Dream Times

Casablanca, 14. oktober 1999 12:35

Hejsa alle landkrabber!

Vi har fundet et sted her i Casablanca, hvor vi kan sende email fra! Og endda bruge vores egne disketter. Jeg sidder lige nu oppe på dækket, lænet behagelig op ad gummibåden. Det er så småt ved at være mørkt, og det er svært at se tasterne på labtoppen. Ude til venstre har de tændt lysene på den kæmpe store Hassan den 2. Moské, som kostede Marokko 800 mill dollars at bygge - eller næsten 1 procent af deres brutto nationalprodukt!!!

Ja, tal er kedelige, og flot er den - det skal de alligevel ha' - I er ikke misundelige vel! Nej I har jo jeres gode arbejde!!!

Jeg synes at vi har haft en rigtig fed tid her i Marokko. Det er en total anderledes kultur de har herovre og der er meget få turister. Når vi går rundt i byen, bliver vi hele tiden standset for at fortælle folk hvor vi kommer fra og hvad vi laver her. De fleste er utrolig imødekommende og vil meget gerne hjælpe.

Der er rigtig mange som er vokset op på gaderne og næsten ingen uddannelse har - mange kan faktisk ikke læse eller tyde et bykort over deres egen by!!! De har også totalt andre normer end vi er vant til, selvom de bliver mere og mere vestlig præget - det er tydeligt at mærke.

Jeg havde læst i vores guide over Marokko, at man frit kunne tage billeder her. Så jeg var, sammen med NP, på vej hjem til båden efter en shopping tur i Medinaen (den gamle bydel). Da jeg ser et total trafik kaos i et temmelig stort kryds. Der står 3 betjente og prøver at dirigere trafikken, med store armbevægelser og med fløjten i munden, som flittigt blev brugt. Det så så komisk ud at det måtte jeg have et billede af! - jeg tog kameraet frem og tog et billede. Men den ene betjent opdagede, at jeg tog billeder af dem og styrtede over imod mig og flåede kameraet ud af hånden på mig og råbte et eller andet på marokkansk ind i hovedet på mig.

Det begyndte at gå op for mig at det nok ikke var så heldigt at tage billeder af politiet!! NP var også ved at finde sit kamera frem, men da han så hvad der skete med mig pakkede han pænt sit ned i tasken igen! -men ak, betjenten så at han pakkede kameraet væk og troede derfor at han også havde taget et billede.

Vi blev begge slæbt med til den nærmeste politistation, under meget påstyr! Det var virkelig slemt! Tænk at tage billeder af politiet! Men nå, der var ingen der kunne tage stilling til hvad der skulle ske med de 2 "spioner" så der gik noget tid, vi talte med flere politifolk af forskellig rang - men ingen kunne tage stilling til hvad der skulle ske - jeg tilbød at de kunne få filmen, men det var ikke nok! - vi påstod begge at vi ikke havde taget billeder, men kun havde zoomet frem og tilbage med kameraet (det viste vi også betjenten, og det synes han vist var meget imponerende).

Vi snakkede lidt om hvor vi kom fra og hvad vi lavede her - vel at mærke uden at de kunne engelsk og uden at vi kunne marokkansk (..eller for den sags skyld fransk som er meget udbredt hernede). Da der næsten var gået en time kom der en betjent i jakkesæt, og han skrev alt ned fra vores pas (med alt mener jeg alt, også hårfarve, politikreds for udstedelse af passet osv.). Han mente så at det var ok at lade os slippe med en advarsel - vi blev så sat på fri fod igen, men blev noteret som "mulige spioner" i politiets register (..hvordan det ser ud ved jeg ikke, og jeg tror ikke at det er specielt fremragende -det er nok noget med sekventiel søgning, kunne jeg forestille mig).

Ja, det er ikke en kedelig tilværelse vi har os herude! - der sker noget. Vi tager i morgen afsted mod De Kanariske Øer. Det tager nok en uges tid. Vi regner med at være der omkring den 20. Oktober. Så har vi lige en 3 ugers tid til at forberede vores tur over Atlanten. Det skulle nok slå til, der er ikke så meget på skibet vi mangler - den dejlige dame er vist i sit livs form, teakdækket skal nok lige smøres, men det er vist også alt.

Der kan jo selvfølgelig hurtigt ske ændringer i den påstand. Det er også en af de dejlige ting ved at være herude, ikke at have andre bekymringer end til dagen og vejen - vi skal bare have vores egen lille verden til at fungere. Man kan sidde stille og roligt, og synes at alt er perfekt og der faktisk ikke er nogen reparationer som skal laves. Så springer der et fald og spileren vælter ned i vandet - så er der lige pludselig meget at lave igen.

Eller hvis en eller anden glemmer at lukke en søventil (det er en bundprop!!), det kan også få opgave stakken til at stige voldsomt - og vel at mærke den slags opgaver som skal løses temmelig hurtigt!

Det bliver dejligt at komme ud på vandet igen! - væk fra alt den forurening. Ved middags tid er her næsten ikke til at trække vejret pga. alt den bilos. Ud at være os selv igen og få rytmen i kroppen til at køre på ny.

Det første døgn er der altid lidt uro ombord. Nogen kan ikke falde rigtigt i søvn, og får vendt op og ned på dag og nat - som de så skal have rettet op på igen. Nogen kan ikke rigtigt finde balancen og vralter rundt og slår sig på alt. Men efter et døgn er alt på plads og alle har indstillet sig til søens bevægelser igen. Jeg selv får rimelig hurtigt skiftet land-benene ud med sø-benene og har ikke de store problemer. Dog er jeg altid mere sulten det første døgn - så kan jeg sidde stille og roligt, og bare spise og spise! - det går som regel også over efter et døgns tid (..så spiser jeg i hvert fald ikke så meget!!!)

Jeg vil gerne lige opfordre jer alle til at sende mig et par linier, på papir! Om hvad I går og laver - det kan godt være at I ikke mener at det er noget særligt, men det er det for mig, selv små hverdags ting er sjove for mig herude. Grunden til at papir er bedre her, er at der har jeg mere tid til at læse det og email er ved at være temmelig dyrt og besværligt. Bare send det til den adresse på Grand Kanaria som er nævnt på hjemmesiden – der har jeg meget let ved at få fat i det. Så har jeg forhåbentlig en masse dejlige breve at læse ude på Atlanten - og forhåbentlig også skrive nogle gode svar tilbage! Jeg vil til at smutte - det er lige tid til den sidste kop kaffe inden jeg vil lægge mig i cockpittet og sove under åben himmel. Ha' det godt til vi ses.

Med sømands hilsen

Dennis

What the world says about det and along with jeg
Page transferred by Go FTP FREE Program