Brev fra Michal

14-12-1999 Tobago, Trinidad

Hej alle

Så er vi endelig ankommet til Tobago, det har været en dejlig tur over Atlanten , vi så hvaler en gang, men kun i kikkerten.

Turen tog lidt længere tid end beregnet, men sådan er det jo med vejret... Passaten (nord/øst vind) som gennem århundrede har blæst stabilt, var på ferie i år. Vi har haft vind fra alle verdenshjørner hvilket må siges at være meget usædvanlig. Man kan hurtig komme til at føle sig noget betydningsløs ude på det stor ocean. når man kravler op i mastetoppen og kun kan se vand så langt øjet rækker, samtidig med at båden under én bliver uendelig lille, ja så bliver man noget underlig til mode.

I to dage havde vi total vindstille, uden så meget som en krusning på overfladen. Stilheden var larmende, som man siger. Det er meget usædvanlige ting som opleves sådan et sted. Men en ting er sikkert, når regnskabet skal gøres op så vejer de gode og dejlige ting væsentligt tungere en de sure.

Vi er blevet en hel besætning af fiskespisere. Næsten hver anden dag har vi fået fisk. En gang fangede vi en wahoo på 109 cm og mere end 15 kg, der er meget kød i sådan en fætter selv til 5 store stærke sømænd. Ellers stod menuen for det meste på guldmakreller (dorado) og der kan efterhånden skrives bøger om alle de opskrifter vi har kreeret på denne tur (nogle bedre end andre)

At nå sit mål efter 20 dage på søen er en følelse som ikke kan beskrives, men skal opleves.. Der var champagne og øl til de trætte mennesker, sådan noget skal fejres.

Nu ser vi frem til at udforske Trinidad og Tobago, som helt klart er de frodigste øer vi har besøgt på denne tur. Der er rene bounty-strande og store dybe regnskove. Vi har pelikaner rundt om skibet og store fregatfugle kredser højt over båden. DET ER PARADIS.

Menneskerne hernede er noget helt for sig selv. De hører meget højt musik og går rundt og siger " Jååå mann" Der er en livsudstråling som måske kan være svært forstå for europæere. Vi glæder os meget til at lære dem at kende.

Bye mann.

Further info on til and related to har
Fastest SFTP, FTP and FTPS Client on the Planet, FREE GoFTP Client