af 20 små negerbørn, der ikke alle havde set en gummibåd før.
To hjalp med at bære båden op på stranden, og da vi forlod den var der
en del af dem der lige skulle prøve at røre ved den og trykke på den.
Vi gik hen langs stranden, med en stor børneflok i hælene. Her blev vi mødt
af en af de voksne. Det var ham der lidt tidligere havde solgt fisk til os
ude ved båden. Vi hilste pænt og gav hånd og så var han vores guide. Første
stop var "baren", her kaldt cantina. Det bestod af et rum på 6
X 6 meter, med 6 trætaburetter, en bardisk, en kummefryser/køler og så
stod der en stor højttaler til når der var lørdagsbal. Vi satte os ned
med en øl i hånden, vi havde købt en til vores nye ven.
Der blev skålet og
fotograferet. Der var ikke andre i baren, men der var mange ansigter der
kiggede ind af døren. Det var mest generte børneansigter. Selvom det var
en stor øl fik den også en ende. Vi spurgte om vej til supermarkedet. Vi
gik mellem husene og det var som om alle lige skulle ud at kigge på os,
som om vi var rumvæsner - men vi var jo selvfølgelige også de eneste
hvide i byen, der ikke så ud til at have meget kontakt til omverden.
Supermarkedet var mindre
end vi havde troet, 2 X 3 meter. Det mindede mest om en gammel, lille
slikbutik fra Danmark. Sortimentet var selvfølgelig ikke så stort. Vi købte
1 kg løg og 4 sodavand. Men på trods af det lille udvalg havde han
alligevel Dansk Tulip på dåse. Vi kan nok i Danmark. Vi er snart lige så
udbredt og kendt som Coca-Cola.
Turen gik op forbi skolen
der nu ikke så ud til at blive brugt. Sikkert pga. lærermangel...
Herefter blev vi guidet af en anden vej ned mod stranden. Det havde lige
regnet inden vi tog ind, så her så vi børn sidde i vaskebaljer og
pjaske i vandet. Det var sikkert storebadedag!! Høns rendte rundt i
gaderne omkap med hundene - de var overalt. Vi snakkede om de mon kunne
kende forskel på hønsene, for det var sikkert ballade hvis man lige
slagtede naboens til aftensmad.
Børnenes tøj var
temmelig laset. De rendte mest rundt i underbukser, og de var temmelig
hullede - sikkert gået i arv fra søskende til søskende. Vi gik langs
stranden tilbage til dinghien. To børn hjalp os med at sætte den i
vandet. Vi vinkede, de vinkede. En speciel og god oplevelse, som vi ikke længere
troede var mulig i vores verden.
Perle øerne var et sted
hvor vi godt ville have brugt noget mere tid. Hvis vi engang skal på
jordomsejling nr. 2 så droppes Caribien, til fordel for alt der ligger
mere vest på. Specielt lige før og efter Panama. Vi blev på Perle øerne
i 1,5 døgn. Det var meningen at vi skulle følges med en anden båd til
Galapagos, men de dukkede ikke op på det aftalte sted - ja og så sejlede
vi.
Vi var på vej mod
Galapagos. Klokken var 10.30 og vi havde lige hevet ankret ombord. Jeg
stod ved roret og satte motoren i fremad. Bunden var lige gjort ren,
skaller renset af skruen og zinkanoderne gjort rene. Alt var klart. Der er
en del tidevand her på denne side af amerika, 3-4 meter. Det var vi godt
klar over, så vi sejlede efter det. Godt uden om alting. Vi tøffede altså
afsted med små 5 knob.
Vi nåede omkring 200
meter væk fra hvor vi havde hevet krogen op, da jeg satte ny Dream-rekord
i at deaccelerere 15 tons. Det tog vel 1/2 sek, måske mindre, at gå fra
5 til 0 knob. Med et lød der et ordentlig brag og båden stod på næsen,
som når en bil bremser hårdt op. Jeg satte straks motoren i bakgear, kom
lidt væk, Dennis tog roret, jeg fandt en maske og hoppede i. Vi var udemærket
klar over hvad vi havde ramt, nu var det bare om at få klarlagt skaden.
Der var faktisk intet at se. Vi havde ramt stenen med den nederste del af
kølen, der hvor der kun er bly. Malingen var slået af på kølen der
hvor vi havde ramt og da båden var gået lidt forover havde vi snittet
lidt med skroget, så der var også skrabt lidt maling af. Der var ingen
huller, ja der var ikke engang buler. Adrenalinet kørte meget hurtigt
rundt i kroppen, benene rystede og pulsen var noget højere end normalt.
Det var en grundstødning af format, og en rekord jeg forhåbentlig får
lov at holde for mig selv.
