Dream Times

Tirsdag den 24. august 1999

I skrivende stund sidder jeg og min co-editor på en dejlig lille pub i den by, hvor tobakken landede i Europa for første gang, fra den Nye Verden (USA). Der er tale om Falmouth i det sydvestlige England. Ud over dette er havnebyen meget benyttet af sejlere som sidste stop før Biscayen og også som et stort turistmål for englændere.

Hvordan vi kom hertil fra Portsmouth, spørger I nok om? Lån os jeres ører, så skal I høre.

Tirsdag d 17/8 gik Michal, René og Flemming i gang med at udbedre skader på båden. Michal og René prøvede at skaffe ny wire til roret, mens Flemming blev udnævnt til blikkenslager. Den øvrige besætning (Dennis, NP og Mikkel) tog færgen til Portsmouth for at se lidt på byen. Efter en kort strøgtur gik turen i biffen for at se Starwars. Denne film vakte en stor tørst hos de tre sejlere, og der blev fundet en pub. En enkelt blev hurtigt til nogle stykker, posthuset lukkede, men Dennis´ brev fra Susan kunne nok også afhentes næste dag.

Det blev hurtigt sent, og den sidste færge til Gosport (5 min sejlads fra Portsmouth), hvor Dream lå, skulle nås. Iført små Budweiser-spande som hjelme gik de tre sejlere ombord på den lille færge. Der var en stor besætning og mange passagerer ombord, hvilket naturligvis påkrævede lidt underholdning. "The three Amigos" – ikke at forveksle med "De tre Tenorer" stillede sig op på dækket og sang, til stor fornøjelse for alle ombord (eller misfornøjelse), Paul McCartney´s og John Lennons hit "Yesterday".

Dagen efter vågnede halvdelen af besætningen op mere eller mindre klatøjede, mens den anden halvdel gjorde klar til en tur til Portsmouth. Nok om pub´er og byture, men denne tur endte, hvis ikke mere, så lige så våd, som turen dagen før. Og Flemming fik danset lidt suspekt meget med en bestemt ung dame.

Resten af ugen gik stille og roligt med forskellige småting. Lørdag var Dennis´ tidligere chef, David, på besøg sammen med konen. Vi fik en hyggelig grill-aften og gode råd om den videre færden langs sydkysten.

Søndag var vinden perfekt til at fortsætte sejlturen i Den engelske Kanal. Det vil sige længere mod vest. De første timer skød den gamle dame 7 knob i snit. Allerede i starten blev vindroret prøvet for første gang, og det viste sig at virke perfekt. Alle var i højt humør og nød den friske vind og de pæne bølger.

Mandag morgen kl. 6 på René og NP´s vagt løjede vinden, og i løbet af kort tid lå skuden helt stille. Her lå vi midt i Den engelske Kanal og rørte os ikke af stedet. Michal greb chancen og smed en snøre i vandet. Der gik ikke 5 minutter, før han hev en pæn makrel op af havet. Dennis og Flemming havde dog også fiskeritanker, og der gik således ikke mange sekunder, før Michals første makrel-fangst fik en krog i maven og blev kastet ud som haj-madding. Dennis og Flemming har lovet, at de nok skal fange enten en tun eller haj i løbet af turen. Michal gav dog ikke op, men hev yderligere 6 makreller op, som blev grillet i ovnen – en ren delikatesse.

Dagen gik med lidt af hvert, det blev mørkt, folk gik til køjs, og Michal og Flemming gik på vagt. Det meste af vagten pjattede de rundt på dækket og legede med morild. Ved midnat dukkede vinden atter op, og der blev sat sejl.

Tirsdag morgen stod NP ved roret og skød 7 knob direkte mod mål. Der skulle en skål cornflakes til for at lokke ham væk, og Michal og Flemming tog atter over. I løbet af formiddagen tog vinden til, og de kolde bølger piskede ind over stævnen, mens en tåge så tæt som en tyk suppe sænkede sig over Kanalen. Sigtbarheden var nede på ca. 50 meter, da vi prøvede at starte motoren for at sejle det sidste stykke i havn. Atter en gang svigtede den gamle Mercedes, og entreen til Falmouth blev gjort med hjælp af Royal National Life Boat. At blive trukket det sidste stykke i havn af de lokale redningsmyndigheder kan også blive hverdag for selv den mest garvede lystsejler.

Opsummering:

Ugens ord:

Sport:

Redaktionen:

F. Krabbenhøft Pub Finn M´Couls

Niels P. Thuesen Falmouth

U.K.

 

 

More on: den and til
Secure SFTP and FTPS provided by GoFTP FREE