Lisboa, Mandag d 27/9-99

Onsdag d 22. september vågnede vi op til en skøn morgen badet i solskin. Der var ingen tvivl om, at dette var en god dag at tage afsked med Lissabon og sejle længere ned ad kysten. Mikkel, René, NP og Dennis gik i byen for at proviantere til turen og brænde de sidste escudos af. Over middag sagde vi på gensyn til den danske båd Sirius, som vi lå udenpå, og sejlede ind til Doca de Alcántara for at tanke vand og få et sidste bad. Så langt syd på som Lissabon er det sjældent, at der er varmt vand i hanerne, så det med at bade foregår med en vandslange på bådebroen. Ganske forfriskende.

Med fyldte vandtanke og rigeligt med proviant satte Dream kursen ud af Rio Tejo, som er navnet på den flod, hvorved den portugisiske hovedstad ligger. Humøret var højt, og der skulle kræses lidt med en lagkage, som Dennis og NP lavede og nogle bøffer, som Mikkel gik i gang med. Da vi nåede ud af Rio Tejo, blev vi imidlertid mødt med nogle høje og meget tætte bølger, som sandsynligvis stammede fra de seneste dages nærmest stormende blæst. På dette tidspunkt var der kun en meget let vind. Båden blev nærmest kastet rundt i bølgerne og det fik først en gryde med kagecreme at føle. Den måtte en tur på gulvet. Efter at have tørret gulvet op, røg selve lagkagen også på gulvet og kort tid efter fulgte Mikkels bøffer. Der røg så den lækre middag. På dette tidspunkt var vi så langt ude, at det kunne lade sig gøre at sætte sejl. Vi hev en fok, som dog måtte have lidt hjælp af Dennis, der kravlede i masten i bare tæer, og lige efter kom storen op. De store bølger slog konstant den gamle dame i stå, og vi kunne ikke rigtig få fart på hende. Efter lidt sejlads, der kun gik langsomt fremad og væltede rundt i bølgerne, blev vi enige om, at Lissabon jo egentlig var en dejlig by og helt sikkert endnu et besøg værd. Vi vendte om og lagde sikkert til havn i Doca de Alcántara.

Dagen efter vores lille "fornøjelses" sejltur kontaktede vi Dennis’ onkel Tonny via e-mail for at få en vejrudsigt. Han vendte tilbage efter meget kort tid med en noget trist vejrmelding. Sydlig vind indtil midt i næste uge. Det betød altså, at vi godt kunne indstille os på en uge mere i Lissabon.Vi lå 3 dage på en behagelig havneplads i Doca de Alcántara med frisk vand og elektricitet. Derefter lagde vi os ud på nogle bådpladser, der ikke helt var færdige, men som så ud til, at de godt kunne blive en fremtidig lystbådehavn. Pladsen her var gratis, og siden det var weekend, var der ingen der havde noget imod, at vi lå der.

Lørdag aften kom besætningen fra Sirius ombord. Vi udvekslede billeder og historier og fik en rigtig hyggelig aften. Det blev lidt sent, de portugisiske piger, de kan fan.. danse og tja… det blev lidt sent søndag, inden der blev liv på skuden.Ellers gik ugen med småreparationer, indkøb til båden, biografture og en enkelt SAS mission. René og Flemming pakkede et par rygsække (kiks fra det danske forsvar, en flaske rødvin og et stjernekort), og startede turen tværs gennem Lissabons travle gader. Efter mørkets frembrud styrede de mod en af byens forstæder, men blev her mødt af en fortvivlet mand. På ret godt engelsk efter portugisisk standard forklarede han, at det altså var et ret skidt kvarter, vi var på vej ind i. Portugal er et dejligt land, men der er bare lige det her ene område, der hærges af tyveri, narkohandel og meget andet skidt, som ikke er værd at besøge. Efter en længere prædiken om farligheden ved at fortsætte, besluttede de, at det nok var bedst at lægge kursen om og udsætte alt det her stjernekikkeri til senere. Desuden var det ved at blive skyet.

Efter godt 3 uger i Portugal er vi alle kommet længere ind på livet af portugiserne. Det er et meget socialt folkefærd, der holder meget af at komme ud og mødes på caféer osv. De er meget åbne mht. kærlighed. Overalt i parker og langs Rio Tejo ses om aftenen par, som helt åbent kræmmer hinanden og virkelig viser, hvor meget de holder af hinanden og nyder det at være sammen. Langs floden tilbringer mange mennesker megen tid med at fiske. De fanger aldrig noget særligt, men lader til at nyde det. I ny og næ hiver de fisk op på størrelse med ruder dame og i løbet af en hel dag, kan der nok blive til et aftensmåltid. Livet i Portugal er i det store og hele mere stille og roligt, end hvad vi danskere kender. Der er ingen grund til hast, der er endnu en dag i morgen.

I dag, mandag d 27/9, loves vestlig vind tirsdag, drejende mod nord. Altså god vind, hvis man gerne vil sydpå. Vi håber bølgerne har lagt sig en smule, og at vi kan komme igennem i morgen, hvor planen er at tage afsked med Portugals hovedstad kl. 11.00. Hvis alt går vel, er vi i Cadiz i Spanien omkring torsdag-fredag, hvor der ventes nye oplevelser.

Dagen gryer.

En af de store opdagelsesrejsende, Vasco da Gamma, sagde engang:

"Hvis du vil lære at bede så tag ud at sejle".

Til tider kan man nok give manden ret, men antallet af stille, rolige og idylliske øjeblikke på de store oceaner er så overvældende.

Når man har vagten en stille morgen, er man den første, der får lov til at hilse solen velkommen. Hvornår har man rigtig tid og mulighed for at sidde stille og rolig, fjernt fra civilisationens larm og travlhed, og kun koncentrere sig om en solopgang? Det er noget af det smukkeste, hvis man giver sig tiden. Helt fra det på havet altomsluttende mørke, stille men sikkert bliver fordrevet af den første gry. Stille sidder man og betragter himlen mod øst, mens den lysner. Efter et stykke tid begynder himlen at rødme, og man kan se meget længere ud i horisonten. Nu er det ganske vist, at solen er på vej op. Det eneste, man venter på nu, er kun den fysiske tilstedeværelse af den bebudede gæst. Pludselig ses den, helt ude i horisonten et ganske kort øjeblik for derefter straks at forsvinde bag en bølge. Sekundet efter den glødende sol atter op, men kun for at forsvinde igen bag en ny bølge. Som om den vil lege kispus med én.

Endelig, efter et stykke tid, kommer den op for at blive, denne gang er man ikke i tvivl. Majestætisk stiger den op fra havet, stor orange og livgivende lader solen sine varme stråler falde på det gode skib "Dream" og dens besætning. Det stor sceneri har nu varet i næsten 2 timer, og har været hvert eneste sekund værd.

Sporten:

Der har været obligatoriske morgenløb og armstrækninger. Ingen turneringer ENDNU

Ugens (interne) ord:

Vi skal lige til Vejle og hente ærter først, så skal vi nok flytte os

 

F. Krabbenhøft og Michal Thamdrup