Hvorfor ramte vi så
denne sten. Ja det var jo fordi den lå for højt i vandet....., der var
ikke indtegnet sten på søkortet, selvom det var et ret godt detailkort.
Der lå sten/ var klipper ved strandkanten, men vi gik faktisk ret langt
udenom synes vi selv - men ikke langt nok. Vandet var for grumset til at
vi ville kunne have set den, selvom vi havde haft en mand ude foran. Vi
var vist bare heldige og uheldige på samme tid. Vi måtte altså lave en
omstart på vores Stillehavstur.
Dagen var ikke færdig
med at drille. At der ikke var nogen vind var vi egentlig forberedte på.
Vi havde tanket helt op med diesel + 75 liter i nogle dunke vi havde købt.
Det giver os omkring 7 døgns ren motorsejllads. Vi var nået et stykke ud
da dagens andet uheld indtraf. Stefan og Dennis var i færd med at sætte
en ordentlig lap på gummibåden. Vi har indkøbt noget rigtig godt
2-komponent lim, specielt til gummi. Da Dennis ville åbne låget var der
overtryk i bøtten. Det resulterede i at der sprøjtede noget op i hovedet
på ham. Det var lige ved det ene øje og da det ret hurtigt begyndte at
svie, meget endda, skulle der for anden gang i dag ske noget temmelig
hurtigt. Dennis skyllede med vand, mens vi gjorde klar med sæben for at få
limen fjernet. Det tog et par minutter, men det var et par hektiske
minutter vi nu godt kunne have undværet. Til alt held var der ikke kommet
noget ind i øjet.
Vi blev enige om at nu
var det slut med uheld for i dag.
Lige nu sidder vi på den
gamle dame på vej til Galapagos. Det er aften og der er slet ingen vind.
Det hedder vel ikke Stillehavet for ingenting. Vi er ikke nået så langt
endnu; vi ligger ca 200 mil fra Panama City, så vi befinder os sikkert
stadig i ITC-zonen (InterTropical Convergence zone). Det er en zone hvor
der faktisk er vindstille. Der kommer lidt vind fra èn retning, det varer
ved i et lille stykke tid, så dør den eller ændrer retning. Selvom man
siger at der ikke er vind i denne zone, så kan det faktisk godt blive
grimt vejr her. I løbet af få minutter kan vejret skifte fra vindstille
til stærk blæst og kraftig regn. Zonen kaldes også for "doldrum".
Vi så igen delfiner. De var ligesom delt i to hold. Et der svømmede tæt
på båden, som dykkede og legede med os (båden) og så hold to der lå
300 meter væk og trænede i akrobatiske øvelser. Der blev udført nogle
flotte høje hop.
Vi har også været i
skildpaddens tegn. Den første dag - den dag vi forlod Panama, så vi en
enkelt. Den dag vi forlod Isla Las Perlas så vi en, og her i dag (den
20), har vi set hele 3 på een gang. Den største var sgu en ordentlig
krabat - skjoldet var på størrelse med et badekar. Det er også blevet
til to hajer. Dvs. deres rygfinne. Vi er sikre på at det var haj de to
gange - og ikke en delfin!
Nu venter vi bare på
vind - gerne 10 m/sek og fra NØ. Vagtplanen herude er ret simpel. Vi er 4
ombord, og til forskel fra tidligere ture kører vi enkeltvagter hele døgnet.
Vi har 3 timers vagt og så 9 timers fri. Det er de samme tidspunkter på
døgnet vi har vagt, så kan vi bedre planlægge vores tid. Det giver også
en bedre rytme end hvis tiderne er forskellige hver dag. Planen er således:
Dennis 9-12 + 21-24, Stefan 24-03 + 12-15, Heidi 03-06 + 15-18 og jeg har
så fra 18-21 og 06-09. Alle er godt tilfredse med planen(tror jeg nok).
Noget af vores dyrbare
tid går med læsning. Jeg har lige afsluttet en bog af Leif Davidsen.
Lime's billeder. Det var en rigtig god bog som jeg varmt kan anbefale. God
fra start til slut. Vi bruger også en del tid på ingenting. Tid hvor vi
spiser nylavet popcorn og friskhugget kokosnød. Det er simpelthen skønt.
Det med at hugge kokosnødder er faktisk lidt af en kunst. Dem vi har
ombord, er dem vi selv skar ned fra palmerne på Isla Grande. De skal først
hugges rene for alt det der udenomspjat der beskytter selve nødden.
Derefter hugges lidt af skallen af nødden af. Der skæres hul i kødet og
mælken hældes i en kop. Så flækkes nødden og kødet graves/skæres ud.
Mums det er godt og friskt.
Søndag den 23. var en
noget anderledes dag. Jeg vågnede kl.5 og kunne høre at det regnede.
