Brev fra Dennis
Tobago 14-12-1999
Hej alle!
Ja så er vi overe på den anden side af dammen!!! Vi har kastet anker på Tobago ud for byen Scarborough. Vi har haft en rigtig god tur - selvom det tog lidt længere tid end planlagt. Vi har sloges med temmelig meget vindstille og skiftende vejr.
I aften skal der rigtig festes ombord, med rom, øl osv - den skal ha' hele armen. For hvor er det fedt at vi alle kan sove på samme tid. ingen skal holde vagt - og båden ligger dejlig stille.
Det sidste døgn har vi rullet helt vildt, for vi var nød til at mindske sejlføringen for ikke at komme frem mens det var mørkt - Det gik da også, men båden lå temmelig urolig, i de forholdsvise store søer.
Tak til alle jer som har sendt mig en hilsen på email - det er nu dejligt at komme frem, efter så lang tid på søen og så få en mail derhjemme fra! TAK!
Tobago er flot. Enormt grønt og frodigt - det ligner paradis, som vi nordboer forestiller os paradis. Her er enormt varmt og lummert. Det er heldigt at denne internet cafe har air-condition. Jeg tror at der er omkring 35 grader og vandet er konstant 28 grader. Og som I nok kan regne ud så er luftfugtigheden enorm.
Senne og jeg har lige klaret imigrationsmyndighederne og tolderne! Det tager sin tid i disse lande. Men de har da været meget flinke og givet os 3 mdr opholdstilladelse - hvilket ikke er helt normalt. Men jeg forklarede dem at vi havde motor problemer (hvilket heller ikke er helt løgn) og at jeg ikke vidste hvornår vi kunne få det lavet. Det gav bonus!! - og tolderne har endda forklaret os hvor det ville være bedst at få det lavet - men det er på Trinidad og der varer en uges tid før vi kommer der. Jeg forestiller mig at vi holder jul her og fortsætter til Trinidad for at holde Nytår.
Med sejler hilsen
Dennis