Brev fra Michal og Tine

Guatemala City, 21-01-2000

Hej alle !

Så er vi i Guatemala, nærmere betegnet Panajachel ved Atitlán søen. Vi har oplevet lidt af hvert i den sidste uges tid. Her en hurtig opsummering:

Kørt 8 timer i minimini bus fra Chetumal til Flores sammen med 15 andre backpackere. Var ved at smugle 6 bananer ind i Belize, det var tolderne ikke glade for!

Boet  5 dage på et rigtig idyllisk hotel direkte ned til en stor sø og regnskov. Vi har mødt andre danskere (fra Odense), amerikanere m.m. Dem tilbragte vi 3 dage med forskellige aktiviteter med. Bl.a. Tikal som er utroligt flot (ruinerne), ridetur m.m.

Hotellet havde en rigtig specialitet i baghaven, - store fugleedderkopper, disse kunne man lokke ud af deres huller og holde på hånden. Vi har set en masse forskellige dyr, brøleaber, næsebjørne (som vi har håndfodret), kæmpe biller, termitter og store hærmyrer.

Vi har kørt på en gammel pickup sammen med 25 andre på ladet i alt 30 kilometer - puha !

Vi ankom i går til Guatemala City, som vi havde tænkt os at tilbringe et par dage i, men vi havde ikke lyst til at blive mere end højst nødvendigt, da det direkte er en rædsom by. Så nu er vi her efter 3 timers køretur i en gammel amerikansk skolebus fyldt til randen.

Guatemala er et meget flot land, pånær storbyen, det er også meget primitivt. Vores spansk er ikke for godt. Vi kan sætte nogle forskellige sætninger sammen - men når de så begynder at svare os, der står vi af! Så det er lidt svært at begå sig her.

Vi vil slutte nu, men skal nok skrive senere herfra. Vi skal ud og finde vores hotel nu.

Mange hilsner fra de 2 globetrotter

Michal og Tine



World Wide view of til and har
Fastest FTPS anywhere, FREE Go FTP Client