Bare Heidi nu glemmer at vække mig kl 6. Men det gjorde hun ikke. Øv!!
Op og ud i regnen. Det regnede med svingdørs-princippet. Regn, ingen regn,
regn, ingen regn. At komme fra sin dejlige, varme køje op til dette
vandplaskeri hvor temperaturen lå langt under 25 grader, den var vist
helt nede på 24 komma et eller andet, var simpelthen ikke rart. Iført
badebukser og en sejlerjakke måtte jeg tage min tørn. Der gik en time og
en mere. Kl 8 åbnede slusen sig. Det væltede ned, stod ned i lårfede
stråler, det regnede "cats & dogs" og der var skybrud på
samme tid. Det fortsatte i et lille kvarter, hvorefter det næsten ophørte.
Slusen blev lukket, men det var ikke det sidste skib der skulle igennem.
20 minutter senere blev der igen åbnet for portene - og helt. Vi fik
vores regnvandssamler på dækket (tak far) og et kvarter senere var vi
fyldt til bristepunktet med friskt drikkevand. Begge tanke var fyldt, alle
de tomme sodavandsflasker vi i tiden løb havde samlet var fyldte,
vandkedlen, spandene, vores to brusere var fyldt - alt var fyldt op, men
regnen fortsatte. Vi badede, vaskede hår og krop, alt salt blev vasket af
båden, men det regnede stadig.
Ved siden af vores kompas
er der plads til 4 kopper. Mit var ved bygens begyndelse tom, men en time
senere var den fyldt. Vi vil gætte på 70 mm regn på en time måske
mere. Det var ret fedt og nu har vi masser af vand. Vi hælder jo bare
regnvandet direkte i vores tanke, men det er ikke helt rent. Der er noget
der ligner kaffegrums i det. Men det betyder ikke noget, for vi har et
filter på vandhanen. Det sjove er at tænke på hvor det kommer fra. Er
det fra en industriskorsten eller fra en vulkan? Hvem ved!!
I dette vejr og på denne
højhellige dag hvor Paven i Rom holder prædiken, måtte vi hygge os. En
kage blev bagt, der blev læst, spillet back-gammon, taget en lille
blunder. Er livet ikke nemt? Hen på eftermiddagen smugkiggede solen igen
frem og det var dejlig opholdsvejr. Det blev den 25. og der var bid på
krogen. En 3kg. tun var så venlig at overdrage sit velsmagende kød til
os. Tun er en god spise, dens kød er ligesom oksekød, sådan næsten da.
Der var nok til alle så det blev et festmåltid. Tunen var ikke det
eneste vi fik på krogen denne dag. Det var nat og noget løb af med
linen. Vi greb linen som Dennis begyndte at hive ind. En måge fløj rundt
over linen, og vi forsøgte at skræmme den væk med råb - det lykkedes
bare ikke. Det var nemlig mågen der havde bidt på krogen. Den fløj opad,
vi hev den nedad. Det var først da den ikke var mere end 10 meter fra os
at vi opdagede dette.
Fange den i luften kunne
vi ikke så da den var tæt nok på fik den en par gok med bådshagen. Det
var sikkert ikke særligt humant, men det var eneste mulighed. Skære den
fri kunne vi ikke for så ville den jo flyve rundt med en krog i næbet og
et par meter line omkring sig. Den var dødsdømt. Bevidstløst som den nu
var hev vi den ombord, hev krogen ud og knækkede dens nakke. Så led den
i hvert fald ikke. Den 28. var dagen før dagen. Vi bagte brød og
kokostoppe. Champagne blev lagt på køl.
Dagen - den 29 april
2000, oprandt. Vi skulle i dag krydse den længste af breddegraderne, den
der hedder 0 grader, eller ækvator. Det er blandt sejlere lidt af en
begivenhed, det at sejle fra den nordlige halvkugle til den sydlige. Vi
havde i løbet af natten taget genuaen ned for ikke at have for meget fart
på, så vi kunne krydse linien i dagslys. Skipper, Dennis, holdt som
Neptuns tro tjener en tale og spurgte om vi var klar til at gennemgå
renselsesprocessen samt blive døbt. Vi svarede alle ja. Havde nogen
svaret nej måtte de blive på den nordlige del. Ækvator, linien,
breddegrad nul blev krydset og bagefter var der renselsesproces på fordækket.
Øl og champagne blev drukket og sprøjtet på hinanden, kokostoppe blev
spist og der blev badet i havet. Der var fest og godt humør.
