Dream Times

Doca de Belén, Lissabon

Tirsdag 21/9-99

Tirsdag d 14/9 var alt klar til at tage Dream ud af vandet og få hende malet samt ordnet lidt ved roret. De ansvarlige for optagningen havde efterset skibet og alt skulle være i orden. Det viste sig dog lidt mere kompliceret, da alt kom til alt.

Vi sejlede de ca 25 m fra kajpladsen over til optagningsstedet kun for at opdage, at det ikke var muligt at komme op med rullestag og babystag. Begge dele blev afmonteret og efter ca 25 minutters arbejde og diskussion med folk, der hverken kan engelsk eller tegnsprog, tog kranen fat og vi blev løftet op. Det var lidt skuffende, at vi ikke havde fået at vide, at rullestag og babystag skulle afmonteres, men det var billigt at få båden op, og de der stod for det virkede meget professionelle.

Dream blev placeret mellem to stativer på et lille værft for lystbåde. Michal og Dennis gik straks i gang med at skrubbe og skure bunden ren med en gulvmoppe. Taget i betragtning at båden havde ligget i vandet i 2 år siden sidste rengøring af bunden, var der meget lidt begroning. Efter en tur med moppen, så den faktisk ud som ny - det er nu godt med det Hempel maling!

Dagen efter tog Dennis, Michal og Flemming ind til Lissabon for at checke e-mail og se lidt på seværdighederne. På Flemmings opfordring satte vi kursen mod byens universitet. Universiteter har ofte computere, der er koblet til nettet og som, med lidt diskretion, er lette at komme til. Det lykkedes også denne gang. Der blev fundet 6 computere, der var stillet op til de studerende, og da der var et par stykker, der ikke var i gang, kunne vi lige så godt holde dem varme,

Resten af dagen gik med at slentre ture i den gamle hovedstad. Byen er præget af mange meget gamle, men charmerende huse og mange skulpturer. Skulpturerne var beklageligvis alle dækket med sort plastic pga krisen i Timor, som portugiserne naturligt nok går meget op i. Timor har været en portugisisk koloni, men blev gjort selvstændig. Nu vil Indonesien have området, hvilket hverken Timor eller Portugal accepterer.

Hen ad aften begyndte forretningerne at lukke. Men på samme tid åbnede der lige så mange andre forretninger på gaderne. Overalt stod folk og solgte ud af, hvad der øjensynligt var tyvekoster, og vi blev da også tilbudt meget forskelligt – bla blev vi tilbudt hash 4-5 gange.

På vejen hjem fra Lissabon stødte vi på en dansk båd, Sirius, med 4 besætningsmedlemmer. Vi blev inviteret ombord til kaffe og fik en snak om hinandens sejleroplevelser og planer for den fremtidige færd. Sirius er fra Egå og startede på jordomsejling d 19 juli.

Hjemme på båden havde Mikkel, René og NP malet vandlinie og sørget for en ny kæde til bovsprydet. Derefter var de gået i krig med en stor lasagne og anseelige mængder rødvin og øl.

De følgende dage gik med reparationer og forbedringer på båden, sightseeing i Lissabon, biograftur og en enkelt SAS mission.

Vandlinien blev malet over 3 gange, hvorefter turen gik til selve underskroget. Det fik 2 gange med den fantastiske Hempel maling og skuden viste sig nu flottere end nogensinde før.

Under den forgangne sejlads havde vi opdaget, at der var slør i den top på roret, som går ned i en bronzeklods på skroget, og dermed er med til at fastholde roret, Problemet stammede helt tilbage fra Dieppe i Frankrig, men da det ikke udgjorde en større risiko, blev det besluttet ikke at foretage sig noget, før vi kom på land. Nu gik jagten på en bøsning til roret, som kunne rette på sløret. Dennis og Flemming kørte til Santos, som ligger lige uden for Lissabon. Vi fandt en pvc-stang i helt rigtig størrelse. Nu skulle der bare drejes et passende hul i den. Dette viste sig noget besværligt. Efter 3 timers gåtur rundt i Santos fandt vi én som kunne gøre det – og han havde netop fået fyraften og var ikke opstemt på overarbejde. Lidt senere, på vej hjem, fandt vi en venlig slange-mager, som gav os lov til at komme med ud bag i forretningen og rode lidt i, hvad de havde. Vi fandt et næsten perfekt stykke pvc-rør, som vi kunne se kun skulle slibes en anelse til. Den fik vi: On the house and happy sailing.

