Hejsa

Her er lige en hilsen fra de store oceaner. Vi ligger på land i Lissabon og hygger os lidt med at male det gode skib. Hun er ved at blive flot igen det pynter meget at få vandlinien malet op.

Vi har, mens hun lå på land, haft muligheden for at lave et par forbedringer på vores ror - der var lidt slør i ror styringen. Vi fik lavet en ny bøsning og nu ser det ud til at være så godt som nyt. Det var dog lettere besværligt at få fremskaffet en sådan bøsning - for det var bestemt ikke standard. Vi fik først fat i en PVC rundstok og ville have den drejet så den passede. Men det var ikke til at opdrive nogen som kunne dreje i en sådan - selv på smedeværksteder kunne de ikke (..eller ville ikke) - til sidst lykkes det os dog at finde en slangemager som havde en stump slange som passede perfekt. Så denne stump slange er blevet monteret som bøsning og det ser ud til at virke perfekt efter hensigten.

Vi har mødt en anden dansk båd på vej jorden rundt, båden hedder Sirius og har også en forholdsvis ung besætning - som vi har haft meget glæde af. Det er hyggeligt at møde andre danske sejlere, og få udvekslet nogle erfaringer og få fortalt nogle røverhistorier videre og få nogle nye. De hjalp os også med at få vores spiler syet lidt i underliget - hvor den var ved at være lettere medtaget.

Vi ville egentlig have været tilbage i vandet i dag, men så gik værftets kran i stykker - og vi må vente på at de får den lavet - og det er ikke altid at de portugisere rider samme dag som de sadler. Vi håber på at komme i vandet så hurtigt som muligt - vi er i hvert fald klar til det. Dog gør det ikke så meget for vejret ude i Atlanten er ikke så godt for tiden - det blæser temmelig meget og er meget ustabilt - ikke som denne passatvind, kaldet Nordportugiseren, normalt opfører sig. Vi er stadig alle mand ved godt mod - og skal ind at se Peter Schmeichel spille for Sporting Lissabon i aften.

M.v.h.

Dennis

What the world says about det and concerning ikke
Secure SFTP and FTPS provided by GoFTP FREE Version