Dagen var helt igennem en
god dag. Solen stod op uden en sky til at standse dens stråler. Majestætisk
vandrede den højere op på himlen og strålede på os, mens vi bevægede
os i roligt tempo syd over. Temperaturen var over stegepunktet, men vi
havde sat solsejl op, hvilket giver en svalende effekt. Spileren blev sat
ved middagstid, og som en oppustet ballon stod den der hele dagen, og
medvirkede til et smukt syn da solen langsomt sænkede sig i det kølige
vand, i et farveorgie af gul, orange og til sidst rødt og lilla. Herefter
tog stjerne over, der fra en skyfri himmel sendte os flere stjerneskud. En
perfekt dag, der tildeles Lise som jo har fødselsdag i dag. Tillykke til
dig fra mig og Stillehavets sydlige del.
Søndag den 30. fik vi
kl.8 om morgenen landkending. Galapagos er nået, og nu mangler vi bare at
sejle de sidste 120 mil, inden vi kan kaste anker på den valgte ø, Isla
Isabela.
At få landkending med
Galapagos må siges at være det fedeste man kan tænke sig. Der var ikke
gaæt mange timer før vi blev budt velkommen af en temmelig stor flok
delfiner, der havde en flok grindehvaler på slæb. Delfinerne tog deres
vante plads foran båden, mens hvalerne tumlede sig i vores fiskeliner kun
10 meter bag os. Heldigvis fik vi ikke hval på krogen..... Hvalerne med
de runde hoveder, og de højtspringende delfiner gjorde os kun et kort
visit hvorefter de lod sig glide bagud. Vi var allerede imponeret!! En
mindre flok søløver passerede os en halv time efter; det er vist en
zoologisk have vi er kommet til, mente vi. Nu mangler vi bare at se store
hvaler og skildpadder.
Det var som om en større
magt havde hørt os, for i løbet af de næste få timer blev vores ønske
opfyldt. En 12-15 meter lang hval, en sejhval tror vi, brød overfladen 50
meter fra os og igen lidt senere. Et fantastisk og stort dyr.
Skildpadderne dukkede ligeledes op. De lå i en spredt flok på en 5-7
stykker. Også de var store.
På Galapagos er alle
ting størrer og findes i større mængder. Sådan!! Om natten blev vi
igen "forstyrret" af delfiner. Som vi har set flere gange før,
men ikke nok, legede de torpedoer i det morildfyldte vand. Her er for skønt!
Med store medløbende bølger
sejlede vi om morgenen den 1. maj ind i Villamil bugt på øen Isabela. Et
skønt sted hvor søløverne leger mellem bådene, og fiskene kommer helt
hen til en for lige at se hvad man er for en. Den ene dag her blev brugt på
at se et opdrætscenter for skildpadder. Her var alt fra æg til gamle
padder. På turen hjem derfra gik vi langs stranden, hvor vi fik et par
gode billeder af 1,5 meter lange leguaner. De er nu ikke for kønne - og så
spyttede de da vi kom for tæt på - Ad'er.....
Den følgende dag var vi
på ekspedition til en af de mange vulkaner som er på øen. Alle
Galapagos' 50 øer er skabt af vulkaner. Vi startede ud tidligt om
morgenen hvor vi havde en times kørsel på ladet af en pick-up. Ved
endestationen ventede vi en kort stund, og guiden kom gående med heste.
Den videre færd skulle foregå på hesteryg. Lidt af en udfordring, da
jeg kun har redet på en zoo-hest. Det gik nu vældig godt og inden længe
gik det fremad i galop. Vi havde 45 min på dette tortur middel af en
saddel - Den var hjemmelavet. Turen sluttede ved et stort træ, hvor vi
steg af og fortsatte til fods. 30 min. gang gennem en ørken af lava og
smeltet sten var hvad der mødte os. Endelig nåede vi frem til målet. En
vulkan med røg og damp.
Her var varmt og rundt
omkring var der huler ind i lavaen, og de dannede en slags ovn med en
temmelig høje temperaturer. Da vi havde set hvad vi skulle gik turen
hjemad i modsatte rækkefølge. Det var en fremragende tur, men det med
hestene giver nu en lidt for øm bagdel..... Det sidste der er sket er at
vi er forskudt til øen Santa Cruz, hvor vi har modtaget post, været på
nettet og alle de sædvanlige ting vi higer efter. Mandag skal vi, hvis
vejret er godt, (sigtbarheden i vandet) ud at dykke. Det bliver et 2-tanks
dyk, på et sted hvor de næsten kan garantere for hammerhajer, rokker,
skildpadder, koral fisk, store fisk (tun, wahoo mv.) blæksprutter, hummer
osv.
Det er vist snart alt.
Der er endda få gange observeret en hvalhaj, hvilket er verdens største
haj (15 meter). Det kan ikke undgå at blive en succes!!!!! Det var alt
for nu. Vi regner med at stikke af mod Marquesas øerne tirsdag den 9.
Overfarten beregnes til at tage ca. 30 dage. Håber De nyder rejsen.
Hilsner med rejsefeber
fra Rene.