Hjemme på båden igen fik vi besøg af den smed, som for 3 dage siden skulle have set på vores ror, men som pga ferie, og senere andre uforklarlige faktorer, ikke mødte op. De har et helt andet forhold til tid her i Portugal end hvad vi kender fra DK. Stress er en helt ukendt ting her. Dennis tog med smeden ud til hans værksted et godt stykke uden for Lissabon. På vej tilbage løb den karl-smarte smed tør for benzin og med uforrettet sag måtte den kære skipper trave de ca 10 km tilbage til båden. Dog havde han fået en enkelt ekspansionsbolt ud af smeden, Dette afhjalp et andet slørproblem ved roret.

En aften tog Dennis, René og Flemming ind på universitetet for at skrive og læse nogle flere e-mails. Da der var stor risiko for, at der ikke var åbent om aftenen, tog vi en stor kande kaffe med og et stjernekort. Så kunne vi da ligge og se på stjerner. Da vi nåede frem var der lukket og ikke nok med det, regnen stod også ned i lårfede stråler. Der røg plan B. Vi sad lidt på trappen til universitetet og drak kaffe og røg på vores snader. Efter et par timer stoppede regnen, og vi gik på udkig efter et sted at tilbringe natten. Vi fik øje på et lejlighedskompleks, hvor det så ud til, at der var et halvtag på toppen af bygningen. Som SAS soldater gik det i rask tempo op ad trapperne til taget for at se på sagerne. Det viste sig at være en nitte. Vi stod lidt og betragtede udsigten, da en vagt kom løbende 5 etager under os. Kort efter kunne vi se ham på vej op ad trapperne i højt tempo. Dennis skyndte sig at finde sit kamera frem, og vi stillede os op som turister, der ville tage billeder ud over byen. Sådan stod vi i et lille stykke tid, før vi vendte os om og så to meget forpustede vagter betragte os. Der undslap et sagte grin fra os, og så forklarede vi, at vi jo bare ville tage billeder. Dennis fyrede et enkelt af med blitz (det bliver garanteret helt sort), trykkede den ene vagts hånd, og vi forsvandt. Senere fandt vi nogle bænke ved et hospital, men de var optaget af en anden hjemløs. Turen gik til universitetets idrætsanlæg, der i øvrigt er meget imponerende, med stort fodboldstadium, tennisbaner og atletikstadion. Her fandt vi nogle store stykker pap, der til alt held var tørre. Dem sov vi imellem. Om det var koldt!

Af hovedstadens attraktioner besøgte vi alle verdensudstillingen EXPO 98 og byens Oceanarium, der skulle være Europas største af sin slags.

Oceanariet var bygget op som en ø ude midt i et havnebassin. Indenfor var stedet bygget op omkring et kæmpemæssigt hovedkar, som indeholdt et utal af forskellige fisk, bl.a. sandtigerhajer, hammerhaj, mange forskellige slags rokker, tun og koralbarrasener for at nævne nogle få. Udenom hovedkarret var 4 mindre kar eller nærmere økosystemer med mange eksotiske planter, farverige fugle og fisk, oddere og pingviner. Alt var gennemført til mindste detalje. Hovedattraktionen var havodderne. Her var ansat en vagt på fuld tid til at sørge for at folk ikke tog billeder, larmede eller opholdt sig i området for længe. Et spændende sted, hvor de fleste nok fik mange timer til at gå.

Mandag aften tog vi alle til Lissabon for at følge lokalopgøret i fodbold mellem Sporting Lissabon med Schmeichel på holdet og et andet portugisisk hold. Vi fik pladser bag målet og mødte her ca 30 andre danskere, som var lige så opstemte som os. Ærligt talt blev det dog en noget kedelig kamp uden de store tekniske finesser, som man nok kunne forvente af et hold som Sporting Lissabon. Men vi fik da hilst på Peter Schmeichel, der lod en enkelt bold komme forbi den aften, til slutresultatet 1-1.

På Dream ser sporten ud således: Michal vandt skakturneringen Dream Open ret overbevisende. Dette faldt ikke i god jord hos nogle, der prøvede at forlænge turneringen ved at foreslå forskellige ting, bl.a. 2 runder og de 6 bedste går videre! Ud over skak bliver der også dyrket rigtig sport ombord. I land er der næsten daglige løbeture og armstrækninger. Man kan sagtens holde sig i god form, selv om man sejler.

Tirsdag eftermiddag blev Dream søsat igen. Denne gang forløb det noget mere smertefrit. I morgen onsdag d. 22. september sætter vi kursen mod Cadiz i Spanien, en tur på ca 250 sømil. Det var alt herfra. Vi vender tilbage med mere nyt næste uge.

Further info on var and related to til
Fastest SFTP (SSH) on the planet Go FTP FREE Client