15-12-1999, Scarborough, TobagoHej Alle!
Så er vi ved at falde til ro efter vores tur over Atlanten. En ny hverdag er ved at begynde - man var faktisk ved at vende sig til at være isoleret fra resten af verden. Men det at komme frem til en lille tropeø som Tobago er helt fantastisk - og det gør den ikke ringere når man har været på havet i 20 dage. Det her er paradis. De lokale er de flinkeste mennesker, de er utrolig glade og hjælpsomme - ikke som på Kap Verde hvor man følte at man hele tiden skulle passe på at de ikke stjal noget fra os.
Men jeg er så småt ved at forstå hvorfor de sorte ikke arbejder så hårdt, og hvorfor stress er en ukendt faktor herude!!! - det er simpelthen så varmt, at det er en fysisk umulighed at arbejde 2 timer i streg!
Jeg sidder lige nu ude på båden, som ligger i en stille bugt i det sydlige Tobago. Michal og Rene er taget til Trinidad for at hente deres piger. De har så lejet et sommerhus her på Tobago hvor de vil bo i en uges tid.
Flemming, Senne og jeg har i dag været på indkøb for at få bådens madbeholdning suppleret op, efter Atlanterhavsturen. Og det indebærer selvfølgelig indkøb af alle mulige tropiske frugter og krydderier - nogle som vi aldrig har set før, men de skal selvfølgelig prøves. Vi har også købt en favnfuld kokosnødder, som vi i aften skal have tilberedt - tilsat lidt lokal rom! Det skal nok blive spændende. Vi fik lige en hurtig demonstration af en af de lokale på markedet hvor vi købte frugterne, hvordan vi let flækker en kokosnød. Det så ikke særlig svært ud, men mon ikke hun har smugtrænet på et par tusinde kokosnødder!
Senne og jeg har været inde på en af de lokale barer, lige for at checke om deres lokale øl nu også kunne drikkes - det er der faktisk ingen problemer med! Mens vi sad omme i den hyggelige baghave til baren, som var omgivet af palmer og bambus træer, kom der et lokalt band som brugte stedet til at øve i. Der sad vi så, mens et 6-7 mands kor med akustisk guitar og forskellige rytmiske instrumenter øvede sig. Selvfølgelig blev vi indbudt til at gøre dem selskab, og Senne viste dem at han også beherskede en guitar (dog kendte de ikke ret mange af de sange Senne kendte!!! - men hva' betyder det?) Til sidst var hele baren med og flere lokale kom til og fandt nogle instrumenter i form af flasker og blikspande og så var de med i bandet. Den fik på alle tangenter. Jeg kan godt fortælle jer at de sorte har skabt rytme i kroppen og at de bestemt ikke sidder stille mens de spiller. De danser vildt og hver en muskel i deres kroppe er i bevægelse mens de spiller og synger - det var en rigtig fed oplevelse, og det blev sent inden vi forlod baren den aften.
Jeg regner med at vi bliver her i Scarborough til Rene og Michal kommer tilbage med pigerne. Når de så tager i sommerhus, sejler Flemming, Senne og jeg op nord på - der skulle være nogle fantastiske dykkersteder, som vi gerne vil udforske lidt. Derefter lader vi ankeret gå i en lille beskyttet lagune på Nord-vest siden af Tobago og tager rygsækken på og tager et par dage ind i regnskoven. Der skulle være nogle meget flotte vandfald som ligger dybt inde i regnskoven. Dem vil vi prøve at finde.
En af de gode ting ved Tobago er at her faktisk ikke er ret mange turister - Da vi kom ind med båden lå der kun 2 andre sejlbåde i bugten. Når vi bevæger os oppe i byen er vi stort set de eneste hvide, og de lokale hilser alle på os med et smil og siger "Jhooo Mann" - og et yderligere plus er at alle her taler perfekt engelsk, det er nemlig deres hovedsprog - dog er det med en herlig accent. Det var alt for nu - jeg kunne skrive meget mere om livet her på trope-øen Tobago, men jeg er bange for I derhjemme bliver trætte af det (..og af mig). Nå nu sidder jeg og drypper svedperler ned i tastaturet!! Ha det godt alle sammen! Og hvis vi ikke skrives ved inden så må i ha' en god jul og et godt nytår.
M.v.h.Dennis